Annonce
Rejser

Europæiske storbyer har fået nok: Vil sprede turisthorderne

Flere initiativer skal være med til at vise, at byerne også har andet end de sædvanlige trækplastre at byde på.

Lokalbefolkningen i Barcelona dannede sidste år en menneskekæde på stranden for at gøre opmærksom på deres bekymring over turisternes indtog. Foto: Manu Fernandez/AP

Venedig har gondolerne, Dubrovnik har den gamle bymur og Barcelona har blandt andet ramblaen og kirken Sagrada Familia.

Turister i store mængder valfarter typisk til de samme attraktioner, hvilket også skaber en masse udfordringer for byerne, de besøger.

Blandt andet menes det at gøre ferieoplevelsen dårligere og forulemper lokalbefolkningen.

»People pollution«, kalder man det.

Men står det til storbyerne selv, skal det snart være slut, skriver Reuters.

»Overrendte destinationer er naturligvis godt, men der er også en smertegrænse for, hvornår det bliver for meget,« sagde borgmesteren i Dubrovnik, Mato Frankovic.

Derfor har flere europæiske storbyer nu taget initiativ til at sprede turisthorderne.

De ønsker ikke at begrænse antallet af mennesker, der besøger byen, men derimod sørge for, at turisterne kommer ud at opleve andre sider af byen end blot de sædvanlige turistattraktioner.

Det skal blandt andet ske gennem smartphone-applikationer og samkørselstjenester.

Trods rekord vokser turismen mere i vores nabolande

I Dubrovnik forventer man snart at kunne lancere en mobilapplikation, der giver turisterne besked om, hvornår de smalle gader i den gamle bydel bliver overrendte og foreslår alternative seværdigheder uden for byens mure.

På samme måde forsøger man i Barcelona at gøre det mere interessant for de mange besøgende gæster at bevæge sig væk fra alle turistmagneterne i byens centrum. Byen arbejder i øjeblikket på en markedsføringskampagne, der skal få turisterne til at åbne øjnene op for Cataloniens andre seværdigheder.

En af byernes største bekymringer er angiveligt den voksende krydstogtindustri. Den gør nemlig, at en masse mennesker kommer i havn på samme tid, og det har nu fået flere byer til at indføre strengere restriktioner på området.

I Dubrovnik skal krydstogtskibene fordele sig ud på alle ugens dage, mens man i Venedig har bestemt, at krydstogtskibene skal sejle uden om Markus-pladsen.

Udfordringerne med de mange turister stækker sig imidlertid også ud over Europas grænser, blandt andet til »The Big Apple«, New York.

Her har man søsat nogle kampagner, der skal tynde ud i koncentrationen af turister på populære steder som Manhattan og Frihedsgudinden, ligesom man forsøger at lokke gæster til byen uden for den normale rejsesæson.

Blandt andet med New York Restaurant Week, hvor det er muligt at spise gourmetmad til en overkommelig pris, samt Broadway Week, der har kulturelle oplevelser i højsædet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Et fornøjeligt møde med hammeren
Små fiskerlejer under frodige sprækkedale. Rå klippesider, der styrter i Østersøens bølger. Den store slotsruin Hammershus med historiens vingesus i sol og blæst. Bornholms vestkyst og Hammeren er et råt og helt unikt stykke Danmark.
Udfordret af naturens luner
Japan har den seneste uge oplevet voldsomme regnskyl og oversvømmelser, millioner er blevet evakueret og næsten 200 mennesker er omkommet. Voldsomt vejr er dog langt fra nogen sjældenhed her. Vulkaner, tyfoner, jordskælv og efterfølgende tsunamier er grundvilkår, som man må indrette sig efter, og det gør man. Belært af katastrofer tages nye metoder i brug, når der bygges nyt. Den store arkitekt Tadao Ando er blandt dem, som har taget naturen til sig.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones

Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her