Annonce
Rejser

Ny madfestival på Bornholm

I slutningen af juni byder klippeøen velkommen til fem dages fokus på lokal madkultur.

Michelin-restauranten Kadeau har været med til at sætte Bornholm på Danmarks kulinariske landkort. Foto: Marie Louise Munkegaard

Bornholm er de seneste år blevet et mål for gode madoplevelser. Nye producenter og nye spisesteder dukker hele tiden op og supplerer et i forvejen mangfoldigt og spændende fødevarelandskab. Derfor er det måske ikke så underligt, at den populære ferieø nu melder sig i rækken af destinationer med egen madfestival.

Det er Bornholms Landbrug & Fødevarer, Gourmet Bornholm samt Destination Bornholm, der er gået sammen om arrangementet, der finder sted for første gang fra den 24. – 28. juni. Kulinarisk Ø – Bornholms Madfestival byder på fem dage med madkultur over hele øen.

Vi vidste godt, at timingen var rigtig, og at Bornholm nærmest manglede en madfestival.
Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug & Fødevarer

På programmet er alt fra en tidlig morgentur til bistaderne hos en biavler til pluk-selv med rundvisning i frugtplantagen, picnic med sommerfugle og besøg hos Bornholms første wagyu-kvæg. Og så er der selvfølgelig rig lejlighed til at spise på Bornholms gode spisesteder, der bl.a. tæller Michelin-restauranten Kadeau.

Elisabeth Falk fra Bornholms Landbrug & Fødevarer har i forberedelsen til festivalen oplevet et stort engagement hos producenter og spisesteder:

»Vi vidste godt, at timingen var rigtig, og at Bornholm nærmest manglede en madfestival, men det har alligevel været overvældende at se, hvor dygtigt og hvor kreativt vores producenter og spisesteder har budt ind til programmet. Og det allerede første år. Det lover godt for de kommende år.«

Naturen, som her ved Hammerknuden, har altid været et af Bornholms trækplastre. Nu skal også madkulturen være med til at lokke gæster til. Foto: Getty Images

Hos Destination Bornholm og Gourmet Bornholm er der også stor glæde over den kommende aktivitet, som desuden ligger på et helt rigtigt tidspunkt mellem Folkemødet og den absolutte højsæson. Mikkel Bach-Jensen fra Gourmet Bornholm tilslutter sig:

»Udover de mange sjove tilbud til vores gæster er det også en god mulighed for vores erhverv i både turisme- og fødevarebranchen til at blive endnu bedre udbydere af oplevelser, som både giver glade og tilfredse gæster.«

Der er mulighed for at læse mere og få overblik over arrangementerne på bornholm.info/madfestival og på gaarden.nu.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her