Got Milk?

Godeftermiddag

Hvad har fået et radikalt folketingsmedlem til at drikke et stort glas mælk på en video? Skal vi virkelig vente en måned mere på en ny regering? Og hvorfor har sagen om Emilie Schyttes bopæl taget endnu en ny drejning?

Alt det får du svar på i dagens politiske overblik.

1. Drik mælk til

Borgernes Partis indtog på Christiansborg har som bekendt allerede ført adskillige kulørte historier med sig – og det har minsandten også genoplivet en velkendt udlændingepolitisk debat. Debatten om, hvornår man er dansk.

En af debattens hovedpersoner er Nadja Natalie Isaksen – partiets eneste tilbageværende folketingsmedlem ud over formanden selv – der i en række gamle tweets har argumenteret for, at det radikale folketingsmedlem Samira Nawa ikke er dansker.

Samira Nawa er født og opvokset i Danmark med afghanske forældre, og ifølge Nadja Natalie Isaksen bliver man kun »juridisk dansk« og altså ikke dansker, når man har en »fremmed etnicitet« og opnår dansk statsborgerskab.

Debatten om genetik og dansk blod dannede grundlag for gårsdagens udgave af DR-programmet »Deadline«, hvor advokat Rasmus Munch Søndergaard var gæst.

Han har været med til at udarbejde Borgernes Partis udlændingepolitik, og undervejs i programmet plæderede han for, at danskhed i hans optik handler om genetik – og om, hvorvidt man kan tåle mælk.

»Nu datede jeg en inuit på et tidspunkt. Hun har jo ikke lyst til at drikke mælk. Hun kan ikke tåle det, for hun har ikke det gen, der gør, at man kan holde til det,« sagde Rasmus Munch Søndergaard.

Da værten ville vide, om det er en bærende dansk værdi ikke at være laktoseintolerant, svarede gæsten:

»Det har da enormt vidtrækkende konsekvenser, om man kan tåle mælk eller ej.«

Samira Nawa har delt en kort sekvens fra programmet på sine sociale medier, og nede i det ene hjørne har hun klippet sig selv ind. Her kan man se den radikale politiker åbne en liter økologisk minimælk, hælde mælken op i et stort glas og tage et par slurke, mens hun løfter øjenbrynene.

Min kollega Jesper Haue Hansen har talt med Rasmus Munch Søndergaard efter hans optræden i »Deadline«, og det interview kan du læse her.

2. Vente, vente, vente

Jeg tror, at vi alle sammen trænger til, at der snart sker noget andet i dansk politik, men ak.

Som Lars Løkke Rasmussen udtalte i går, kan der givetvis gå en hel måned, før vi har en ny regering i Danmark.

Regeringsforhandlingerne fortsætter imidlertid ufortrødent, og torsdag havde fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) inviteret Moderaterne, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet, Venstre og De Konservative til et seminar om kunstig intelligens på Marienborg.

Her holdt professor ved Georgetown University Abraham Newham oplæg for de danske politikere, som efter seminaret var indbudt til reelle forhandlinger.

SF-formand Pia Olsen Dyhr gav undervejs en kortfattet kommentar til pressen, og ifølge DR sagde hun, at »vi har nogle meget konstruktive forhandlinger«.

»Der er en meget god stemning i rummet,« lød det.

Tidligere på dagen – på vej ind til forhandlingerne – hæftede Pia Olsen Dyhr sig især ved, at De Konservatives formand, Mona Juul, tidligere på ugen lød meget afvisende over for at indgå i en midterregering efter sit forhandlingsmøde med Mette Frederiksen.

»Der er ikke mandater hen over midten, hvis De Konservative ikke er med i det. Ergo er der kun mandater for en rød-lilla regering,« sagde SF-formanden.

Og ja, så er vi vist tilbage ved begyndelsen, og man begynder pludselig at forstå, hvorfor Lars Løkke Rasmussen er overbevist om, at vi i hvert fald skal vente en måned endnu, før vi har en regering.

3. Emilie Schyttes »elskede hjem«

Så er det godt, at Borgernes Parti holder liv i dansk politik i mellemtiden.

Sagen om partiets tidligere folketingsmedlem Emilie Schyttes bopæl tager nu endnu en drejning.

Information såede som bekendt tidligere på ugen tvivl om, hvorvidt Emilie Schytte rent faktisk bor i Danmark og ikke i Sverige sammen med sin svenske mand, og om hun dermed er valgbar til Folketinget.

To eksperter udtalte sig til avisen, og artiklen udløste stor dramatik på Christiansborg og udskød kortvarigt Folketingets godkendelse af valget.

Men nu viser det sig, at eksperterne ikke har været bekendt med, nøjagtig hvad der skal til for at være valgbar.

Indenrigsministeriet oplyser således til Ekstra Bladet, at man blot skal have haft fast bopæl i Danmark senest 11 dage før folketingsvalget for at være opstillingsberettiget og dermed valgbar.

En fortolkning af grundloven, som lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet Sune Klinge ikke var opmærksom på, da han udtalte sig til Information, fortæller han til Ekstra Bladet:

»Det er da en fin modhistorie til Informations afdækning af sagen. Jeg synes, det er vigtigt at få nuancerne frem. Du har jo to ting; dels Indenrigsministeriets fortolkning af bopælskravet – og dels at Folketinget åbenbart også har sagt god for det. Så må vi da bare regne med, at det er rigtigt.«

Alligevel fastholder Information historien, fastslår journalistisk chefredaktør Anton Geist over for Fagbladet Journalisten.

Emilie Schytte har ikke ønsket at udtale sig, men skrev tirsdag et længere opslag på Facebook, hvor hun bl.a. gjorde det klart:

»Virkeligheden er, at jeg netop bor i Danmark, hvor jeg også har fast adresse. Det er på ingen måde en proforma-adresse, men derimod mit elskede hjem. Journalisternes tilfældige nedslag i mit liv er langtfra ensbetydende med, at de har ret i deres mistænkeliggørelse af mig.«

De bedste hilsner

Cathrine Bloch

Politisk journalist