Annonce
Rejser

2017 har været det sikreste år i nyere flyhistorie

Det har været et godt år for flytrafikken ifølge hjemmesiden Aviation Safety Network, der registrerer ulykker.

Ifølge opgørelsen er der aktuelt gået 792 dage, siden en passagerflysulykke har kostet flere end 100 mennesker livet. Arkivfoto: Christian Merz

Sekunderne tikker hastigt mod 2018, og det forgangne år ser ud til at blive det sikreste for passagerer i nyere flyhistorie.

Det fremgår af hjemmesiden Aviation Safety Network, der indhenter oplysninger fra blandt andet luftfartsmyndigheder i lande verden over.

Aviation Safety Network, der er skabt af hollænderen Harro Ranter, har registreret 10 flyulykker med 73 omkomne til følge siden 1. januar. Heraf var 38 af de omkomne om bord på et af de forulykkede fly. De 35 øvrige omkomne blev dræbt da et tyrkisk fragtfly forulykkede under landing i Kirgisistan og ved styret ramte en ferieby.

Til sammenligning blev der registreret 303 omkomne i 2016, hvor der ifølge hjemmesiden var 16 flyulykker.

Og der er flere gode nyheder om sikkerhed og fly.

Ifølge Aviation Safety Network er der aktuelt gået 792 dage, siden en passagerflysulykke har kostet flere end 100 mennesker livet. Det er også rekord, siden hjemmesiden begyndte at registrere i 1990'erne.

- Siden 1997 er det gennemsnitlige antal flyulykker faldet jævnt og vedvarende. Det skyldes hovedsageligt sikkerhedstiltag i de internationale flyorganisationer som Icao, Iata, Flight Safety Foundation og luftfartsindustrien, siger Harro Ranter.

Ulykkerne i 2017 omfatter fem fragtfly og fem passagerfly.

Den seneste ulykke er registreret 31. december i den australske by Sydney, hvor et mindre fly er styret ned. Alle seks på flyet omkom.

/ritzau/dpa
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

5 andalusiske bjerglandsbyer der er værd at holde fri fra stranden for

Få kilometer fra kysten og badebyen Nerja rejser bjergene sig: grå granit og grønne pletter af fyrretræer. På de tørre, forrevne klipper græsser får og geder mellem enkelte oliventræer, buske og lave træer. Ind imellem ligger frodige, fugtige og skyggefulde slugter, hvor vandrere og klatrere søger udfordringer på bjergsiderne. Og så er det her man finder nogle af Sydspaniens mest sjælfulde landsbyer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her