Annonce
Rejser

Flyvetur? Minimer blodproprisikoen med disse øvelser

Det gælder om at få gang i bentøjet, men holde sig fra flyversjusser og sovemedicin, hvis du vil minimere risikoen for blodpropper under den lange flyvetur.

Man kan med fordel trække i en blød og løs buks, da eksempelvis stramme jeans kan hæmme blodets tilbageløb fra benene, oplyser lægerne. Foto: Colourbox

Efterårsferie i Thailand eller en hurtig weekendtur til New York. Flybilletterne er blevet billigere, og vi rejser som aldrig før.

Men under de lange flyveture øges risikoen for blodpropper, blandt andet fordi man sidder stille så længe.

Derfor kan det være en god idé at tage sine forholdsregler, når man sætter sig til rette i flyet, forklarer Christina Gerlach Øgard, der er praktiserende læge, ph.d. og almen medicinsk redaktør på Lægehåndbogen.

Det gælder særligt, hvis man tidligere har haft en blodprop, hvis man har aktiv cancer eller et ben i gips, skriver overlæge Torben Schroeder i Lægehåndbogen.

Flyskræk: Tre råd til dig der frygter flyveturen

- Man har også lidt øget risiko, hvis man er meget overvægtig, gravid eller tager p-piller, siger Christina Gerlach Øgard.

Der er dog ting, man kan gøre for at minimere risikoen for blodpropper, selv om man aldrig kan gardere sig helt, oplyser lægerne.

Her er regel nummer ét, at du skal have gang i bentøjet.

- Altså at man får lavet nogle vippeøvelser med fødderne og gerne går en tur i mellemgangen på flyet. Eventuelt kan man også lave nogle dybe knæbøjninger. Så man får bevæget sig, siger Christina Gerlach Øgard.

Video: Til efteråret genåbner verdens længste nonstop flyrute: 20 timer i luften mellem Singapore og New York

Der er ikke videnskabeligt belæg for, hvor ofte man bør lave disse øvelser. Men Christina Gerlach Øgard opfordrer til, at du hver halve time laver den øvelse, hvor du strækker vristen og vipper foden op og ned.

- Og hver anden time kan man måske gå en tur op og ned ad mellemgangen, siger hun.

Man kan også med fordel trække i en blød og løs buks, da eksempelvis stramme jeans kan hæmme blodets tilbageløb fra benene, oplyser lægerne.

Omvendt kan et par kompressions- eller flystrømper have en positiv effekt.

Det er nemlig videnskabeligt bevist, at kompressionsstrømper kan reducere forekomsten af blodpropper i benet og halvere risikoen hos dem, der flyver mere end fire timer, viser et studie fra Queen's University Belfast.

First class: Flyv fra Shanghai til Frankfurt for 55.000 kr. - for en enkeltbillet..

- Så kompressionsstrømper eller flystrømper, som man jo kan købe i håndkøb på apoteket eller i Matas, de er rigtig gode, siger Christina Gerlach Øgard.

Sovepiller eller transportsygepiller skal du til gengæld være lidt forsigtig med.

For hvis du bare læner sædet tilbage og snorksover på hele flyveturen, så får du selvsagt ikke rørt benene.

- Man skal passe på med at tage sovepiller, så man bare falder i søvn. For så bliver man jo helt immobiliseret. Så det er egentlig ikke specielt godt at tage sovemedicin på de lange ture, siger Christina Gerlach Øgard.

/ritzau fokus/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere
Den 13-årige Emil Bengtsson krammede sin gode ven i stilhed, da de fik at vide, at deres fælles hjem skal lukke
Emil Lundgård Bengtsson kan finde på at true og sparke pædagogerne på døgninstitutionen Dalgaarden. De kan til gengæld finde på at holde ham fast og fjerne ham med magt. Alligevel håber han, at de flytter med, når han snart skal forlade sit hjem igennem mere end to år. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her