Annonce
Ferie i Danmark

Så sødt som i gamle dage

En by med spiritusforbud, en kanonramt kirke, en dans med myggene, det forsvundne ørige, Danmarks længste badebro, roer og syngende frøer – der er lidt af hvert ved den skønne Nakskov Fjord.

Nakskov Fjord byder på stille glæder, mange øer og flotte udsigter.

»Er Nakskov ikke lidt undervurderet som turistby?« spørger jeg den venlige dame på turistbureauet.

»Jo bestemt, og det er op ad bakke, fordi især TV2 er god til at finde en faldefærdig rønne, hvori der bor en førtidspensionist, som gerne fortæller, at det går ad helvede til på Lolland.«

Man genkender billedet: Lolland, det er noget med roer, drankere, tabere, det er et udsted. Hvad vil du der? Jeg vil cykle rundt om Nakskov Fjord, og når man gør det, kan det nok være, at der kommer andre klange i den sørgmodige melodi. Den ørige fjord, de store åbne vidder, den lysende himmel, så synger man en munter sang.

Danmarks længste badebro findes ved Hestehoved Strand vest for Nakskov.

Men lad os kigge lidt på Nakskov først. Lollands største by – den var engang Danmarks fjerdestørste – har haft sine op- og nedture. Den største nedtur kom i 1987, da byens store skibsværft lukkede. Ved værftets 50-års jubilæum i 1966 var der ansat 2.200 medarbejdere, far og søn afløste hinanden, værftet var byens bankende puls. I dag kan der på havnen ses en enkelt kran fra de glade dage. Den står arbejdsløs med sin gule krog hængende frit i luften.'

Nakskov Sukkerfabrik har været mere robust. Den ligger som en mægtig borg på Maribovej, og det har den gjort siden 1882. Der har været talrige sukkerfabrikker på Sydhavsøerne, nu er der kun to tilbage, den i Nakskov og en i Nykøbing Falster. De ejes begge af Nordic Sugar, der desuden driver virksomhed i Sverige, Finland og Litauen.

Bliv kaptajn på din egen færge

Penge i tågerne

Råstoffet er de lokale roer, og dem kan man ikke komme udenom på Lolland. Mark efter mark, række efter række står de søde sager og lever op til sloganet: Bevar roen, støt melis. Fra skorstenene på den flotte fabriks gule bygninger stiger en sødlig og lidt kvalmende røg til vejs, men det lever de lokale fint med, for der er penge i tågerne. Næsten så sødt som i gamle dage.

Der findes mange flotte bygninger og købmandsgårde i de gamle kvarterer i Nakskov.

Vil man vide alt om sukker, har Danmarks Sukkermuseum til huse på Løjtoftevej, kun et ”sukkerknaldskast” fra fabrikken.

Inde i midtbyen sidder Kong Christian Tital højt til hest på Axeltorv. Rytterstatuen var den første, der blev rejst af besættelsestidens populære regent. Det var egnens borgere, der betalte for herre og hest.

Gamle bindingsværkshuse, pakhuse og købmandsgårde danner sammen med stræder, gyder og smalle gader den charmerende bykerne, og midt i det hele rager byens ældste og store kirke, Skt. Nikolai, op. Den vidner om tidligere tiders velstand, som de givtige sildemarkeder i 1400-tallet var med til at finansiere. Man fik ambitioner om at bygge en katedral i stedet for en lille kirke, men først i 1653 blev kirkebyggeriet afsluttet.

I gaden Nordenkirke ligger kirkens hovedindgang, inden man træder ind ad porten, kan man kigge op på kirkeuret og se et usædvanligt syn: Til højre for 3-tallet sidder en kanonkugle i muren, den blev sendt af sted af svenskerne, der belejrede Nakskov i 1659. Og der er flere vidnesbyrd om de skydegale svenskere. Inde i kirken, til venstre i koret, ligger resterne af en granat, der dumpede ned i kirkerummet midt under en gudstjeneste. Skønt der var fuldt hus, kom ingen til skade. Men det siges, at præsten holdt en kanonprædiken.

Nakskovitterne skillingede sammen til landets første rytterstatue af Kong Christian Tital.

