Annonce
Rejser

Dansk stjernekok skal stå i spidsen for Europas første undervandsrestaurant

Gæsterne i gourmetrestauranten får panoramaudsigt fem meter under havets overflade.

Det bliver Europas første restaurant under vand, når "Under" åbner i den norske by Lindesnes til næste år - og det bliver med en dansker i spidsen.

Stjernekokken Nicolai Ellitsgaard bliver chefen i køkkenet, når den nyåbnede restaurant fører gæsterne ned under havoverfladen. Her bliver der plads til 100 spisende, og restauranten er, allerede inden åbningen, igang med at tage imod bordbestillinger.

Indgangen bliver ovenvande ved havnen i Lindesnes, der ligger en times kørsel fra Kristianssand og som er Norges sydligste punkt. Men selve spisestedet befinder sig fem meter under vand.

Det er det norske arkitektfirma Snøhetta, der står bag designet, som miljøfolk og marinebiologer har godkendt.

De sidstnævnte får også adgang til restauranten uden for åbningstid, hvor de kan overvåge og undersøge havmiljøet ud for Norges kyst fra første række.

Læs mere om restauranten på Under.no og Snohetta.com.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her