Annonce
Rejsereportage

Vilde dage på hundeslæde i arktisk Unesco-natur

En lille karavane på tre slæder tager på en over 100 kilometer arktisk vinterfærd i fjelde og på fjorde ved Ilulissat i Grønland. Med er tre kvindelige turister med hver sin kusk og tilsammen 42 slædehunde.

Ødemarken venter lige udenfor Ilulissat. Det samme gør en 30 kilometer slædetur og flere hundrede højdemeter op og ned.

Det blæste 30 sekundmeter. Vi måtte krybe i ly af en klippe«. »Løb indimellem, hvis du kan følge med hundene. Det er koldt at sidde stille på slæden«. »Tag alt, hvad du har af tøj på under sælskindet«. »Hytterne er meget små og beskidte. Det er et sted at sove«. »Drik kun varme drikke. Kolde drikke afkøler dig lynhurtigt«.

Det fyger ikke kun med sne, men også med gode råd og gode historier fra den lille håndfuld turister, der med udspring fra Ilulissat har været på flere dages slædeture på den tilfrosne fjord Sikuiuitsoq og endda inde på den cirka 50 kilometer dybe, tilfrosne Ilulissat Isfjord, som er på Unescos verdensarvsliste.

Ilulissat (tidligere Jakobshavn) er en nordvestgrønlandsk by, hvis navn betyder isbjerge. Området er kendt for netop dem, isfjorden og byens over 1.000 slædehunde.

I dag har de to fiskere fanget 200 kg hellefisk og 50 kg rokker. Linerne blev sat i går.

Krævende for en bybo

Med et er alle bekymringer væk, som en rype i sneen for det utrænede øje.
Er man ikke nervøs i forvejen, bliver man det måske af sværhedsgraden på den tre dages slædetur. Niveauet er sat til ”meget krævende”. Man skal blandt andet kunne løbe efter slæden til fods op ad fjeldene.

Dagene bliver kolde og lange. Fem-syv timers slæderejse tre dage i træk er udmattende for en bybo i gennemsnitlig form.

Heldigvis viser den arktiske vinter os nåde med høj sol og kun lidt vind ved slædeafgangstid.

På en sejltur kan man se Diskobugtens strandende isfjelde.

Og så er der ikke noget bedre end at sidde på det bløde rensdyrskind, hvorunder oppakningen gemmer sig. Mærke træslæden og dens nylon-snorssamlinger give og vride sig i mødet med det ujævne sne- og isunderlag. Lytte til medernes swishhh-sang i sneen. Betragte de mægtige, sneklædte klippefjelde, der er kastet rundt i naturens tilfældige mønster. Opleve hundene slide sig frem kilometer efter kilometer på fjordens metertykke is – velvidende, at vi er de eneste hunde og mennesker i mange kilometers afstand. Og med et er alle bekymringer væk, som en rype i sneen for det utrænede øje.

Møde med isens langlinefiskere

En ophidset speakerstemme bryder den arktiske stilhed. Hundeslædevæddeløbet Avannaata Qimussersua er i gang, og holdene fra Ilulissat er godt med. De to langlinefiskere og vores tre kuske har samlet sig ved radioen, som står på en af slæderne. Vi er nået frem til fiskepladsen midt på Ilulissats verdensberømte isfjord, Kangia, som i 2004 blev optaget på Unescos verdensarvsliste.

Når tørsten melder sig, sænker hunden hovedet, åbner munden og skovler den rene sne i svælget.

Om sommeren er hele isfjorden stoppet til med ismasser fra gletsjeren Sermeq Kujalleq. Her er fjorden dog tom for isbjerge. De nåede at drive væk, inden vandet frøs til. I år er føret hundeslædesublimt. Ikke alene nåede isfjeldene at drive bort. Det er vintrenes vinter på Grønlands vestkyst. Isen er tyk. Til gengæld er der lige nu vareknaphed inde i Ilulissat. Royal Arctic Lines skib kan ikke presse sig gennem isen til Ilulissat Havn. Blandt andet er de ved at løbe tør for hundefoder til byens mange slædehunde.

