Annonce
Rejser

Europas mest voksende turistdestination er en miniput

Verdens femtemindste land er højdespringer på ny liste over de mest voksende turistdestinationer i Europa. Desuden tæller top 10 også to Balkan-lande.

Europas mest voksende turistdestination, San Marino, er mindre end Ærø. Foto: Shesmax/ Wikimedia commons

Verdensturismeorganisationen UNTWO har netop udgivet deres årlige rapport, der blandt andet indeholder en liste over de mest voksende turistdestinationer i Europa fra 2016 til 2017. Og på top 10 er der rig mulighed for at drømme sig væk til nye og lidt utraditionelle rejsemål, hvis efteråret er svært at komme igennem.

Højdespringeren i rapporten er San Marino, verdens femtemindste land, der har opnået en vækst i på 31 pct. fra 2016 til 2017 med hele 78.000 besøgende turister. Det lyder måske ikke af meget, men med sine kun 61,2 km2 er landet lidt mindre end Ærø. Faktisk svarer det til, at der var mere end to besøgende per fastboende indbygger i 2017.

Top 10

Vækst i antallet af turister fra 2016 - 2017:

San Marino 31.1 pct.

Georgien 27.9 pct.

Israel 24.6 pct.

Tyrkiet 24.1 pct.

Island 24.1 pct.

Makedonien 23.5 pct.

Aserbajdsjan 20 pct.

Moldova 19.6 pct.

Bosnien-Hercegovina 18.7 pct.

Armenien 18.7 pct.

Kilde: UNTWO


Landet ligger tæt omsluttet af Norditalien, tre timers kørsel fra Firenze og under en times kørsel fra den velbesøgte kystby Rimini. Det er altså forholdsvis nemt at besøge San Marino, hvis man alligevel er på ferie på de kanter.

Men det er ikke kun San Marino, der overrasker. På top 10-listen er der også to Balkan-lande; Makedonien, der har oplevet en besøgsvækst på 23,5 pct., og Bosnien-Hercegovina, der har oplevet en vækst på 18,7 pct. De ligger henholdsvis nummer seks og ni på listen.

Ifølge Balkanekspert Christian Axboe Nielsen, lektor på Aarhus universitet, er der særligt to grunde til, at de to Balkan-lande oplever en stor vækst:

»Kroatien har længe været en populær feriedestination. Og når turisterne først har været der og fået en god oplevelse, tager de måske en dagstur til Bosnien-Hercegovina, der kun ligger en spytklat fra den Kroatiske ferieby Split ved Adriaterhavet. Og næste gang, de så er på ferie, tager de måske til et af de andre lande. Og på den måde har interessen for landende vokset sig større og større, « siger han.

En anden afgørende grund er ifølge Christian Axboe Nielsen, at fænomenet dark-tourism er blevet udbredt. Det handler om turister, som målrettet går efter at besøge steder, som er forbundet med død og ødelæggelse. Og her har Balkan-landene noget at byde på efter mange år med krig.

Du kan se hele rapporten her.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her