Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Vin

Whiskeyguide: Sådan lærer du at nyde whisky

Der er tusindvis af gode grunde til at vælge whisky som sin foretrukne spiritus, mener whiskyeksperten Peter Kjær. Han guider her både begynderen og den erfarne i at finde frem til lige præcis den whisky, der smager dig bedst.

Et glas whisky kan nydes på mange måder, og uanset om man er nybegynder eller erfaren med de karamelfarvede dråber, er der noget for enhver smag. Foto: Colourbox

»Whisky er efter min og mange andres mening verdens mest komplekse spiritus med hensyn til duft og smag.«

Sådan siger whiskyeksperten Peter Kjær, der har forhandlet, forbrugt, fortalt og forfattet bøger om whisky over en lang årrække. Hans holdning til whisky er omtrent lige så farvet som de karamelgyldne dråber i flasken, men han ved i hvert fald, hvad han taler om, og han er således i stand til at guide alt fra prøvesmagere til oldermænd om den populære drik.

Fup og fakta
  • Ordet whisky er ikke beskyttet. Der kan altså fremstilles whisky i hele verden.
  • Det er en stor misforståelse, at den amerikanske udgave er af ringere kvalitet end den skotske eller irske.
  • Den største misforståelse i forhold til skotsk whisky er, at blended Scotch, der er en blanding af whiskyer fra forskellige destillerier, er af ringere kvalitet end single malt whisky.
  • Der er også en udbredt fordom i forhold til de store skotske brands, som i folkemunde ofte benævnes slavewhisky eller skodwhisky. Der findes ikke dårlig skotsk whisky, kun god whisky og bedre whisky.
Kilde: Peter Kjær

»Skotsk whisky er et stykke historie på flaske. Det er blevet lavet på samme måde i århundreder, og dette kan dokumenteres tilbage til år 1494,« forklarer Peter Kjær.

Han uddyber, at skotsk whisky endvidere er en kategori, der lovgivningsmæssigt er kraftigt reguleret og endvidere overvåget af brancheorganisationen Scotch Whisky Association (SWA).

»Når du køber en flaske whisky, ved du med andre ord præcis, hvad du køber,« siger han og tilføjer:

»Nuvel, computeren har naturligvis fundet sin plads i branchen, men for forbrugeren er det kun et gode. Computere kan lave den samme ting på nøjagtig samme måde gang på gang på gang. Dele af fremstillingsprocessen er dermed gjort nemmere, og resultatet bliver det samme hver gang,« siger Peter Kjær.

Hungersnød på whiskyfronten

En tendens blandt destillerierne er i dag at tappe whisky uden aldersangivelse. Disse aftapninger kaldes NAS (no age statement) aftapninger.

»Grunden til, at man fjerner aldersangivelsen, er, at der simpelthen er mangel på gammel whisky,« konstaterer han.

I 1980’erne lå destillerierne inde med en overflod af whisky på deres lagre på grund af overproduktion op igennem 1970’erne. En lang række destillerier lukkede derfor i 1980’erne, og mange andre nedsatte produktionen kraftigt.

Brexit udløser black friday for skotsk whisky

»Der var ingen, der havde forudset den kraftige stigning i interesse, som vi oplevede fra starten af 1990’erne, og indtil krisen satte ind i 2008. Vi oplever altså lige nu en hungersnød, om man så må sige,« lyder det fra Peter Kjær.

Det er dog kun for en tid.

»Alle destillerier kører nemlig med fuld damp under kedlerne, masser af nye destillerier dukker op, og mange af de gamle udvider kapaciteten betragteligt,« tilføjer han.

Tønder med whisky ligger klar til at blive tappet. ArkivFoto: Lars Krabbe/Polfoto

Den del af processen, der har størst indflydelse på en whiskys endelige smagsresultat, er stadig overladt til moder natur i form af modningen på egetræsfade. Modningen er ifølge Peter Kjær ansvarlig for mindst 70 procent af det endelige smagsresultat.

»Der er ikke to fade, der modner whiskyen ens. Der vil altid være forskelle, også selv om fadene er fyldt samme dag og har ligget side om side i samme lagerhus. Mange forbrugere har en favoritwhisky, og den skal naturligvis leve op til deres forventninger med hensyn til kvalitet, duft og smag – hver gang. Det er derfor op til blenderen på destilleriet at stikke fadene sammen, så smagen bliver den samme gang på gang,« forklarer han.

 

Til begynderen
Hvordan kommer jeg i gang med at nyde god whisky?
»At blive whisky-nyder kræver først og fremmest en god portion nysgerrighed og vilje til at smage forskellige aftapninger. En god måde at komme i gang på er at gå på en whiskymesse og gerne til en eller flere smagninger, hvor man kan få en grundig forklaring på, hvordan whisky fremstilles, og hvorfor det smager, som det gør. Man kan også købe sig en god whiskybog og supplere med lidt selvstudier. Og som whisky-nysgerrig kan man jo også besøge en velassorteret whiskybar. Du behøver sådan set ikke at vide noget specielt, inden du går i gang, den viden skal nok komme undervejs,« forklarer Peter Kjær.

 

Selv om det oftest føles, som om det er smagen, der dominerer whiskyoplevelsen, så forholder det sig lidt mere nuanceret, påpeger Jens Risbo, der er lektor i fødevarekemi fra Københavns Universitet.

»Smag er nok ikke det vigtigste for whisky, og faktisk er det sådan, at det meste af vores smagsoplevelse i virkeligheden er duften. Vores næse kan detektere mange flere dufte, end vores tunge kan detektere smage,« siger Jens Risbo.