På endagstur i nationalparken Kruger

Her i vildmarken på midten af isfjorden er der cirka fire kilometer til hver bred, selv om det i den klare luft ser ud til, at de nærmeste fjelde er tæt på.

Det går stejlt nedad fra fangsthytterne. Teknikken er at føre hundene bagved, så de ikke bliver kørt over af slæden, sænke en ’bremsemåtte’, presse vægten bagud og så af sted.

De to langlinefiskere har indstillet det ensformige arbejde med at sætte madding på hver deres 700 meter lange line, som via et rustent jernhjul rytmisk sænkes i isfjordens 1.000 meter dybe vand. Nu er krusene fyldt med kaffe og sukker – arktisk energidrik. Kaffedamp, ånde og cigaretrøg tegner sig hvid i den minus 15 grader kolde luft.

Solid rensdyrsuppe

Fra fiskepladsen er der 30 kilometer i fugleflugt til Ilulissat. Men vi har ingen vinger. For at nå her ud pakkede vi dagen forinden det nødvendige grej fra soveposer til gryder, liggeunderlag, petroleum og moskus- og lammekød på tre slæder og spændte rensdyrskind over.

Så på slæderne med os tre turister og vores kuske. Af sted gik det med et »Ka!« fra hver kusk til slædehundene. En seks timers dagsrejse ud til to simple fangsthytter ventede.

Hunhunden Akunnguaq røg i en halv meter bred sprække, hvor de to fjorde mødes. Straks fisker Johannes den forskrækkede hund op via skaglen, vælter trækdyret på siden og tørrer med sne.

Hytterne lå op ad en bjergside på Kangias sidefjord, Sikuiutsoq, blot to kilometer fra Sermeq Avannarleq, Den døde Bræ, som er en kilometerbred blå gletsjer i bunden af fjorden.

Danmark er proppet med gode julemarkeder

Vores første forhindring var en stejl stigning på cirka 300 højdemeter få kilometer efter Ilulissat ved Akinnaq-fjeldet.

Johannes Mathæussens hustru har syet de flotte mærker på jakken, der først spændes på slæden, fordi vi skal opad, og så skal der slides og svedes.

Som arrangøren World of Greenland havde forklaret, blev det nødvendigt at stige af de tungt lastede slæder og hægte sig på bagtil med en hånd på en opstander. Meget lig et vuggestuebarn, som klamrer sig til en barnevogn i storbyen.

Følelsen af at være barn blev ikke mindre af, at vi bar flere sæt tøj og skitøj plus lejet sælskindstøj og langskaftede Baffin Polarboots, hvorfor vores bevægelser var klodsede. Sveden sprang og stod ud som damp ved halsen.

Det er muligt at opleve den fredede Unesco-natur med Ilulissat Isfjord, gletsjeren og i Diskobugten fra luften.

I fangsthytterne fik vi solid lammesuppe med kartofler og ris og en nat med varme fra petroleumsovnen. Og så var det af sted igen på slæderne. Og her efter cirka 22 kilometers slædekørsel i dag, holder vi endelig hvil nu ved fiskerne.

Hund skal skydes

»Hørte du skuddet?« Turisten Andrea Dalsby kigger på sin veninde og rejsekammerat Amalie Lea Schmidt-Jeppesen, som sammen med Jyllands-Postens udsendte er de eneste gæster på denne slædetur.

Andrea er bekymret, fordi vi på vej til fiskepladsen passerede campen på isen, hvor fiskerne overnatter fire-fem dage ad gangen i simple telte, før de vender tilbage til Ilulissat.

Uldundertøj, fleecetøj, skitøj, to par uldsokker, sælskindstøj, Baffin polarboots og to par vanter holder de minus 15 grader ude.

I år er føret hundeslædesublimt. Ikke alene nåede isfjeldene at drive bort. Det er vintrenes vinter på Grønlands vestkyst.
En fisker gik med en hund i favnen. Dyret var tilsyneladende dødt, men hylede, da det blev sat på isen et godt stykke fra sin flok. Benet var brækket. Geværet stod fremme, klar til skud. Livet er barsk herude.

