Borebiller kan gøre kaffen endnu dyrere

Hele afgrøder af kaffebønner er ved at blive ødelagt af de flyvende smådyr og deres larver.

Artiklens øverste billede
Det er svære tider for Arabica-bønnen, som i flere verdensdele er plaget af tørke og skadedyr.

I Indien, som er verdens sjettestørste kaffeproducent, er en speciel slags borebille ved at ødelægge bøndernes kaffeplanter i en sådan grad, at bønderne må hive hele planter op med rode og brænde dem.

På grund af varmt vejr og regnbyger i de områder, hvor arabica-kaffebønnerne bliver dyrket, har de små biller haft fantastiske vilkår, og Indiens kaffehøst er på vej til at blive den dårligste i 17 år, rapporterer Reuters.

"Hver gang, vi tror, at vi har hevet de inficerede planter op, finder vi nogle flere," siger kaffebonde M. G. Bopanna til Reuters.

Trives inde i planten

Selv om kaffeplanten umiddelbart ser pæn og sund ud på ydersiden, gemmer billerne sig inde i planten, hvor den borer sig ind under barken og lever af plantens stilk.

For at undgå, at billernes larver spreder sig og fortsætter med at hærge i kaffeplantagerne, bliver bønderne nødt til at brænde de ramte planter.

Høsten i Indiens kaffedyrkende områder afhænger nu af, om det varme vejr i Indien med dertilhørende gode forhold for borebillerne fortsætter.

Prisen er allerede på vej op

Billerne i Indien er den seneste i rækken af dårlige nyheder for verdens kaffedrikkere. I forvejen er prisen presset op af en slem tørke i Brasilien, og i april meddelte fødevarekæmpen Nestlé ifølge Financial Times, at den forventede en stigning i sine omkostninger på baggrund af de stigende kaffepriser.

Den forventede stigning kommer dog på en lidt billig baggrund. I 2013 var priserne på kaffebønner lav, og derfor skal der ikke meget til, før vi ser en relativt høj stigning.

Også sukkerpriserne er presset op af tørken i Brasilien.

Udryddelse af hele planter

Mere dyster er udsigten til, at klimaforandringer skaber flere af de situationer, som Brasilien og Indien lige nu er ude for, og at kaffedyrkningen derfor i årene fremover vil få dårligere og dårligere vilkår.

I 2012 konkluderede forskere fra England og Etiopien ifølge CBC, at klimaforandringer på længere sigt kan gøre hele områder uegnede for Arabica-bønnen, som bruges i størstedelen af verdens kaffe. I bedste tilfælde vil der i 2080 ifølge forskerne være et fald på 38 pct. i områder, hvor Arabica-planten kan gro. I værste tilfælde vil tabet lyde på mellem 90 og 100 pct.

Samlet vurderede forskerne, at der er en "høj risiko for udslettelse" af Arabica-planten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.