*

Rejser

Glem New York: Her er USA's bedste byer

Læserne af rejsemediet "Travel+Leisure" har kåret verdens ti bedste byer. Tre af disse ligger tilsyneladende i de amerikanske sydstater.

Læserne af det amerikanske rejsemagasin "Travel+Leisure" netop kåret "Verdens ti bedste byer", og her snupper Charleston i South Carolina førstepladsen som "Verdens bedste by." Arkivfoto: Mic Smith/AP

Mange danskere lægger turen forbi New York eller måske Los Angeles eller San Francisco, når turen går til USA.

Men måske er der faktisk mere grund til at rejse til de amerikanske sydstater, hvis man virkelig vil have en god oplevelse.

I hvert fald har læserne af det amerikanske rejsemagasin "Travel+Leisure" netop kåret "Verdens ti bedste byer", og her indgår der tre sydligt beliggende amerikanske destinationer.

Det drejer sig om Charleston i South Carolina, New Orleans i Louisiana og Savannah, Georgia, hvoraf førstnævnte sågar snupper førstepladsen som "Verdens bedste by", når det kommer til rejsemål.

Et stigende antal af danskere har opdaget dem: Her er de billigste storbyer i Østeuropa

Og at det netop er de byer, der bliver udvalgt, giver god mening for Morten Wilhelm Scholz, der er journalist og forfatter til blandt andet Politikens rejseguide "Turen går til Florida og det sydøstlige USA".

- De har alle tre en stemning, som er unik, og byerne har bevaret deres historiske bymidte, som man kan gå rundt i til fods, hvilket er usædvanligt for amerikanske byer, lyder anerkendelsen fra Morten Wilhelm Scholz.

- De her byer har en række fantastiske historiske attraktioner, som du ellers ikke finder i USA, hvor en by er oldgammel, hvis den er ældre end 100 år. Det var eksempelvis i Charleston, det første skud i borgerkrigen blev affyret, siger Morten Wilhelm Scholz til Ritzau Fokus.

Har du allerede besøgt Europas berømte hovedstæder? Her er de undervurderede storbyer i Europa

Det er naturligvis ualmindeligt svært at blive enig om, hvad der rent objektivt kendetegner verdens bedste byer at rejse til, men i det amerikanske rejsemedie skabte man listen ud fra læsernes vurderinger og erfaringer med de forskellige byers seværdigheder, kultur, shopping, køkken og de lokales venlighed.

Netop maden og den store imødekommenhed er nogle af de faktorer, som gør turen til det sydøstlige USA ekstra anbefalelsesværdig:

- Man kan sige meget negativt om imperialisme, men hvis franskmændene har været i området engang, så er maden generelt god i dag. I særdeleshed i New Orleans, hvor de har "cajunkøkkenet", som er det mest interessante køkken i USA, hvis du spørger mig, lyder det fra Morten Wilhelm Scholz, der også fremhæver den sydstatslige gæstfrihed, der går under begrebet "southern hospitality".

Har kunden altid ret? Jeg brækkede min tånegl og vil have penge tilbage for min ferie

- Amerikanere er helt generelt supervenlige. Det kan mærkes nede sydpå, hvor du bare bliver budt indenfor hos fremmede mennesker, forklarer han.

Her er verdens 10 bedste byer ifølge læserundersøgelsen fra "Travel+Leisure":

  • 1. Charleston, South Carolina, USA
  • 2. Chiang Mai, Thailand
  • 3. San Miguel de Allende, Mexico
  • 4. Firenze, Italien
  • 5. Luang Prabang, Laos
  • 6. Kyoto, Japan
  • 7. New Orleans, Louisiana, USA
  • 8. Barcelona, Spanien
  • 9. Savannah, Georgia, USA
  • 10. Cape Town, Sydafrika

Kilde: "Travel+Leisure"

/ritzau/FOKUS
Følg
Jyllands-Posten
Rejser lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her