Dansk kok fra Søllerød Kro har vundet guld ved EM i Budapest

Brian Mark Hansen blev nummer et ved det europæiske Bocuse d'Or i Budapest. Han er nu kvalificeret til VM.

Artiklens øverste billede
Brian Mark Hansen under konkurrencen. Foto: Attila Kisbenedek/AFP

Det danske hold ved det uofficielle europamesterskab for kokke, Bocuse d’Or, har torsdag vundet guld i konkurrencen.

Det danske hold bestod af Søllerød Kro-kok Brian Mark Hansen og hans assistent Elisabeth Madsen. Hun er til dagligt kok på Svinkløv Badehotel.

Også Norge og Ungarn havde tilsyneladende godt styr på den ungarske kartoffel Anuschka, foie gras og dyrekølle, som alle holdene skulle tilberede ved konkurrencen.

Ungarn vandt sølv, mens Norge fik bronze.

Resultatet betyder, at Danmark er kvalificeret til det uofficielle verdensmesterskab for kokke i 2023.

Brian Mark Hansen er meget overrasket over, at det lykkedes ham og det danske team at sikre sig guldet.

- Det er slet ikke der, vi har været. Det var ikke planen. Vi har hele tiden sigtet mod Lyon, fortæller han.

Verdensmesterskabet afholdes i den franske by Lyon hvert andet år.

For Brian Mark Hansen var europamesterskaberne en test på, om dommerne kunne lide den powerfulde Søllerød Kro-stil, som han selv repræsenterer.

Det var onsdag, at Danmark serverede en forret, som skulle bestå af den ungarsk kartoffelsort Anuschka, samt en fadservering, der skulle bestå af dyrekølle og foie gras.

Senest en dansker vandt det internationale Bocuse d’Or var Kenneth Toft-Hansen i 2019. Ved konkurrencen i 2021 sikrede Geranium-kok Ronni Mortensen sølv.

Selv om Brian Mark Hansen netop har vundet guld i den europæiske del af konkurrencen, tør han ikke sigte efter VM-guldet i Lyon.

- Jeg er for meget sønderjyde til at sige, at jeg går efter guldet. Men vi vil rigtig gerne gøre os gældende, siger han.

Den internationale del af Bocuse d’Or afholdes den 22. og 23. januar 2023.

Brian Mark Hansen og assistent Elisabeth Madsen havde kun to måneder til at forberede sig til den europæiske del af Bocuse d’Or.

De vil bruge væsentligt mere tid sammen i køkkenet inden VM.

- Vi går allerede i gang nu, og strategien er fortsat den kraftfulde Søllerød Kro-stil, siger Brian Mark Hansen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.