*

Mad

109 amerikanske tilfælde af salmonella er blevet forbundet til papaya-frugter fra Mexico

De seneste uger er antallet af salmonellatilfælde steget. Smittekilden har nu vist sig at være papaya-frugter importeret fra Mexico.

Tilfældene af salmonella er blevet forbundet til papaya-frugter fra Mexico. Foto: Finn Frandsen

I løbet af de seneste par uger er 109 personer i 16 forskellige amerikanske stater blevet smittet med salmonella fra papaya-frugter, heraf er 35 blevet indlagt og en person er død som følge af sygdommen.

Nu har FDA (Food and Drug Administration, red.) forbundet frugterne til farmen Carica de Campeche i Mexico.

Frugterne på farmen er blevet testet positive for fem forskellige typer af salmonellabakterien.

FDA samarbejder nu med den mexicanske fødevarekontrol for at foretage inspektioner på farmen.

Frugter fra Carica de Campeche farmen er blevet føjet til importlisten, det betyder, at de amerikanske myndigheder kan stoppe importen af friske råvarer fra farmen, indtil det er bevist, at farmen har fået løst problemerne.

Frugterne er kaldt tilbage fra hylderne, og indtil det vides, hvordan frugterne er blevet udsat for de skadelige bakterier, anbefaler de amerikanske myndigheder, at folk ikke spiser, restauranter ikke serverer og at forhandlere ikke sælger papayer fra Mexico. 

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her