Annonce
Rejser

Her er billigt og ingen turister

Ferieparadis har strande som Grækenland, men priserne er lavere og her er ingen turister.

Albanien er blandt de billigste lande i Europa at holde ferie i og på Lonely Planets liste fra sidste år over de mest interessante ferielande ligger det øverst. Her Vlora. Foto: Colourbox

"Man kan finde helt isolerede små strandperler."

Cecilie Endresen, der har skrevet afhandling om Albanien, fortæller om det sydøsteuropæiske land, der grænser op til Kosovo i nord, Montenegro mod nordvest, Makedonien i øst og Grækenland i syd.

Landet, med sine omkring 3,5 mio. indbyggere, er ifølge en liste fra 2011 lavet af Lonely Planet verdens mest interessante ferieland.

Vg.no har besøgt Albanien og her fra er konklusionen, at landet, hvis kystlinje mod vest udgøres af Adriaterhavet og mod sydvest det Ioniske Hav, i den grad er turen værd.

Her er lange strækninger med de smukkeste strande, vandet er azurblåt, her er billigt og stort set ingen turister, lyder konklusionen.

2011's bedste rejsemål

I Lonely Planets Best in Travel 2011 indtog Albanien førstepladsen, og mødet med landet blev dengang beskrevet på følgende måde:

"Det virker måske som om, at du er blevet tryllet ind i en fantasy-roman i stedet for fremtidens bedste rejsedestination, men dette er Albanien i al sin episke og eklektiske storhed."

Storhed og strande

Netop kombinationen af historie og flotte strande er det, som trækker op ved Albanien.

Om Gjirokastër, en by som ligger ved floden Drinos i det sydlige Albanien, siger Cecilie Endresen.

"Gjirokastër er en by som står på UNESCOs verdensarvliste. Den er mytisk og vældig albansk med sine stengader i den lille, gamle bydel."

Og så skader det ikke, at priserne i Albanien er blandt de laveste i Europa.

Det viser tal fra Eurostat, den europæiske unions statistikkontor.

LÆS OGSÅ: Danmark er EU's dyreste ferieland

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her