Annonce
Rejser

Verden rundt på ét hjul

Artist Lars Lottrup vækker meget opmærksomhed, når han suser afsted på sin cykel. For ham er ét hjul nok, når han skal på sightseeing eller lægge lange afstande bag sig. Han cykler helst på steder, hvor landskabet er udfordrende, for her bliver balancen for alvor sat på prøve.

Lars Lottrup leder efter udfordringer, når han cykler rundt i de danske skove på sin ethjulede cykel. Ser han en væltet træstamme, skal han altid afprøve, om han kan køre over den. Foto: Privat

Det var fascinationen af cirkus, der lokkede Lars Lottrup op på den ethjulede cykel første gang, og siden den første usikre køretur har han omtalt den klassiske cykel som en jernhest med støttehjul. Han er en af Danmarks dygtigste cyklister på ét hjul og har flere mesterskaber i rygsækken. Lars Lottrups første cykeltur var ikke let, men siden har den opsigtsvækkende cykel taget ham verden rundt.

Hvordan var din første cykeltur?

»Jeg blev ikke siddende særlig længe, da jeg satte mig op på en ethjulet cykel første gang. Jeg var 13 år og var blevet fascineret af et tv-program om et cirkus. Kort tid efter købte jeg min egen ethjulede cykel i den lokale cykelforhandler. Dengang var der ikke andre, der kørte på ethjulet cykel herhjemme, så jeg måtte lære at holde balancen på egen hånd. Det var svært, og det tog mig næsten ét år, før jeg rigtig lærte at køre på den. I begyndelsen prøvede jeg et par gange, men så blev cyklen parkeret i et hjørne, indtil motivationen dukkede op igen. Efter et år så jeg en yngre pige køre på en ethjulet cykel, og jeg tænkte: »Hvis hun kan, kan jeg også.«

Det var en succesoplevelse, da jeg lærte at køre ligeud, og derefter gik det hurtigt. Jeg havde min cykel med overalt. Hvis jeg skulle i biografen i København, tog jeg cyklen med i toget, og den lå foran sædet, mens filmen kørte. Jeg lærte at stige op på cyklen uden at holde fast i noget, og jeg begyndte stille og roligt at bygge oven på med et par tricks. I dag kan jeg både køre ned ad trapper, gå på dækket stående, mens jeg jonglerer, ligesom jeg også kan køre på min to en halv meter høje cykel. Men det havde jeg ikke drømt om dengang«.

Tempoet var højt, og udsigten flot, da Lars Lottrup cyklede fra Købehavn til Skagen på ethjulet cykel. Turen blev tilbagelagt på en ethjulet cykel med et 36 tommer stort hjul. Foto: Privat

Hvorfor tog du din cykel med på dine rejser?

»Jeg begyndte hurtigt at lege med tanken om, at man kunne køre lange ture på en ethjulet cykel. Min første langdistancetur var i Danmark, hvor jeg cyklede 60 kilometer på en dag. Ruten gik fra Græsted til Hundested og videre ned langs Sejrøbugten, hvor jeg til sidst endte i Nekselø. Jeg cyklede på en 24 tommer cykel, der har et lidt større hjul end de almindelige ethjulede cykler. Jeg opdagede hurtigt, at det ikke var den optimale måde at gøre det på, fordi jeg kom meget langsomt frem og havde alt for meget baggage med. Når du kører på ethjulet cykel, sidder du med al vægten i sadlen, og det belaster ryggen og skridtet meget, hvis du også har meget baggage med.

Følg amatørrytters bestigning af ikonisk bjergetape: »Det værker i lårene. Ingen steder kan man hvile benene«

Jeg skiftede derfor taktik, da jeg tog min cykel med på en backpackertur rundt i Europa sammen med en af min venner. Vi brugte ikke cyklerne til at køre fra sted til sted, men som transportmiddel inde i storbyerne. I Budapest cyklede vi fra turistattraktion til turistattraktion, og fik hurtigt kontakt med de lokale, der var fascinererede af vores cykler. Cyklerne er meget praktiske i byerne, hvor man hurtigt kan cykle fra det ene sted til det andet, og cyklen er ikke større, end man kan tage den med ind de fleste steder«.

Kiggede folk efter dig?