Da vores kaffepause slutter, ryger fiskestrimlerne igen ned gennem det meterbrede hul i isen. Hullet er netop af en størrelse, så de største hellefisk kan passere og trækkes op med håndkraft. Ophalingen tager tre timer og skal ske igen i morgen tidlig. Herinde i Unesco-området er snescootere forbudt, hvorfor også fiskerne bruger slæder til at transportere fiskene ud. Dog er de i år som noget nyt begyndt at benytte snescootere uden for Unesco-området til den videre transport, og det sparer tid og besvær.

Her finder du optimale rammer til tre generationer på ski

På vej tilbage til fangsthytterne er der dramatik. Lige hvor Kangia møder sin sidefjord, vil hundene ikke over, men skal piskes frem. Årsagen er en halv meter bred sprække ned til det 1.000 meter dybe vand, hvor ingen frivilligt går i. Men hunden Akunnguaq ryger i, før slæden fint glider over.

53-årige Johannes Mathæussen er til dagligt fisker, om vinteren kører han jævnligt turistture. Engang kørte han tre timer med prinsesse Marie som sin dyrebare last.

Hurtigt og adræt springer Johannes Mathæussen af slæden og trækker den våde og forskrækkede hund op med et hårdt ryk i skaglen. Hunden tørres hurtigt med sne uden trøstende ord. Her er hundene arbejdsdyr, ikke kæledyr.

Dog har den kun et halvt år gamle hvalp Toornara en særlig plads i Johannes’ hjerte. Hver gang den snyder sig til at løbe ved siden af slæden i stedet for at trække eller kludrer skaglerne sammen, så vi må stoppe, får den kærlige og opmuntrende ord med en dyb, løvetæmmeragtig, maskulin stemme i stedet for pisk. Og videre går det.

Leverpostejsrov

Fakta

Rejsen dertil

Jyllands-Postens udsendte fløj med Air Greenland via Kangerlussuaq. En returbillet koster cirka 8.234 kr. Den lokale arrangør World of Greenland stod for den tredages slædetur, som koster 6.295 kr. per person for kusk, hunde, slæde, overnatning og mad. Dertil kommer leje af sælskindstøj og polarstøvler til i alt 315 kr. om dagen. Der findes også kortere slædeture på et par timer. Sæson for slædeturen er 1. januar til 30. april.

Jyllands-Posten var inviteret af Visit Greenland

Tre timer efter hundeuheldet når vi udmattede hytterne. Kuskene går i gang med at lænke hundene, fodre dem med fisk og tø is til moskussuppe, som også skal forberedes. Imens tømmer vi kvinder med dårlig samvittighed over mændenes slid vores hytte for müsli, rugbrød og dåseleverpostej.

Der går et par timer, inden de hårdtarbejdende kuske stolt kan invitere os over og spise i deres trange hytte. I modsætning til vores kvindehytte er deres flot ryddet op, og suppen er god og mættende.

Endnu en nat i vildmarken venter, inden vi skal de 30 kilometer tilbage til Ilulissat. Og til vores hotelværelse, det varme bad og en blød og lækker hotelseng.

Skuddet? Ingen af os hørte det.

Tre råd til rejsen

Flyv over den fredede Unesco-beskyttede natur med Ilulissat Isfjord, gletsjeren og endelig over de strandede isfjelde i Diskobugten. Den 25-årige Martin Christensen er på tredje uge pilot i det lille tomotors P68 Partenavia fly fra 1987 med en spændvidde på 12 meter. Martin giver de fire turister, der er plads til ad gangen, en oplevelse for livet. En times rundflyvning koster 2.695 kr. med Airzafari Ilulissat

En mere stille og rolig tur - alt taget i betragtning - er at sejle mellem Diskobugtens strandende isfjelde, der kan være over 100 meter høje - altså over vandlinjen. En to en halv times tur koster 550 kr. med World of Greenland.

Besøg Ilulissat Museum, som er Knud Rasmussens fødehjem, og lær om den berømte polarforskers store ekspeditioner og se mange effekter fra hans liv.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her