Gammel tallerken-traver presset af perlebyg

Danskerne får nye madvaner og svigter i stigende grad kartoflen.

Artiklens øverste billede

Når der skal frikadeller på de danske middagsborde, er det ikke længere en selvfølge, at der er kartofler til. Heller ikke kyllingestegen eller bøffen kan længere være sikre på, at deres tidligere tro følgesvend er med på tallerknen.

Forbruget af kartofler i Danmark nemlig er over de seneste tre år faldet lidt over 10 procent, viser en analyse fra FDB. Det skyldes, at vores madvaner har ændret sig, siger Joan Preisler, specialkonsulent i sundhed og ernæring i FDB.

- For 30 år siden skete det, at ris og pasta i højere grad overtog pladsen på tallerknen fra kartoflerne. Men det, der er sket de sidste par år, er, at vi spiser nogle andre typer måltider, siger Joan Preisler.

- Vi spiser ikke i så høj grad som tidligere de traditionelle retter, som medisterpølse med brun sovs og kartofler. Og hvis vi laver en kyllingesteg i ovnen, så kan der lige så godt være bulgur eller perlebyg til, tilføjer hun.

Uheldig kartoffel

Udviklingen svarer til, at for hver 10 forbrugere, der i starten af 2009 spiste kartofler til aftensmad på en vilkårlig ugedag, var der på en tilsvarende dag i 2012 kun ni kartoffelspisere tilbage. Tendensen går på tværs af aldersgrupper og ugedage.

Og det er ærgerligt for vores sundhed, mener Joan Preisler.

- Kartoflen er sund, både fordi den ikke indeholder så meget energi som hverken ris eller pasta, og fordi den er en god kilde til C-vitamin. Desuden er kartoflen meget klimavenlig, siger hun.

Men selvom knolden er blevet mindre populær, er den stadig en hyppig del af danskernes aftensmåltid.

De ældre holder fast

På en tilfældig aften vil der typisk være kartofler på omkring hver tredje middagstallerken, viser FDB's analyse, som bygger på en omfattende database over danskernes madvaner.

Det er især den ældre generation, der holder fast i kartoflen som del af aftensmaden.

På en vilkårlig aften ligger der kartofler på 34 procent af danskernes tallerken. For de 55-74-årige er tallet 45 procent, mens det kun er tilfældet for 26 procent af de 15-34-årige.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.