Kan du undvære kød en dag om ugen?

Danskerne spiser mere kød end noget andet folk, men det kan gavne både miljøet, din sundhed og din økonomi, hvis du indfører en kødfri dag.

Artiklens øverste billede
Hvis man skærer kødet væk en gang om ugen, kan det bla. bidrage positivt til ens økonomi, sundhed og miljøet.

Vi elsker at spise kød i Danmark, og vi spiser mere af det end både tyskerne og amerikanerne.

Hver dansker tygger sig igennem omkring 146 kg kød om året, og det er over dobbelt så meget, som de gør hos vores skandinaviske naboer.

»Danskerne er det folkefærd i hele verden, der spiser allermest kød,« siger Signe Wenneberg, forfatter og medlem af Etisk Råd.

Hun har i årevis beskæftiget sig med klima- og miljøspørgsmål og fødevareproblematikker.

»Det vil sige; Vi er også dem, der belaster klimaet mest og har det største CO2-aftryk i forhold til at spise kød. Det er et væsentligt argument for at spise mindre kød, når vi er dem, der kan gøre mest,« siger hun.

Signe Wenneberg mener derfor ikke, at det vil være til gene for den enkelte dansker at spise mindre kød. Det kræver bare en lille omlægning.

»Der er allerede en stigende bevidsthed om, at man sagtens kan få et godt måltid uden at spise kød. Engang var vegetarer nogle mærkelige tosser, men i dag er det blevet mere populært at tænke over, hvor meget kød man spiser,« lyder det fra Signe Wenneberg.

Og der findes allerede en sammenslutning, der skal minde danskerne om at spise mindre kød.

"Kødfri Mandag" udspringer af den britiske "Meatless Monday", som blandt andre Paul McCartney er fortaler for.

Ideen er, at man skal skære kødet væk blot en gang om ugen og dermed bidrage positivt i det store regnestykke, hvor både CO2, dyrevelfærd, grøn livsstil, sundhed, drivhusgasser, klima og privatøkonomi kan skabe dårlig samvittighed.

»En kødfri dag om ugen er jo et dejligt, simpelt fokusområde på et kæmpestort, abstrakt problem. Det handler bare om at gøre det let for folk at få øjnene op og yde et lille bidrag, og her er en enkelt kødfri dag om ugen altså en nem handling for de fleste,« siger David Pedersen, som er kampagneleder for "Kødfri Mandag".

Samtidig kan man spare en hel del på sit madbudget, hvis man skærer ned på indkøbet af kød, da det er en af de store poster i det regnestykke.

Mens ens sundhed også påvirkes positivt af mindre kød, da risikoen for hjertekarsygdomme, visse former for kræft og fedme mindskes.

/ritzau/FOKUS

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.