Coaching til overvægtige med skizofreni virker ikke

I et år har 428 mennesker med skizofreni afprøvet en særlig livsstilsintervention med det rammende navn CHANGE.

CHANGE skulle give dem et sundere liv og mindske risikoen for, at de - som gennemsnittet med skizofreni - dør 20 år før den almene befolkning.

Efter et år og yderligere to års dataindsamling og analyser er resultatet klart:

Livsstilsinterventionen havde ingen effekt på noget af det, forskerne havde håbet.

Deltagernes risiko for at udvikle hjertekarsygdomme inden for de næste 10 år var ikke blevet mindre. Deltagerne spiste lige så usundt, røg lige så meget og motionerede lige så lidt som før.

»Jeg var egentlig ikke så overrasket over resultatet. Jeg tænkte 'okay, det her projekt har kostet omkring 22 millioner kroner. Hvad kan vi lære af det?' Samfundet skal jo have et eller andet tilbage for de penge. I den forbindelse skal vi huske, at negative forskningsresultater er lige så vigtige som positive, fordi de kan give anledning til nogle mere grundlæggende overvejelser om, hvordan vi agerer som sundhedssystem og som samfund,« siger Helene Speyer.

Hun er ph.d. fra Københavns Universitet og Forskningsenheden på Psykiatrisk Center København.

Læs også: Danske husstande har EU’s femtestørste CO2-aftryk

Virker heller ikke på raske mennesker

Grunden til, at Helene Speyer ikke var specielt overrasket over CHANGEs mangel på effekt, hænger direkte sammen med den forskning, professor i forebyggelse og sundhedsfremme på Københavns Universitet Torben Jørgensen bedriver.

I 2016 kom resultatet af verdens største forskningsprojekt inden for livsstilsinterventioner. Et dansk studie blandt mere end 60.000 helt almindelige danskere uden psykisk sygdom, som Torben Jørgensen lavede.

Det viste, at livsstilsinterventioner ikke har nogen effekt på folks risiko for at udvikle hjertekarsygdomme.

Helene Speyer var på det tidspunkt i gang med at opgøre data fra CHANGE-projektet og tænkte: Hvis det ikke virker for den almene befolkning, hvorfor skulle det så virke for folk som er alvorligt psykisk syge?

Det samme tænker Torben Jørgensen:

»Nu har vi påvist i store forsøg med raske personer, at livsstilsinterventioner ikke virker. Hvordan kunne man så tro, at det ville virke blandt mennesker med skizofreni. Der er aldrig nogen studier, der har vist, at livsstilscoaching virker på helt almindelige mennesker.«

Læs også: Hvordan bliver klimaet i år 2050?

Hvad kan vi så lære?

Ifølge Torben Jørgensen og Helene Speyer skal vi som samfund holde op med at lægge ansvaret ud til det enkelte individ og i stedet gøre noget helt andet:

»Vi skal stoppe med at bruge tid og penge på den type indsatser og i stedet regulere de varer, vi ved, er så usunde. Man kunne jo starte med at sætte en høj skat på tobak og sukker, så folk ikke har råd til at købe det,« mener Torben Jørgensen.

Professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri Merete Nordentoft var leder af CHANGE-projektet. Hun er enig med Torben Jørgensen i, at højere afgifter kan gøre en forskel, men det er ikke nok:

»Afgifter kan være en god løsning og kan være med til at sænke indtaget af alkohol og cigaretter. Dog er det ikke nok at sætte afgiften op. Det er vigtigt, at der for eksempel sideløbende tilbydes attraktive rygestopkurser, så patienterne sammen med ligesindede kan ændre deres forbrug og dermed blive sundere,« mener hun.

Læs også: Rekordhøj udledning af CO2 fra fossile brændstoffer i 2017

Forebyg at folk hægtes af

Helene Speyer mener, at den største udfordring for mange med skizofreni er, at de er blevet hægtet fuldstændig af samfundet. Hvis man ikke er en del af noget og ikke har ret meget at stå op til, er det måske svært at finde motivationen til at leve sundt.

»Det her er ikke en udfordring, vi kan løse med forskellige kortere interventioner og indsatser. Det kræver en omstrukturering af samfundet og den måde, vi aktuelt opfatter mennesker med psykisk sygdom på, så de mennesker ikke bliver hægtet af,« siger hun.

»Det er jo grundlæggende et spørgsmål om social ulighed i sundhed,« understreger Helene Speyer.

Alle tre forskere er enige om, at individuelle livsstilsinterventioner til mennesker med skizofreni ikke er vejen frem. Merete Nordentoft mener i stedet, at man skal fokusere på andre typer indsatser, som har mere fokus på det hele menneskes sociale liv:

»Jeg vil pege på mere kollektive og sociale løsninger. Vi forsøgte også at oprette madhold og lignende, men jeg tror, at vi fremover skal fokusere meget mere på at skabe fællesskaber, som kan være med til at skabe sociale relationer. Eksempelvis gennem tilbud om billig sund mad i tilknytning til distriktspsykiatrien eller væresteder, cykelhold eller fodboldhold,« siger hun.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk