Annonce
Rejser

Fra næste år gælder sygesikringsbeviset ikke i udlandet

I fremtiden vil danskerne ikke kunne bruge det gule sygesikringsbevis på rejser, fremgår det af finansloven.

Foto: Johnny Frederiksen/Polfoto

Fra næste år er slut med at bruge det gule sygesikringsbevis på rejser til udlandet.

Det fremgår af det finanslovforlig, som regeringen, Venstre og De Konservative har fremlagt.

Blandt parterne er der enighed om at sløjfe den offentlige rejsesygesikring. Det betyder, at danskerne fremover skal sørge for at få EU's blå sygesikringskort med på ferien.

Anderledes stillet

Direktøren i Patientombuddet, Steffen Egesborg Hansen, opfordrer rejsende til at være opmærksomme på, at man er anderledes stillet med det blå sygesikringskort end med det gule.

- Det betyder, at man er ligestillet med borgerne i det EU-land, man rejser i, og at der derfor kan være egenbetaling for danskere, der kommer til skade, siger han til Politiken.

Steffen Egesborg Hansen vurderer samtidig, at hvis finansloven godkendes, som den ligger nu, vil ophævelsen af den gule rejsesygesikring næppe ske allerede fra nytår, men først fra sommeren 2014.

Vil spare 80 mio. kr i 2015

Den offentlige rejsesygesikring er særlig for Danmark og findes ikke i sammenlignelige lande som Sverige og Storbritannien. Regeringen har tidligere foreslået at afskaffe rejsesygesikringen.

Næste år ventes det at koste det offentlige 12,5 millioner kroner at fjerne rejsesygesikringen, men fra 2015 regner regeringen med at spare 80 millioner årligt.

Hidtil har det gule sygesikringsbevis været gyldigt ved rejser til EU-lande, Færøerne, Grønland, Norge, Liechtenstein og Schweiz.

EU's blå sygesikringsbevis har kun været nødvendigt, når man rejste over en måned i EU eller ved rejser på grund af job eller uddannelse. Men fra næste år er det altså kun det blå sygesikringskort, der gælder ved alle rejser, uanset varighed.

Det blå sygesikringskort er gratis at få hos kommunen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her