Annonce
Mad

Planteæg revet væk: Nu kommer de i alle Føtex-butikker

Efter en kort testperiode, der var bedre end ventet, indfører Føtex nu planteæg i samtlige varehuse.

Æggene er fremstillet af alger. Foto: Føtex

Kunderne i udvalgte Føtex-butikker har i en kort periode kunne købe særlige planteæg.

Salget har været bedre end forventet, og derfor indfaser Føtex nu de plantebaserede æg i samtlige af kædens 100 butikker fra og med denne uge.

Det oplyser Føtex i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, at flere og flere træffer bevidste valg, når de handler, og for mange peger pilen derfor mod vegetariske og veganske produkter.

- Da vi i Føtex altid ønsker at præsentere det bedste og bredeste udvalg af fødevarer, er vi nu også klar med veganske æg, siger Føtex' sortimentschef, Tore Nederland, i meddelelsen

De veganske æg er fremstillet af alger og bliver produceret af den californiske virksomhed Follow Your Heart.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
TV
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her