*

Viden

Ældgamle reserveraketter har bragt 40 år gammelt rumfartøj på ret kurs

Nasa brugte fredag styreraketter, der ikke har været brugt i 37 år, til at bringe rumfartøj tilbage på sporet.

Voyager 1.

Det amerikanske rumagentur, Nasa, bragte fredag et rumfartøj, der blev sendt i rummet for mere end 40 år siden, tilbage på rette kurs.

Det skete ved hjælp af såkaldte styreraketter, der blev aktiveret for første gang i 37 år.

Det ubemandede fartøj Voyager 1 blev opsendt sammen med sin tvilling, Voyager 2, for at udforske planeter i den ydre del af solsystemet. De har nu rejst længere end noget andet menneskeskabt objekt.

Men efter årtier i rummet er Voyager 1's såkaldte højdekontrolsystem blevet slidt.

- Omkring 13 milliarder mil (knap 20 milliarder kilometer) fra Jorden er der ingen mekanikere i nærheden, hvor man kan få det fikset, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Derfor besluttede Nasas ingeniører, at man skulle aktivere fire reservestyreraketter, der sidst blev benyttet 8. november 1980.

- Voyager-holdet gravede data op, der var årtier gamle, og undersøgte softwaren, der blev kodet i et gammelt kodesprog, for at sikre, at vi kunne teste styreraketterne sikkert, siger en talsmand for ingeniørerne.

Styreraketterne blev testet tirsdag. Her testede man raketternes evne til at styre Voyager. Herefter måtte ingeniørerne vente knap 20 timer på resultaterne.

Det viste sig, at styreraketterne virkede fint.

- Voyager-holdet blev mere og mere begejstret for hver milepæl i testen. Humøret bar præg af lettelse og forbløffelse efter at have set disse veludhvilede styreraketter overtage stafetten, som om intet var hændt, siger Todd Barber, ingeniør på projektet.

Voyager-holdet regner nu med, at man ved hjælp af reserveraketterne har forlænget rumfartøjets levetid med to eller tre år.

Forskere får stadig data fra Voyager-fartøjerne dagligt. Det forventes at fortsætte endnu ti år.

Grundbøger om astronomi er blevet omskrevet takket være rumfartøjerne, der både har passeret Jupiter, Uranus, Neptun og Saturn.

Fartøjerne er drevet af plutonium og vil fortsætte, indtil de en gang løber tør for brændstof. Derefter vil de gå i kredsløb i centrum af Mælkevejen.

/ritzau/AFP
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her