Helle Thorning i hårdt angreb på Troels Lund Poulsen
Mysteriet om store bededag
God eftermiddag
Om en uge bevæger du dig ned til din lokale stemmeboks for at sætte et kryds, der kan afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste fire år.
Derfor har du brug for et overblik.
Det vil jeg forsøge at give dig med tre skarpe politiske historier fra dagen.
- Helle Thorning i hårdt angreb på Troels Lund Poulsen
- Mysteriet om store bededag
- Redningskrans til udkantsdanmark
Thorning i hårdt angreb på Troels Lund Poulsen
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt er stemplet ind i valgkampen med et personligt angreb på Venstres statsministerkandidat Troels Lund Poulsen.
Kritikken går på hans rolle i hendes private skattesag, der blussede op i medierne for 15 år siden, da Venstre-formanden var skatteminister.
Her kunne B.T. beskrive, at Thornings mand, der var bosat og arbejdede i Schweiz, ikke betalte skat i Danmark.
Det ledte til beskyldninger om, at parret begik skattesnyd, som senere blev afvist af Skat.
»Jeg opfatter ham ikke som en hæderlig person i forhold til det, der skete på hans vagt i Skatteministeriet,« siger hun til Jyllands-Posten.
Skal man ikke være en hæderlig person, hvis man skal indtage det øverste embede?
»Det synes jeg jo.«
Skattesagskommissionen konkluderede efterfølgende, at Troels Lund ikke havde forsøgt at påvirke afgørelsen af parrets skattesag, men at han derimod havde været med til at sprede rygter om Helle Thornings mands seksualitet.
Det mener Helle Thorning, at Troels Lund skylder en undskyldning for.
»Derfor er spørgsmålet til ham, om han vil gøre alle de ting her én gang til,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Troels Lund har ikke ønsket at kommentere sagen over for Jyllands-Posten og henviser til et svar, han gav til Ekstra Bladet tidligere i valgkampen:
»Denne her sag er afsluttet. Det blev den for 10 år siden, og jeg er fuldstændigt frikendt i den forbindelse.«
Mysteriet om store bededag
Pilen pegede på Socialdemokratiet, efter at både Moderaterne og Venstre på hver sin måde havde afvist, at det var dem, der i sin tid foreslog at afskaffe store bededag som helligdag.
Indtil i morges, hvor Mette Frederiksen sagde følgende til DR’s Go’ Morgen P3:
»Der er ikke nogen af os, der har fostret den her idé oprindeligt. Det er jo det, vi alle tre siger,« sagde statsministeren.
Så hvem fandt på hele balladen?
Vores politiske analytiker Niels Th. Dahl har et bud:
»Mit bud er, at det var en idé, som blev trukket ud af skuffen i Finansministeriet under regeringsforhandlingerne (på Marienborg i 2022, red.). Vi ved, at Finansministeriet tidligere havde regnet på det, og at det var noget, som Thorning-regeringen havde regnet på. Så forslaget har cirkuleret i centraladministrationen.«
Afskaffelsen af store bededag er en af de mest upopulære beslutninger, som en dansk regering har truffet i årtier.
»Så uanset hvad, viser partiernes reaktioner, at det stadig er en sag, der gør meget ondt på dem,« siger Niels Th. Dahl.
Redningskrans til udkantsdanmark
Danmarksdemokraterne vil have mere vækst og liv til udkantsdanmark.
Det var budskabet, da Inger Støjberg i dag præsenterede et nyt landdistriktsudspil i en idrætshal i Brønderslev.
Og det skal koste 12 milliarder kr.
Seks milliarder kr. skal gå til at sænke afgiften på benzin og diesel i 2026.
Derudover vil Danmarksdemokraterne:
- Afskaffe kilometerafgiften for lastbiler og flyafgiften.
- Kræve, at konsekvenser for landdistrikterne skal vurderes i al ny lovgivning.
- Flytte 10.000 statslige arbejdspladser væk fra de store byer.
- Sætte penge af til at bevare landsbyskoler og gøre det nemmere at købe en bolig i landdistrikterne.
Pengene skal blandt andet findes ved at skære 6,6 milliarder kr. i udviklingsbistanden, som Venstre også har foreslået.
Man vil derudover skære en milliard i udenrigstjenesten, der er en samlet betegnelse for det danske diplomati.
Tak for at læse med.
Vi er tilbage i morgen med flere historier fra valgkampen.
De bedste hilsner
Alma Carmen Christensen
Journalist, Jyllands-Posten