*

Rejser

Træt af klassisk charter? Her får du sol i december

Der er stor efterspørgsel på ferier i december. Men hvor skal man rejse hen for at få sol og sommer uden horder af turister?

I Costa Rica er middeltemperaturen 22 grader i december. Arkivfoto: Claus Bech

Sommeren er forbi, og forude lurer en lang vinter. Og det sætter gang i drømmene om at forsøde den kolde tid med et skud D-vitamin på en fjern destination.

Så varmt er der i gennemsnit i december
  • Dubai: 26 grader om dagen, 16 grader om natten.
  • Port Louis, Mauritius: 29 grader om dagen, 22 grader om natten.
  • San José, Costa Rica: Middeltemperaturen er 22 grader.
  • Amman, Jordan: 14 grader om dagen, 5 grader om natten.
  • Marrakesh, Marokko: 19 grader om dagen, 7 grader om natten.
  • Bali: 33 grader om dagen, 24 grader om natten.
  • Male, Maldiverne: 30 grader om dagen, 25 grader om natten.
  • Hanoi, Vietnam: 22 grader om dagen, 15 grader om natten.

Kilde: DMI

Men hvor skal man tage hen, hvis man er mere interesseret i total afslapning end horder af turister på de mest klassiske rejsedestinationer? Det har direktør Ole Stouby fra sammenligningssiden Travelmarket et bud på.

- Når vi kommer hen i december skal man rejse længere væk for at få sol og varme. Rejser til for eksempel Dubai, Kap Verde og Mauritius er blevet populære alternativer til klassiske destinationer som Gran Canaria og Tenerife, fortæller Ole Stouby.

Besøg verdens bedste vandreland i efteråret

Kirsten Gynther Holm, etnograf og direktør hos rejsebureauet Viktors Farmor, fortæller, at der er stor efterspørgsel på de såkaldte juleture, hvor danskerne tager væk i december.

- Mange mennesker vil gerne noget andet end at holde ferie derhjemme. Vores mest populære ture i julen er Costa Rica, Jordan og Marokko, siger Kirsten Gynther Holm og uddyber:

- Der er sol og varme midt på dagen i Jordan og Marokko. Men måske skal man have en vindjakke på om aftenen. Hvis man skal længere væk, kan det være sådan noget som Costa Rica.

Danskerne rejser generelt længere væk end tidligere, og det hænger særligt sammen med, at det er blevet langt billigere at rejse, end det har været tidligere, forklarer Ole Stouby.

Det giver en større efterspørgsel på eksotiske rejsemål, som er særligt attraktive, når den danske vinter sætter ind.

- Derfor er mange flere charterselskaber begyndt at lave pakkerejser med rutefly og hotel, så udbuddet er blevet meget større til destinationer som Bali, Maldiverne og Vietnam, siger Ole Stouby og fortsætter:

- De er fantastiske for familier med børn, som vil slappe af og nyde strande, maden og naturen.

/ritzau/FOKUS

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kommentar: Har Donald Trump gebis? Husk spørgsmålstegnet!

Et medie må aldrig blive en aktør. Så enkelt er det, om end det i tilfældet Trump kræver en særlig selvdisciplin. Man kan også bare kalde det professionalisme.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her