*

Ferie i Danmark

Camping i Andeby

Området omkring Maribo på Lolland har overraskende mange oplevelser at byde på - både naturlige, historiske og kulturelle, og slår man sig ned på Maribo Sø Camping, er man tæt på dem alle, især de naturlige.

Pladstjek

Maribo Sø Camping

  • Hjemmeside: www.maribo-camping.dk
  • Adresse: Bangshavevej 25, 4930 Maribo
  • Antal enheder: 200
  • Hytter: 11 i to størrelser
  • Spisning: Pladsen har en lille butik med daglige fornødenheder. Der er adskillige restauranter og supermarkeder inde i byen, 500 m fra pladsen.
  • Åbningstider: Fra marts til slutningen af oktober


Beliggenhed:

  • Det er rart, at pladsen ligger så tæt på byen, selv om det ikke føles sådan på pladsen. Søen er en stor del af stedets identitet, så det er en skam, at kun de færreste kan nyde den smukke udsigt.


Sanitet:

  • De fælles faciliteter har en del år på bagen, men de er pæne og rene. Pil op for den friske duft på herretoilettet.


Service:

  • Lejrchefen er engageret i sit arbejde og ved meget om området. Hun hilser venligt, når man møder hende. Rejsende, der kommer for sent til færgen og har brug for en overnatning i sidste øjeblik, kan slå sig ned og afregne dagen efter.


Aktiviteter:

  • Der er ikke meget at tage sig til for børn på selve pladsen ud over en legeplads.


Pris:

  • En overnatning for to voksne og to børn i egen vogn koster 274 kr. inklusive strøm, og det er omtrent gennemsnitligt for en 3-stjernet plads. Bad er gratis.


Generel atmosfære:

  • Pladsen er ikke noget ud over det sædvanlige, men stemningen campisterne imellem er god.


Pladsen er især velegnet til:

  • Par, der vil opleve områdets attraktioner.

Jeg sidder ved bordet i min hytte og spiser, mens jeg læser. Vinduer og døre står på vid gab, for sommeren er langt om længe kommet til Danmark, og det er næsten for varmt ude i solen.

Pludselig får jeg den dér fornemmelse af, at nogen kigger på mig.

»Rap-rap-rap-rap-rap …«

På måtten ved døren står en tyk and. Den tør ikke helt gå indenfor, men den strækker hals og vender det ene øje over mod mig og mine pomfritter.

»Rap-rap …?«

»Nej, du får ikke nogen,« svarer jeg.

Der skal nok være mere end hundrede ænder på Maribo Sø Camping, men det er en bagatel i forhold til, hvad man oplever, når man stævner ud med ”Anemonen” fra den lille bådebro ved domkirken.

»Har du nu sørget for nogle ørne,« spørger en ældre herre med en enorm kikkert i en rem om halsen.

»Nu får vi se, men jeg kan jo ikke garantere noget,« svarer naturvejleder Uffe Nielsen.
 

Et rigt fugleliv

Tilsyneladende har han en god aftale med de store fugle, for efter få minutters sejlads cirkler en ung havørn over vores hoveder. Ørnene var ellers uddøde i Danmark, men sidst i halvfemserne kom de tilbage, og det første sted, de ynglede, var her i Maribosøerne.

Det er de ikke ene om. Tusindvis af fugle bygger reder, lægger æg og opfostrer deres unger her - lige fra ænder og gæs til hejrer og skarver. Tilsammen udgør søerne ét sammenhængende vildtreservat, og der er skrappe regler for, hvor man må sejle.

»Ved siden af båden nu er det en lappedykker,« meddeler Uffe Nielsen.

Den spøjse fugl med strithår er ikke alene. På ryggen af den sidder en unge og får sig et gratis lift.

»Lappedykkere får kun et par unger ad gangen, så det er vigtigt for dem at beskytte dem mod gedderne i søen,« forklarer naturvejlederen.

Fin udsigt for de få

Fra båden kan man lige skimte tagene på nogle af campingvognene, der rager op over rørskoven ved bredden. Maribo Sø Camping ligger lige ned til vandet, som er så rent, at man kan bade i det.

Desværre er det kun gæsterne i de forreste rækker, der får den gode udsigt, fordi pladsen er anlagt på et helt fladt stykke jord.

Mange af de andre kan i stedet se over på domkirken, der ligger på den modsatte side af søen. Er man på gåben, tager det faktisk ikke mere end 10 minutter at spadsere langs vandet hen til kirken og Maribos gamle bydel, hvor brostensbelagte gader, lave skæve huse og små urtehaver minder om dengang, da Dronning Margrethe I lod et kloster bygge, omkring hvilket byen voksede op.

Historiens vingesus mærker man også på byens friluftsmuseum, hvor man kan opleve hverdagslivet på landet, som det har taget sig ud fra 1600-tallet og frem, eller man kan besøge gården Elisabethsminde, hvor ejerne gør en stor indsats for at bevare de gamle danske husdyrracer.

Godt udgangspunkt

Listen over attraktioner - naturligvis med Knuthenborg øverst - er lang, men afstandene er små, så er man til oplevelser og en plads, hvor det er nemt at gå ud at spise eller købe ind, er Maribo Sø Camping et godt valg.

Med sin beliggenhed indbyder pladsen også til slentreture i aftensolen i det lille skovområde ved søen - eventuelt med en afstikker til nogle af de mange iskiosker oppe i byen.

Pladsen har nogle år på bagen, men faciliteterne er i orden, selv om legepladsen og ænderne nok kun kan holde de mindste børn beskæftiget.

Til gengæld virker det, som om der er en god stemning campisterne imellem - måske fordi pladsen er meget åben, så man ikke kan undgå at følge med i, hvad der foregår rundt om. Om man så er indstillet på, at naboer og genboer også har frit udsyn til én selv, er vel mest et temperamentsspørgsmål.

Ellers kan den meget engagerede lejrchef, som bl.a. også er med til at arrangere byens årlige jazzfestival lige ved siden af campingpladsen, sikkert finde en lidt mere privat krog.

Andens hævn

»Rap-rap-rap-rap-rap!«

Den tykke and har taget mod til sig og plantet en bred orange svømmefod på dørtrinet uden at fjerne blikket fra mine pomfritter.

»Rap …?«

»Jeg har jo sagt nej - du kan slet ikke tåle sådan nogle,« svarer jeg.

Anden fnyser og vender rundt. Med et lille vraltende tilløb hopper den ud på terrassen. Den sender mig et sidste blik, skider på træværket og joller hen mod nabohytten, hvor en familie netop har sat sig til bordet.

LÆS OGSÅ: Nyd campinglivet på de danske øer

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her