»Nej, altså ... Ja. Nej,« lød svaret fra Lars Løkke Rasmussen

God eftermiddag,

Jeg tror, at jeg har udvalgt historierne til det her nyhedsbrev ad tre-fire omgange i dag.

Hver gang er der gået maksimalt en times tid, før jeg har været nødt til at udskifte mindst én af dem. Fordi noget nyt er sket, eller fordi noget er eskaleret.

Med andre ord: Dansk politik er mere uforudsigeligt, end det plejer at være, og årsagen skal – naturligvis, fristes jeg til at sige – findes på den anden side af Atlanten.

Her er de tre historier, jeg er endt med:

1. »Grønland er ikke til salg«

Skulle man være i tvivl om sammenholdet mellem Danmark og Grønland i den aktuelle geopolitiske krise, blev den tvivl forsøgt gevaldigt manet i jorden tirsdag eftermiddag.

Med bare halvanden times varsel indkaldte Statsministeriet til pressemøde i Spejlsalen med statsminister Mette Frederiksen (S) og den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Anledningen er den seneste tids udtalelser fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om, at det er vigtigt for USA at eje Grønland.

Mette Frederiksen indledte pressemødet med at betone, at der er tale om »et helt uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder«, og at »meget tyder på, at det sværeste ligger foran os«.

»Det her handler ikke kun om Grønland eller om kongeriget. Det handler om, at man ikke skal kunne ændre grænser med magt. At man ikke kan købe et andet folk. Og det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande,« sagde statsministeren:

»Det er derfor, vi klart siger fra.«

Og så sagde hun de ord, som Jens-Frederik Nielsen efterfølgende gentog med alvorlig mine:

»Grønland er ikke til salg.«

Den grønlandske regeringsleder understregede dertil:

»Én ting skal alle forstå: Grønland vil ikke ejes af USA. Grønland vil ikke styres af USA. Grønland vil ikke være en del af USA.«

»Nu står vi med en geopolitisk krise, og hvis vi skal vælge mellem Danmark og USA her og nu, vælger vi Danmark. Vi vælger Nato, Kongeriget Danmark og EU,« sagde Jens-Frederik Nielsen.

2. En uventet vært

På pressemødet i Spejsalen fastslog Mette Frederiksen desuden, at Danmark og Grønlands position over for USA er, at »vi kommer sammen, vi bliver sammen, og vi går sammen«.

Onsdag skal udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Grønlands ditto, Vivian Motzfeldt, således sammen til møde med den amerikanske af slagsen, Marco Rubio, i Washington.

Tirsdag tog situationen en uventet drejning, da Lars Løkke Rasmussen kunne annoncere, at den amerikanske vicepræsident, J. D. Vance, også vil deltage.

Og ikke alene vil han være med – han bliver vært for mødet, der samtidig flyttes til Det Hvide Hus.

»Baggrunden for mødet er at få hele den her diskussion ind i et mødelokale, hvor vi kan se hinanden i øjnene, og derfor har jeg ikke yderligere bemærkninger,« lød det korfattet fra Lars Løkke Rasmussen efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn tirsdag formiddag, hvor »kongerigets forhold til USA« var det eneste punkt på dagsordenen.

Og det er »dårlige nyheder«, lød den umiddelbare dom fra Jyllands-Postens sikkerhedspolitiske korrespondent, Jette Elbæk Maressa:

»Mens Marco Rubio har været den forsonende, har Vance været ordfører for kritikken af Europa og Danmark.«

3. Nej, ja, nej

Den tredje og sidste historie i dagens politiske overblik handler ikke om udenrigspolitik, men til gengæld om udenrigsministeren.

Lars Løkke Rasmussen er gæst i det første afsnit af den nye sæson af DR-programmet »Middag med magten«, hvor konceptet er – som titlen antyder – at journalist Kristoffer Eriksen spiser middag med en politiker med magt.

Stemningen er – for det meste – løssluppen, der er vin i glasset og god mad på tallerkenen.

Løkke bliver bl.a. budt på beef wellington, og mens de to fortærer den klassiske kødret, spørger Kristoffer Eriksen, om han egentlig synes, at Mette Frederiksen er en god statsminister.

Lars Løkke Rasmussen svarer udenom.

»Ej, men jeg gider sgu ikke at deltage i sådan noget der. Helt ærligt, hun er statsminister. Hvis vi skal have den her regering og det her samarbejde og lave de ting, vi gør, så er det hende, der er statsminister, og så er det sådan, det er.«

Han påpeger bl.a., at han »står ved den kritik«, han rettede mod hende for håndteringen af coronakrisen.

»Fordi jeg tænker, at alle har godt af, at der er noget modspil, at der er en udfordring. Og jeg synes, at noget af det, jeg synes, jeg så under covid, var for meget på speed, og der manglede noget proportionalitet.«

Vil du egentlig gerne være statsminister igen?

»Jamen, altså ...« indleder Løkke og puster ud, mens han placerer venstre hånd under hagen:

»Nej, altså ... Ja. Nej. Altså. Jamen, hvad fanden skal jeg svare på det?«

»Det har jo intet for sig. Altså, jeg har været det to gange.«

Måske er det et svar, man skal begynde at benytte sig af, når man får et spørgsmål, man ikke helt orker at svare på – og som mange nok godt kender det ærlige svar på.

Nej, ja, nej.

Hele programmet kan du se her. Under desserten bliver Lars Løkke Rasmussen irriteret, da Kristoffer Eriksen vil tale om Mike Fonseca-sagen – men dog ikke så irriteret, at han afstår fra at lave en joke om en »børnedessert«.

Og så afslører han sandheden om en meget omtalt flaske champagne, som han i foråret delte et billede af på X efter et møde med Marco Rubio – og siden slettede igen. Det skyldes angiveligt »en tommelfingerfejl«.

De bedste hilsner

Cathrine Bloch

Politisk journalist