Rejser

Personalet på danske fly behøver ikke længere tage imod dine kontanter

Indtil nu har dansk indregistrerede fly været forpligtet til at modtage fysisk mønt.

Du kan ikke længere være sikker på at betale for din drink eller aftensmad med kontanter, når du går om bord på et dansk indregistreret fly.

Fremover vil det være valgfrit for danske fly, om kabinepersonalet skal tage imod kontanter, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Indtil nu har det kun været dansk indregistrerede fly, der skulle tage imod kontanter. Reglen gjaldt ikke for udenlandske fly, der lettede fra  de danske lufthavne.

Derfor har du ret til erstatning, når dit fly bliver aflyst af snevejr

Dispensationen til de danske fly, der trådte i kraft den 1. januar, skal være med til at sikre lige konkurrencevilkår for danske og udenlandske fly, skriver ministeriet.

»Regeringen er optaget af at sikre en stærk dansk luftfartssektor, der kan medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i vores samfund. Med dispensationen fra kontantreglen styrker vi rammevilkårene for danske flyselskaber og skaber lige konkurrencevilkår i de danske lufthavne,« siger erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K).

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Rejser lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her