Rejser

Turister: Danmark for lukket og intolerant

Danmark er ramt af et turismemørke, der bliver stadig mere dystert. Nye tal fra Danmarks Statistik og VisitDenmark viser, at den rutsjetur, turismen har oplevet de seneste år, fortsætter.

Statsborgere fra 58 lande behøver ikke visum til Danmark - eksempelvis statsborgere fra andre EU-lande. Men blandt andre de købestærke turister fra Rusland, Ukraine, Kina og Indien skal have visum for at se den lille havfrue. Arkivfoto

Det skriver metroXpress.

I de første måneder af dette år er antallet af udenlandske overnatninger faldet med 13 procent - og det er sket samtidig med at andre skandinaviske lande har vækst i antallet af besøgende. Det betyder, at Danmark mister i omegnen af ni milliarder kroner om året på grund af turismekrisen.

Udlændinges opfattelse af Danmark og danskerne har afgørende betydning for nedturen, siger leder for Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet, Janne J. Liburd. Hun er lige kommet hjem fra et møde med turismeforskere fra hele verden. Hun er rystet over det indtryk, især de sydøstasiatiske deltagere har af Danmark.

»De opfatter os som en selvforherligende nation, der mangler tolerance og respekt for andre folks værdier. De sagde ligeud, at de aldrig kunne drømme om at besøge Danmark,« fortæller hun.

Strikse visumregler

Lektor på Handelshøjskolen og ekspert i turisme Lise Lyck er ikke overrasket over de hårde udfald mod Danmark:

»Den indstilling er langt mere udbredt, end de fleste i Danmark går rundt og tror,« siger Lise Lyck til metroXpress og efterlyser mere lempelige visumregler og effektiv markedsføring af Danmark i højindkomstlande.

Også administrerende direktør for Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen peger på de strikse visumregler: »Det her handler om, at turister fra nogle lande har svært at komme ind i Danmark på grund af vores stramme visumregler. Det koster på turismens bundlinje. Samtidig slår finanskrisen igennem,« siger han.

Janne J. Liburd har svært ved at se en vej ud af turismemørket: »Vi er i en fastlåst situation, hvor Danmarks rygte er ødelagt. Det er ikke kun turismens anliggende, men det er her, det bliver tydeligt, at vi er blevet en selvtilstrækkelig nation. Det er nødvendigt med en værdidebat om den mangel på tolerance, vi er blevet kendt for,« siger hun.

Statsborgere fra 58 lande behøver ikke visum til Danmark - eksempelvis statsborgere fra andre EU-lande. Men blandt andre de købestærke turister fra Rusland, Ukraine, Kina og Indien skal have visum.

Kilde: metroxpress
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her