Powerfuld signatursmag skal sikre dansk kok billet til kokke-VM

Efter to måneders træning er dansk Søllerød Kro-kok klar til europæisk kokkedyst i Ungarns hovedstad Budapest.

Artiklens øverste billede
Brian Mark Hansen skal sammen med sin assistent Elisabeth Madsen repræsentere Danmark ved Bocuse d'Or. Foto: Creative Republic Jesper Bøjlund

Han har øvet sig 14-16 timer om dagen de seneste to måneder på at lave den samme forret og hovedret.

Men onsdag er det alvor, når køkkenchef for Michelin-restauranten Søllerød Kro Brian Mark Hansen deltager i kokkedysten Bocuse d’Or.

Det er de europæiske mesterskaber i konkurrencen, der finder sted i den ungarske hovedstad, Budapest, og som kan give adgang til VM i Lyon i 2023.

Brian er nærmest opflasket blandt potter og pander. Hans forældre drev nemlig hotel Pauli i Vojens. Allerede som 15-årig begyndte han i lære som kok.

Særligt de sidste to måneder har Brian Mark Hansen haft travlt i køkkenet.

- Jeg har brugt hele mit liv til at forberede mig til det her, men de sidste to måneder, har vi i hvert fald brugt 14-16 timer om dagen fem til syv dage om ugen, siger han.

Han skal blandt andet forsvare de danske farver sammen med sin assistent, Elisabeth Madsen, der til dagligt er kok på Svinkløv Badehotel.

19 lande skulle have deltaget i den europæiske konkurrence, men på grund af Ruslands invasion af Ukraine, er Rusland blevet udelukket fra kokkedysten. Ukraine har valgt at trække sig.

Derfor deltager blot 17 lande ved EM i år. De ti lande, der klarer sig bedst, går videre til den internationale Bocuse d’Or konkurrence.

Når det danske hold går i aktion onsdag formiddag, skal de trylle med råvarer som dyrekølle og foie gras. Derudover skal de lave en vegetarisk forret baseret på den ungarske kartoffelsort anuschka.

- Vi har lavet et forårstema, som pirrer sanserne helt ud i fingerspidserne. Jeg håber, at vi rammer plet med det her smagsorgie, som vi har valgt at lave, siger Brian Mark Hansen.

Brian Mark Hansen har ikke sat forventningerne til den europæiske konkurrence højt. Han ser EM som en mulighed for at teste den ”powerfulde signatursmag”, som han selv fortæller, at han er kendt for.

- Vi bruger den europæiske turnering til at teste og se, om dommerne vil se noget nyt fra Danmark. Vores pejlemærke er, at komme på podiet i Lyon.

- Taktikken er hårdt arbejde og gode smage. Vi har lysten og glæden ved det her og vil rigtig gerne vise Danmark fra en ny side med den dybe smag, siger han.

Danmark har flere gange vundet medaljer ved både det europæiske og internationale Bocuse d’Or. Senest vandt Geranium-kok Ronnie Mortensen sølv ved EM i 2020 og sølv med VM i 2021.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.