Kunsten at vælge

Her er fem gode vine til under 140 kr., du kan bruge, som et alternativ til hyldevarerne i supermarkedet.

Kender du det, når man pludselig får trang til at sætte vingebisset i en velduftende, elegant Barolo fra en af de store producenter, men konstaterer, at det er budgettet ikke lige til?

Vinskribent Anders Halskov-Jensen.

Eller finde et mere lødigt alternativ. Det kunne eksempelvis være at konsultere sin vinhandler og kigge på udvalget af Langhe Nebbiolo, som er en klassificering (DOC), der geografisk omfatter både Barolo og Barbaresco, men også andre områder. Man må i vinen anvende op til 15 pct. af andre druer som barbera eller dolcetto.

Mange producenter af Barolo og Barbaresco laver også Langhe Nebbiolo, for eksempel fra nyplantede marker eller af druer, som de ikke synes fortjener at komme i vinen med det finere prædikat.

Så når trangen til velduftende, tannisk stram og elegant Nebbiolo-vin kommer over dig, er det min påstand, at du er bedre hjulpet med en god vin fra Langhe end en tilfældig Barolo. Der er lidt at vælge imellem her.

Paitin Langhe Nebbiolo 2012

Pris: 139 kr.

Forhandler: www.atomwine.dk

Skøn og druetrofast næse med sure blommer, rose, hængt kød og nylagt asfalt.  Stram og spændstig mund med både saliverende syre og ru tanniner. Let æterisk og lækker stil, der sender en del barolo i skammekrogen. Testvinder.

Giovanno Almondo Langhe Nebbiolo 2012

Pris: 100 kr. v. 6 fl. (normalpris 129,75)

Forhandler: www.bichel.dk

Ret lukket næse med saddellæder og bitre urter.  Læskende mund med mildt tannisk haps og sprød syre.  Ikke stor, men heller ikke dyr, og fin til prisen.

Sottimano Langhe Nebbiolo 2013

Pris: 129,95 kr. (normalpris 189,95)

Forhandler: www.theis-vine.dk

Kamfer, læder og bitterchokolade.  Mund med heftigt tanninangreb , god krop og et anseeligt bittert haps til sidst. Tung og god vin til fx dyrevildt

Scarzello Langhe Nebbiolo 2012

Pris: 119,75 kr. v. 6 fl. (normalpris 149,75)

Forhandler: www.bichel.dk

Dufter herligt af gran, moskus og hindbær.  Supersaftig mund med blid sødme, heftig syre og blidt raspende tannin. Indbyder til store slurke i godt selskab med en støbejernsgryderet i midten. Smuk!

Mauro Molino Langhe Nebbiolo 2013

Pris: 139,95 kr. (normalpris 199,95)

Forhandler:  www.theis-vine.dk

Næsen først lidt reduktiv, dernæst masser af søde bær og et nærmest chardonnayagtigt pift af tropisk frugt.  Let mund med moden frugt inden de ru tanniner sætter ind. Fin vin, men en tand for dyr.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.