Ifølge Peter Kjær er kvaliteten på den whisky, vi ser i dag, højere end nogensinde.

»Vi ved nu mere end tidligere om, hvor vigtige fadene er, og hvad de gør for whiskyen,« forklarer han.

Peter Kjær forudser, at vi inden for den nærmeste fremtid vil blive ved med at se whisky tappet uden aldersangivelse.

»Enkelte destillerier har været på forkant med udviklingen og vil begynde at genindføre alder på nogle af deres aftapninger,« siger han og nævner Highland Park og Macallan.

 

Til den erfarne
Hvordan kan jeg blive ved med at udfordre mine smagsløg?
»Det er altid en god idé at holde sig orienteret om, hvad der foregår på markedet. Hvor vi tidligere mere eller mindre kunne definere en whiskys karakter ud fra, hvor i Skotland den var fremstillet, er disse regionsforskelle i dag i høj grad blevet udvisket. Der findes røget whisky fra det skotske lavland, som man ellers forbinder med noget blidt og mildt, og urøget whisky fra øen Islay, der normalt har ry for at fremstille whisky, der smager af tang, tjære og jod. Der kommer hele tiden nyt, og du kan med fordel finde informationer på nettet, på messer eller til smagninger.«
»Og så er en grundigt planlagt rejse til Skotland nærmest et must for entusiasten. Her kan du vælge at planlægge din egen tur, men ulempen ved dette er, at en af jer skal kunne køre. Der findes også flere af de garvede entusiaster, der arrangerer fremragende ture, hvor transport foregår samlet i bus, hvor du altså har mulighed for at møde andre glade whiskyfolk,« fortæller Peter Kjær.

 

Whiskyeksperten vurderer endvidere, at flere og flere forbrugere vil begynde at efterspørge whisky, der ikke er justeret i farven med karamel E150a.

»Det er på den ene side forståeligt, at man som producent gerne vil have, at ens whisky er ensartet i farven, uanset hvor og hvornår den er købt. Men den moderne forbruger vil gerne have sine varer så naturlige som muligt. Køber du brød hos bageren, er de heller ikke alle sammen fuldstændig ens. Vi forstår godt, at der kan være forskel. Det forekommer derfor bizart, at man bruger 12 år på at fremstille en god whisky efter århundrede gamle traditioner og så pladrer farvestof i,« skitserer Peter Kjær.

Han tror og håber således, at der kommer en bevægelse, der får producenterne af single malt til at indse, at de ikke behøver at ’snyde’ forbrugeren.

»Vi har det helt fint med små farveforskelle, og vi vil gerne have vores whisky så naturlig som muligt,« fastslår han.

 

3 til begynderen
Glenfiddich 12 Year Old. Den er fortrinsvis modnet på fade af amerikansk hvid-eg og repræsenterer på fremragende vis en god indgangsvinkel til kategorien  skotsk whisky.

Foto: PR

Glendronach 12 Year Old. Her er der tale om en whisky, der er modnet på brugte sherryfade, sådan som man gjorde det før Anden Verdenskrig.

Foto: PR

Bowmore 12 Year Old. Dette er en mellemrøget dram, som kan give  dig en idé om, hvad røget whisky er for en størrelse.

Foto: PR

»Fælles for alle tre er, at de er mindst 12 år gamle og på den måde sammenlignelige. De repræsenterer også ganske fint det brede smagsspektrum, som skotsk whisky har at byde på,« siger Peter Kjær.

 

3 til den erfarne
Ailsa Bay. En ny whisky fra det skotske lavland med en rigtig god portion tørverøg, hvilket er ganske uhørt, hvis vi skal rette os efter den gængse definition på whisky fra denne del af Skotland. Altså nyt,  anderledes og meget spændende.

Fotos: PR

Springbank 10 Year Old. Har du ikke tidligere stiftet bekendtskab med dette familieejede destilleri fra byen Campbeltown, er det på tide. Alt bliver her lavet som i de gode gamle dage, og det vil man ikke lave om på. Springbank er det mest gammeldags og upraktisk indrettede destilleri, du kan forestille dig. Her ønsker man ikke at øge produktionen, som alle de andre gør det. Man vælger at destillere den mængde alkohol, man altid har gjort – og sådan skal det blive ved med at være.

Foto: PR

Ballantines 17 Year Old. »Nej, nu har han da mistet forstanden”, er der nok nogle, der vil tænke. ”Det er jo en blended whisky! Det er en Ballantines... Det er jo en såkaldt slavewhisky...” Tro mig, dette er en overordentlig kompleks whisky. Et fabelagtigt eksempel på, hvad en blended luksuswhisky har at byde på. Jeg har ofte brugt den som en såkaldt "dark horse", hvor deltagerne på min smagning ikke har vidst, hvad de havde i glasset, og dermed været helt objektive, når de kaldte den aftenens bedste dram.

Foto: PR

»Foruden disse går den erfarne whiskynyder ofte efter noget, der er mere nicheagtigt og måske lidt sværere at opdrive. Mange vælger at købe whisky tappet direkte fra et enkelt fad, hvilket naturligvis gør flasken unik, hvis der eksempelvis kun er tappet 300 til det samlede verdensmarked. Dig, der søger de helt nicheagtige aftapninger, skal i specialhandelen, hvor de forskellige uafhængige aftappere vil være repræsenteret. Spørg din whiskypusher til råds,« slutter Peter Kjær.

 
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her