Rømøs brune delikatesse

Vadehavsøen Rømø er kendt for sine hesterejer, også kaldet Rømørejer. De brune rejer er en elsket delikatesse blandt tyskere, hollændere og belgiere, mens vi danskere har været længe om at tage rejerne til os – især på grund af farven.

Artiklens øverste billede
Det klassiske stjerneskud er som regel lidt dyrere, hvis det skal være med rømørejer. Foto: Mikkel Bækgaard

Ombord på den røde kutter HV-35 klager fisker Oluf Stenrøjl Kristensen ikke. Også selv om danskerne gennem årene ikke har været alt for gode til at tage hans fangst til sig.

»Tyskerne, hollænderne og belgierne elsker dem. Det samme gør de i Frankrig, hvor du finder rejerne på de store markeder,« siger han med et underspillet smil.

Det er hesterejer eller Rømørejer, som de også bliver kaldt, den erfarne fiskeskipper taler om. De små rejer lever i stor stil langs sandbunden ude i Nordsøen og Vesterhavet, hvor Oluf Stenrøjl Kristensen og hans kolleger fisker langs med kysten.

Det meste af fangsten går til eksport, for danskerne har været aldeles sløve til at tage den brune delikatesse til sig. Det er nemlig sådan, at hesterejer – modsat de rejer, som de fleste danskere kender til – ikke bliver røde, når de bliver kogt. De forbliver derimod brune, og det forvirrer mange.

»Vi havde rejepilleri her på havnen tilbage i 1969, men når folk så farven på rejerne, sagde de, at de da var dårlige. Så det fungerede ikke rigtig,« siger Oluf Stenrøjl Kristensen, der har fisket rejer langs den jyske vestkyst i snart 50 år.

»Jeg var med til at starte rejefiskeriet op her på Rømø i 1968. Inden da fangede ingen hesterejer her i Danmark – modsat syd for grænsen, hvor rejefiskeriet allerede var en stor industri. Og jeg er blevet ved siden. I dag er jeg er den eneste af de oprindelige tilbage,« forklarer Oluf Stenrøjl Kristensen, der er medejer af en af de fem reje-kuttere, der stadig fisker fra Havnen på Rømø.

Flere vælger Rømøvarianten

Selv om størstedelen af hesterejerne bliver solgt til udlandet, vokser interessen for rejerne dog også i Danmark. For danskerne er langt om længe ved at få øjnene op for, at hesterejer er en stor delikatesse. Det fortæller Allan Hougaard, der arbejder hos Otto og Ani’s Fisk, en kombineret fiskehandel og fiskecafé på havnen på Rømø, få meter fra hvor HV-35 lægger til kaj.

Tre dage ad gangen er kutteren HV-35 på havet for at trawle rejer på den rene sandbund ved vestkysten. Rejerne bliver kogt ombord. Foto: Mikkel Bækgaard

»Tyskerne er helt klart dem, der kender hesterejerne bedst – og tyskere har vi mange af her på Rømø. Men vi kan også mærke, at danskerne bliver bedre og bedre til at spørge efter dem. Det kan vi bl.a. se, når vi sælger vores stjerneskud i café en. Her spørger vi altid kunderne, om de vil have et almindeligt stjerneskud eller et Rømø Stjerneskud – sidstnævnte er med de lidt dyrere Rømørejer på. Og flere og flere vælger Rømø-varianten,« forklarer han.

Samtidig stiger efterspørgslen efter rejerne i fiskebutikken, men mange kunder undrer sig stadig over farven.

»Mange spørger til farven på dem, og hvorfor de ikke er røde. Så må vi forklare, at det altså ikke er fordi, at rejerne er dårlige. Men fordi det er sådan, de ser ud,« siger Allan Hougaard.

Tilbage på fiskekutteren er Oluf Stenrøjl Kristensen trods snart 50 år på søen ikke blevet træt af hesterejer.

»Vi spiser lystigt af rejerne, når vi er ude på søen. Vi tager de bedste fra til os selv,« siger han med et grin. Skipperen er gerne afsted tre døgn ad gangen, mens båden gennemtrawler sandbunden for rejer tæt ved den jyske vestkyst.

Men selv om der bliver brugt trawl, der i manges ører lyder miljøbelastende, så er rejefiskeriet yderst skånsomt, fastslår Oluf Stenrøjl Kristensen.

»Vi bruger et særligt bundtrawl, der sorterer fisk og anden bifangst fra. Og fordi der er tale om ren sandbund derude, og trawlet kører på gummihjul, så gør de heller ikke nogen skade på havbunden,« forklarer han om sin fangstmetode, der er på vej til at blive MSC-certificeret som bæredygtigt fiskeri.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.