Politisk overblik: 1/4

Godeftermiddag kære læser.

Du læser Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev.

I dag har jeg tre historier fra Christiansborg til dig.

1. Flere partier vil have minister på banen efter JP’s dækning

Danmarksdemokraterne, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker alle, at beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) kommer på banen i sagen om beskyttelsesrum i Danmark.

»Jeg kunne godt tænke mig, at han kom op i omdrejninger. Han må selv tage teten på noget, og han kunne godt sende en instruks til kommunerne om, at de skal stoppe med at nedlægge dem for nu,« siger beredskaberordfører Lise Bech (DD) på vegne af de fire blå partier til TV 2.

Den opfordring udspringer af, at mine kollegaer på Jyllands-Posten i løbet af marts afdækkede, at antallet af beskyttelsesrum alene i København er faldet fra 6.000 på højdepunktet af Den Kolde Krig til ca. 1.000 i dag.

Derudover gav Brand og Redning MidtVest for få måneder siden tilladelse til at nedlægge et beskyttelsesrum, ligesom Beredskab og Sikkerhed i Kronjylland siden januar 2022 har nedlagt 22 beskyttelsesrum.

Mine kollegaer fandt også ud af, at Beredskabsstyrelsen i 2024 lavede en opgørelse, som viste, at der i landets beskyttelsesrum var ca. 3,6 mio pladser til næsten 6 mio. danskere.

Under afdækningen kritiserede Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, at danske beskyttelsesrum bliver sløjfet trods et øget trusselsbillede, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste bl.a. har advaret mod, at Rusland kan være klar til angreb mod Nato-lande i Østersøregionen inden for to år.

»Det er stærkt bekymrende, at de fortsat bliver nedlagt. Det skal være et højprioriteret område. Ministeren må få fingeren ud. Jeg forstår ikke, hvad der foregår,« sagde Alex Ahrendtsen.

Også Enhedslistens beredskabsordfører, Søren Søndergaard, var ude med kritik:

»Jeg forstår ikke, hvad den overordnede tænkning fra regeringen er. Det stikker i alle retninger. Der mangler en overordnet plan for det,« sagde han.

Til TV 2 svarer beredskabsministeren, at der allerede er et arbejde i gang med at »kigge på regelsættet«, men at han ikke kan forestille sig, at nogen skulle ønske sig færre beskyttelsesrum.

Et lignende svar gav han til Jyllands-Posten i marts.

»Vi sidder ikke på hænderne. Vi er i fuld gang,« lød det fra ministeren, der henviste til, at der pågår et analysearbejde, der skal afdække, hvordan indsatsen med bl.a. beskyttelsesrummene fremover skal se ud.

Han afviste dog at give en deadline for, hvornår analysearbejdet skal være færdigt.

2. Jens-Frederik Nielsen vil styrke bånd til Danmark

Sent mandag aften sagde Grønlands kommende regeringsleder Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit) til Reuters, at han vil arbejde for at styrke båndet til Danmark.

»Vi er i dag en del af rigsfællesskabet, og så længe vi er en del af den konstruktion, bliver vi nødt til at bygge videre på vores forhold og vores partnerskab for at gøre det stærkere, indtil vi en dag kan være et selvstændigt land,« sagde han.

Jens-Frederik Nielsen tilføjede, at han også ønsker at samarbejde med USA, men at dette skal være med respekt for hinanden. Meldingen kommer efter, at præsident Trump i weekenden gentog sit ønske om at overtage Grønland.

»Det får USA ikke. Vi tilhører ikke andre,« afviste Jens-Frederik Nielsen søndag i et Facebook-opslag.

Læste man Grønlands nye udenrigsminister, Vivian Motzfeldts (Siumut), udtalelser mandag eftermiddag, så kunne man dog godt blive en anelse i tvivl om, hvor stort ønsket om et tættere samarbejde med Danmark er i den grønlandske regering.

Motzfeldt mener ikke, det er »passende«, at statsminister Mette Frederiksen (S) efter planen besøger Grønland onsdag, fordi det sker før, det grønlandske parlament formelt har godkendt den nye regering.

Kort tid efter røg Jens-Frederik Nielsen til tasterne på Facebook.

»Jeg har over for statsministeren ønsket, at den planlagte aftale afholdes,« skrev han og gjorde det i samme opslag klart, at Vivian Motzfeldts kommentar ikke var retsvisende for hans kommende regerings holdning.

»Jeg skal samtidig understrege, at de udtalelser, der er fremkommet om det forestående besøg, ikke er et udtryk for mit kommende Naalakkersuisuts holdning,« afsluttede Jens-Frederik Nielsen sit opslag med.

Jyllands-Posten har siden i går eftermiddag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Statsministeriet. Ministeriet er ikke vendt tilbage.

3. Forsvaret sprøjter ud med pressemeddelelser om indkøb

Forsvarsministeriet har taget statsminister Mette Frederiksens (S) budskab om at købe militært isenkram i en fart til sig.

Tirsdag udsendte ministeriet en pressemeddelelse om, at Forsvaret køber 130 pansrede mandskabsvogne fra den finske producent Patria.

»Danmark kan allerede i år få leveret et mindre antal«, mens resten »forventeligt« bliver leveret fra 2026 og frem.

De 1,9 mia. kr. dyre mandskabsvogne skal finansieres via regeringens accelerationsfond, som afsætter 50 mia. kr. i perioden 2025 til 2033 til en hurtigere genopbygning af Forsvarets kampkraft.

Bare 38 minutter efter tirsdagens første pressemeddelelse, lå en ny klar fra Forsvarsministeriet.

»Danmark underskriver indkøbsaftale af missiler med Frankrig.«

Hvor mange missiler, hvornår de leveres, og hvad de kommer til at koste, stod der intet om.

Til Ritzau oplyser ministeriet, at der er tale om »flere hundrede« franske Mistral-missiler, som altså skal bruges i hærens kommende kortrækkende luftværn.

Jyllands-Posten spurgte derfor ministeriet, hvornår missilerne forventes at blive leveret. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skriver tirsdag eftermiddag i et mailsvar, at missilerne leveres fra 2027.

Siden Mette Frederiksen på et pressemøde 19. februar sagde »køb, køb, køb«, har Forsvarsministeriet sprøjtet pressemeddelelser ud.

Alene siden sidste uge har Forsvarsministeriet udsendt otte pressemeddelelser, der drejer sig om indkøb af nyt militært isenkram eller aftaler om dette.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at det er beskrevet, hvornår Forsvaret kan forvente at nyde godt af alle disse aftaler.

Et nyt »kampsimulationssystem« til Hærens enheder er »på vej«, mens undervandsdroner, marinefartøjer og havmiljøskibe i regeringens flådeudspil foreslås at blive anskaffet »straks«.

I udspillet fremgår der dog ikke nogen plan for, hvad regeringen vil gøre med hensyn til byggeriet af nye fregatter og andre krigsskibe.

Det vil først ske, når Nato har præsenteret sine nye styrkemål, har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forklaret til TV 2.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor Jyllands-Posten udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Med venlig hilsen

Rasmus Emborg