På min vej rundt i byen får jeg øje på et skilt med teksten: Alkoholforbud. Det er ikke tilladt at drikke øl, vin eller spiritus på gader, torve og pladser i bymidten … Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Skiltet er desuden forsynet med et kort over det promilleløse område. Man skal dog ikke bevæge sig mange meter rundt, før man kan konstatere, at der ikke bliver taget det ringeste hensyn til den løftede pegefinger.

En af grundene er måske, at Havne Caféen er lukket. Ølskiltene sidder på muren til ingen nytte, og en rude er baldret. Lige over for caféen ligger den lange røde havnebygning, der er indrettet til søfartsmuseum. På toppen ses fyrtårnet og tårnuret.

Jeg kører syd ud af byen og følger diget langs fjorden for at komme til Langø. Jeg cykler rundt i Det Forsvundne Ørige, som området bliver kaldt. Efter stormfloden i 1872, hvor 80 mennesker druknede, blev der sat gang i et storstilet digebyggeri, og på få år etablerede man diger langs sydkysten. I Nakskov Fjord fortsatte digerne fra ø til ø, og det betød, at mange øer forsvandt fra landkortet og i stedet blev en del af det inddæmmede land. Øerne Ydø, Langø, Bogø, Bondeholm, Store Vejlø, Lille Vejlø, Stensholm, Stensø, Færgelandet, Mellemlandet og Stubbelandet er tidligere øer, der har fået fast forbindelse til omverdenen.

En tur med ”æ kringelbahn”

Danser med myg

Turen langs det grusbelagte dige er en fornøjelse, jeg har selskab af svaner og sangfugle af enhver afskygning. Men det sidste stykke vej før Langø byder sværme af dansemyg mig op til dans. De er åbenbart ikke er bekendt med, at hvis udskejelserne foregik på et dansegulv, ville de blive trådt godt og grundigt over tæerne. Mine danseevner er nemlig ikke meget bedre end Allan Simonsens i ”Vild med dans”.

Det er en stor fornøjelse at cykle til Langø på diget ved fjorden og nyde en stund i den hyggelige havn.

En enlig dansemyg fylder ikke mere end 10-12 millimeter i længden, men myggene optræder i sværme, som ofte er orienteret i forhold til en fast genstand. Jeg cykler åbenbart så langsomt, at myggene betragter mig som stillestående.

Det er hanmyggene, der optræder i flok, hunnerne kommer til, og parringen sker i luften i løbet af nogle sekunder. Myggene har en kort levetid, fra nogle timer til et par uger, og de lever af vand eller honningdug. Sikke et sølle liv, jeg bærer over med dem, lad dem more sig omkring mit fattige legeme.

Da jeg når til Havnegrillen på Langø Havn, er de sidste forduftet. Jeg kan nyde de hjemmelavede fiskefrikadeller, som kioskens ejer Heidi serverer for mig, i fred.

Vil man vide alt om sukker, har Danmarks Sukkermuseum til huse på Løjtoftevej, kun et ”sukkerknaldskast” fra fabrikken.
Langø var altså en ø, indtil den i 1878 blev inddæmmet. I 1900 kom den lille kullede kirke til, og i 1909 blev havnen anlagt.

Nu er det ikke alle øer, der er forsvundet fra fjorden, der er nogle stykker tilbage. Nogle af dem kan man besøge, hvis man tager med postbåden Vesta, der sejler med varer og post fra Nakskov i sommerhalvåret. Turen går ud til Albuen, spidsen af krumodden i den sydvestligste del af fjorden. Her er der indrettet naturskole i det gamle lodshus fra 1873.

Man kan gå fra borde på Slotø og Enehøje. På Slotø er der rester af en middelalderborg og skibsværftet Engelsborg, bygget 1509. Her blev de første danske orlogsskibe sat i søen, blandt dem verdens på det tidspunkt største krigsskib Engelen, som Kong Hans skulle bruge mod svenskerne og lübeckerne i Østersøen. Det sidste skib løb af stabelen på værftet i 1633.

Øen Enehøje er den største i Nakskov Fjord. Dens højeste punkt er 16 meter, og det kan man blive helt svimmel af i disse egne. Der er ikke lignende højder i en radius af 16 kilometer – på det nordlige Lolland ved Birket ligger øens højeste ”bjerg” 30 meter over havet.

