Mad

Gordon Ramsay i en shitstorm med højt skum

Den bandende mesterkok er i defensiven.

Gordon Ramsay hyldes af sine mange fans.

Under ledeteksten news you can booze fortæller, GrubStreet, at Gordon Ramsay er kommet i stormvejr for at reklamere for verdens dårligste øl.

Ramsay, der plejer at have afsenderens rolle, når det gælder uhæmmede tilsvininger, bliver blæst omkuld på Twitter, fordi han har ladet sig hyre som ambassadør for den koreanske Cass-øl, en drik, der ifølge kritikerne har mere med opvaskevand end med øl at gøre.

Ramsay optræder både i tv-reklamer og i på firmaets YouTube-side, hvor han hylder Cass som værende great beer og bloody fresh, og hælder øllet ned, som var han studerende på rustur.

Cass-øl har da også brug for al den hjælp, den kan få; på RateBeer, den ret seriøse ølside på nettet, scorer den absolut i bund med en rating på 1 ud af 100 mulige point.

Gordon Ramsay forsvarer sig snerrende med, at han slet ikke er flov over at forsvare en folkelig øl, og han påstår insisterende, at han skam drak Cass også før han fik en henvendelse fra firmaet. En Twitter-bruger udlover til gengæld 20.000 pund, hvis nogen kan bevise den påstand.

Ramsay giver sig dog ikke og benytter samtidig lejligheden til et generalangreb på europæiske smagsløg, som er alt for fintfølende, mener han, og derfor ude af stand til at værdsætte krydderier.

"Jeg har forelsket mig i koreansk mad, og den behøver ikke blive ledsaget af en oversofistikeret og helt særlig øl, der koster en formue," siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
TV
Annonce
Annonce
Vestbredden i Luxor: Rejse mod det evige liv
Den egyptiske by Luxor ligger i et område, der emmer af ældgammel kultur og mytologi. Grave og templer opført til ære for konger, dronninger og embedsmænd kan kombineres med en tur på kamelryg langs Nilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her