Annonce

Dette er en blog: Suzy Wengel skriver i egen ret om sund mad uden hokus pokus og om iværksætteri. De to ting går hånd i hånd i Suzys hverdag.

Livsstil

Blog: Ignorér det madpoliti, som siger, at hvidt brød ødelægger dig

Igennem de seneste 10-15 år har brødet i alle former og afskygninger mødt modstand i den hjemlige sundhedsdebat. Til unødig forvirring.

Forleden sad jeg i et selskab med mine golfdamer. Snakken faldt på det såkaldt farlige brød - og i særdeleshed på den hvide variant, som vi alle kender fra vores rundstykker og franskbrød. Golfdamerne havde hørt, at det hvide brød - ud over at påvirke vores helbred negativt - også er uforeneligt med vægttab. Nu ville de vide, hvorfor man kun kan tabe sig ved at spise fuldkornsbrød. Mit svar overraskede dem - for faktisk er det sådan, at der stort set er lige mange kalorier i det hvide brød som i fuldkornsbrødet. I forhold til et vægttab betyder det, at man sagtens kan tabe sig, selvom man spiser hvidt brød. Ja, man kan endda leve af hvidt brød fra bageren og stadig tabe sig - så længe man er i kalorieunderskud.

For når vi snakker vægttab, så er det faktisk ret enkelt: Kalorieunderskud giver vægttab. Hvor kalorierne kommer fra, er - i forhold til vægttabet isoleret set - underordnet. Du kan altså i princippet vælge at spise flødeboller, risengrød eller rundstykker til alle dine måltider og stadig opnå et vægttab. Problemet er blot, at du med så ensidig en kost formentlig vil få det elendigt undervejs. Din krop vil skrige på variation, og på sigt vil du risikere at blive fejlernæret. Så naturligvis er det ikke en god idé at tabe sig ad den vej - men sat på spidsen kunne det godt lade sig gøre. I mine unge dage har jeg selv i en periode levet af risengrød med kanelsukker til alle dagens måltider - og tabt mig. Man bliver heldigvis ofte klogere med alderen!

Tilbage til golfdamerne - for ligesom så mange andre havde de også fanget den giftige brøddiskurs, der har været dominerende i sundhedsdebatten de sidste mange år. Brød - og hvidt brød i særdeleshed - er ikke godt for kroppen. Helt på linje med pasta. Og ris. Og sukker. Og sødemidler. For blot at nævne nogle af de fødevareelementer, der gennem de seneste år er blevet lagt for had.

Danmark er et landbrugsland, og historisk set har vi altid spist brød i en eller anden form. Derfor er der noget sært modstridende i, at det, der burde være helt naturligt, pludselig er farligt. Så hvor kommer skrækken fra? Der er ingen tvivl om, at en række af de seneste års madtrends har været med til at sætte fokus på forsagelsen af de hvide fristelser: Såvel hvedemelet, pastaen som sukkeret er blevet dømt ude til fordel for en kost med masser af proteiner og fedt. En sådan koststrategi virker for nogle, men for de fleste vil det hurtigt blive besværligt og hårdt at skulle tilpasse sit liv til en kost, der på afgørende punkter stikker af fra den, flertallet spiser.

Og så er der medierne - for de spiller også en rolle, når de jævnligt buldrer frem med overskrifter, hvor ’chok’ og ’gift’ står side om side med ’brød’ og ’sukker’. Jeg kan godt forstå, at såvel golfdamerne som mange andre forbrugere bliver forvirrede og pludselig vender helt almindelige fødevarer ryggen. For med ét er fredagsbrødet på arbejdet blevet den nye fjende - og hvordan forholder man sig lige til det?

Det er rigtig ærgerligt, at den frygt, der går hånd i hånd med forvirringen, får overtaget. Derfor vil jeg gerne være med til at slå fast, at nej, det passer ikke, at brød er farligt for dit helbred - heller ikke det hvide brød. De kulhydrater, du får gennem brødet, bør indgå som en del af en varieret og sund kost. Det er der mange gode grunde til - og jeg vil gerne give dig nogle af dem her:

1. Brød indeholder masser af god næring, som din krop har brug for - blandt andet en hel del protein. Vegetarer og veganere henter en del af deres proteiner ved at spise brød og andre produkter, der indeholder meget stivelse (ris, pasta, kartofler, bulgur, couscous og andet).

2. Variation er altid vigtigt - også når vi snakker brød og øvrige stivelsesprodukter. Når du varierer dit indtag af stivelsesprodukter, bliver du som tillægsgevinst dækket ind med de forskellige aminosyrer, som kroppen har behov for. Variation er specielt vigtigt for vegetarer og veganere.

3. Lad dig ikke snyde af farven - det hvide brød kan sagtens være af fuldkornstypen. Det er indholdet af fibre fra hele kornet, som tæller. Er du i tvivl, så kig efter fuldkornsmærket.

4. Som udgangspunkt er det en god idé at vælge fuldkornsudgaven, når du spiser brød. Den bidrager nemlig med flere gode ting til din krop end den hvide variant. Fuldkornsudgaven giver dig for eksempel en bedre regulering af blodsukkeret og en lidt større mæthedsfornemmelse.

5. Fuldkornet er også med til at stimulere selve tarmbevægelsen. Det sker i stilhed i løbet af dagen og er med til at modvirke forstoppelse og give dig en god afføring.

6. Alt det, du spiser og drikker, skal gennem fordøjelsessystemet – det gælder også kosttilskud, medicin og alt andet, du kan finde på at synke. Alt det, du spiser eller drikker, er kemi (kemi er i denne sammenhæng et positivt ladet begreb), og det skal ud af kroppen igen – hvis det ikke forbruges eller lagres på den ene eller den anden facon. Det gælder også medicinrester og sådan noget som ”brugt kolesterol” eller ”dårligt kolesterol”. Kolesterol er overvejende noget, du skal være super glad for – du overlever ikke uden det! Mere om det en anden gang. Tilbage til fuldkornet – det indkapsler nemlig affaldsstoffer, som er al den kemi, din krop ikke har brug for, og hjælper disse direkte mod afløbet og ud af din krop. Det er da smart!

Morgenmad, frokost og aftensmad af måltider med en god mæthed og stabilt blodsukker. Foto: Skovdal Nordic

Du kan læse mere om fuldkornets fortræffeligheder her.

Lad os runde af med golfdamerne. De forholdt sig nemlig - som de fleste kvinder - på den politisk korrekte side af brødet, da debatten gik omkring bordet. Én fortalte, at hun slet ikke tålte hvidt brød, en anden, at hun ikke tålte rugbrød. En tredje undgik alt brød - undtagen ved særlige lejligheder. Og jeg kunne også bidrage, for jeg kender det fra mig selv. Spiser jeg mere end et enkelt stykke rugbrød, får jeg ondt i maven i 3-4 timer efter. Men jeg gør det alligevel - indimellem - når jeg får lyst.

Vi er alle forskellige, og dét, der er rigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis rigtigt for den anden. Det er bedst at finde sin egen vej og lade skræmmekampagner være det, de er - nemlig tomme ord uden bund i sandheden. Det er helt korrekt, at nogen ikke tåler brød, men det er faktisk de færreste. De fleste tåler det ganske udmærket, men kan måske opleve gener, hvis de spiser det i for store mængder. Men farligt for kroppen - det er brødet altså ikke. Tværtimod!

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her