Stævnemøde med en venlig tyr på 75 år

Polarrævens ø

Tre råd til rejsen
  • Man må ikke snyde sig selv for en rundtur i Nakskovs gamle bydel. Her ligger der mange fine bindingsværkshuse. Et af dem er Dronningens Pakhus i Dronningestræde ud mod havnen. Det gule pakhus blev opført i 1589-90 af enkedronning Sofie, som var Christian den IV’s mor. Hun havde fået hele Lolland-Falster som ”enkerente” af sønnen!
  • Nu, da vi er i det kongelige hjørne, kan man ikke komme uden om rytterstatuen af Christian X, der rager op på Axeltorv. Den populære konge fra besættelsestiden fik i Nakskov i 1952 sin første statue til hest, og den blev betalt af egnens borgere ved en indsamling. Udførelsen stod billedhuggeren Victor Kvederis for.
  • Vil man se, hvordan verden så ud før den digitale tid, må man besøge Det Gamle Trykkeri i Jernbanegade. For ikke så længe siden havde Nakskov tre lokale dagblade med eget trykkeri – nu er der indrettet museum med sættemaskiner og håndsætteri i nogle af bladet Ny Dags gamle lokaler. Ny Dag måtte lade livet i 1994.

Enehøje blev landskendt i 1926, da polarforskeren Peter Freuchen købte øen, som han ejede indtil 1940. Polarræven var en farverig person, han holdt blandt andet kæmpeskildpadder på øen, og på toppen af den 16 meter høje bakke rejste han to hvalkæber, der kaldes ”portalen”. Han fik besøg af mange prominente personer, Johannes V. Jensen og Storm P. til eksempel.

Det vil være en god ide på forhånd at reservere plads på Vesta eller en anden fjordbåd, Gaia hos turistbureauet i Nakskov.

På tilbagevejen til Nakskov smutter vi forbi den østliggende Indrefjord, der i gamle dage blev brugt til at vaske roer i, inden de blev sendt videre til roefabrikken.

Sådan en flimrende sommerdag kan man trænge til en dukkert. Det kan man få ved Danmarks længste badebro, der skyder 190 meter ud i vandet ved Hestehoved Strand vest for Nakskov. ”Hestehoved tran bad” står der ved udgangen til de vandige forlystelser, nogle har fjernet s’et og d’et, men det skal ikke ødelægge fornøjelsen. Der er godt med badegæster ved den fortrinlige strand med lavt vand og et ishus i nærheden. Hvad kan man næsten ønske sig mere.

Det skulle da lige være en dejlig dame, og hun sidder med sin nydelige figur og kigger længselsfuldt ud over vandet med en fugl på issen. Den er i modsætning til hende pippende i live. Nakskov-pigen, kreeret af Victor Kvederis i 1957, er den lokale udgave af Langelinies lille havfrue. Hvem, der i mine øjne vinder skønhedskonkurrencen, er der ingen tvivl om, det gør nakskovitten.

Mor, far og børn er taget til stranden ved diget mellem Nakskov og Langø.

Videre går det ad grusvej til Lindelse, og så er der kun få kilometer til færgestedet i Tårs og forbindelsen til Spodsbjerg på Langeland. Har man god tid, og kommer man i maj eller juni, kan man være heldig at høre løvfrøerne kvække i Tårs Vig og i andre vandhuller. Nordvestlolland har den største og mest livskraftige bestand af de små lysegrønne frøer i Danmark.

Ruten
  • Nakskov, Langø, Nakskov, Hestehoved, Tårs.

Løvfrøen er den mindste springpadde i landet, og dens kvækken er meget karakteristisk og kan høres på lang afstand. I mine ører lyder den nærmest som snurrende tandhjul, der ikke er blevet smurt!

En voksen løvfrø bliver 4-5 centimeter lang, og den har små sugeskiver på fødderne – praktisk, når man skal klatre i træer.

Her i sensommeren kan man med et lille trick få den sky løvfrø til at give lyd fra sig, hvis man rasler med et bundt nøgler eller en æske tændstikker.

Der findes kun den ene art løvfrø i Danmark, men inviterer frøen alle kusiner og fætre fra hele verden til fest, bliver det et kolossalt gilde: Der er 630 arter på verdensplan.

Sønderjyske specialiteter

Nu står vi selv på spring til at komme videre. Færgen Langeland har åbnet porten, jeg og min trofaste ganger kører om bord – nye eventyr venter.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her