»I begyndelsen var der ikke mange, der cyklede på ethjulet cykel. Så jeg fik en del kommentarer, når jeg cyklede rundt. Nogle spørger, om jeg ikke har glemt det ene hjul, men der er også mange, der er interesseret i at høre mere om sporten. Det har været en god måde at komme i snak med lokalbefolkningen, og efterhånden begyndte jeg at opsøge andre cyklister i de lande, jeg besøgte. Cyklen gav mig nye venner, der tog mig med på sightseeing og viste mig steder, hvor jeg ellers ikke ville være kommet«.

Den 600 kilometer rute fra København til Skagen er det længste, Lars Lottrup har kørt på et hjul. Når han suser ud ad landevejene, påvirker balancen ham mentalt, så han finder ro, mens landskabet glider forbi. Foto: Privat

Hvor langt kan du cykle?

»Min længste cykeltur var, da vi cyklede fra København til Skagen i 2005. Ruten er 600 kilometer, og jeg kørte i gennemsnit 70-80 kilometer om dagen sammen med tretten andre. Vi kørte i ni dage og overnattede undervejs på campingpladser. Heldigvis var det allerede dengang muligt at købe ethjulede cykler med meget store hjul, så jeg kørte på en 36 tommer cykel. Det er en lækker fornemmelse at suse af sted på vejene med 20-30 kilometer i timen – og føle man flyver afsted. Man sidder mere behageligt oprejst på cyklen i forhold til, når man sidder sammenkrøllet på en almindelig cykel. Jeg kommer meget i harmoni med mig selv, når jeg kører. Balancen påvirker mig mentalt, så jeg finder ro, mens landskabet glider forbi«.

Hvad er det bedste ved ethjulet cykling?

»Jeg kan bedst lide, når min kontrol over cyklen bliver udfordret. Det er det, der gør det spændende, fordi det giver et lille adrenalinkick. I North Shore-skoven i Canada findes der en mountainbike-rute, der er et must see for mange cyklister. Banen er bygget på stier, der er hævet over jorden. Cykelruten snor sig med bakker og forhindringer, og der er et stykke ned, hvis man falder af cyklen. Jeg har ikke selv cyklet der, men jeg har prøvet en del baner, der er inspireret af den.

På en af skibakkerne i Sverige er der nogle forhindringer, der er minder om cykelruten. Når man kører der, gælder det om at blive siddende på cyklen hele vejen ned, samtidig med at man holder hastigheden. De skarpe sving og forhindringerne på ruten gør det svært at gennemføre turen. Men jo mere, jeg kører på ujævnt terræn, jo bedre, bliver jeg til at have kontrol over cyklen hele tiden.

Her kan du komme på camping i Syditalien uden at rende ind i andre turister

Det er fedt at have cyklen med i udlandet, for det kræver nogle bakker, før det er sjovt. Når jeg cykler herhjemme, leder jeg efter stejle bakker eller væltede træer. Spotter jeg en træstamme på jorden, ser jeg, om jeg kan hoppe over den, men ligger den over en å, skal jeg prøve, om jeg kan cykle over træstammen. Det er spændende, fordi jeg bliver våd, hvis jeg falder af«.

På cykelturen i Utah i USA blev Lars Lottrup hele tiden udfordret på sin balance. Stierne bølger op og ned og samtidig skaber underlaget en udfordring, fordi man cykler på én stor klippe, der er glat og hård. Foto: Privat

Hvilket sted har gjort størst indtryk på dig?

»Cykelturen i Utah-ørkenen i USA har været en af mine største oplevelser. Vi kørte på The Silk Road Trail, hvor man kan følge forskellige ruter. Det specielle ved området er, at det ikke er grus og sand, man kører på, men én stor klippe. Underlaget er glat og hårdt, og stierne bølger op og ned.

Man skal kæmpe for at komme op og ned og for ikke at blive smidt af cyklen. Der er dybe kløfter, og når man kører rundt i landskabet, bliver man hele tiden udfordret på sin balance. Nogle steder balancerer man på en kant, hvor der er langt ned på den ene side. Vi kørte på en sti, der var en halv meter bred, og på den ene side var der 100 meter ned til floden. Når man kigger ned, ser det meget stejlt ud. Stierne er lavet til cykler med to hjul, men det er ikke altid, at vi leder efter de samme udfordringer. På en ethjulet cykel er jeg mere manøvredygtig, fordi jeg kan køre på mindre steder – jeg kan stå stille, og jeg kan hoppe. Når jeg hopper, kan jeg bevæge mig sidelæns og hoppe op til én meter fra klippeblok til klippeblok. Det er hårdt i kroppen, fordi man bruger alle muskler, når man arbejder på at holde balancen«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her