Så meget kød bør du højst spise

Skær ned på kødet lyder det i de nye norske kostråd, som Kræftens Bekæmpelse anbefaler at følge. Især røgede og saltede produkter giver kræft og hjertesygdomme, viser den nyeste forskning.

Artiklens øverste billede
Nye forskningsresultater peger på, at pølser er en af de helt store syndere i kosten, når det gælder risikoen for at udvikle tarmkræft. Foto: Colourbox

En række nye forskningsresultater udpeger blandt andet pølser og skinke som nogle af de værste syndere i vores kost, skriver Ingeniørens netavis, ing.dk.

Det norske ernæringsråd har taget konsekvensen af den seneste forskning og anbefaler i et udkast til nye kostråd nordmændene at skære ned på bøfferne.

Nordmændene har gennemgået de seneste, store studier og konkluderer, at der er tilstrækkeligt med holdepunkter for, at rødt og forarbejdet kød giver kræft i endetarmen og tyktarmen. Det er også muligt, at forarbejdet kød øger risikoen for kræft i spiserør, mavesæk og prostata og for lungekræft, skriver det norske ernæringsråd.

Rådet anbefaler derfor i et helt nyt kostråd, at forbruget af kød ikke bør overstige 500 gram om ugen, og at nordmændene hovedsageligt skærer ned på det forarbejdede kød.

Med i de 500 gram tæller alt kød fra køer, grise, får og ged, der alle er karakteriseret ved mange røde muskelfibre. Derimod er fjerkræ ikke omfattet af anbefalingen.

Ernærings-formand: Rådet er langt fra ekstremt

Formanden for Nasjonalt råd for Ernæring, overlæge og professor Haakon Meyer fra universitetet i Oslo, er spændt på, hvordan forslaget vil blive modtaget i den høringsrunde, som forslagene til kostråd nu går igennem.

»Vi har valgt ikke at være ekstreme. Det er svært at finde den forskningsmæssige begrundelse for, nøjagtig hvor grænsen for indtag af kød går,« siger han til Ingeniøren.

Der har i flere år været studier, som viste sammenhæng mellem et højt indtag af rødt kød og visse kræftsygdomme, men nordmændene er blandt de første til at sætte tal på det maksimale kødforbrug.

Harvard-professor: Den er helt gal med pølsen og skinken

Det norske ernæringsråd har i sin gennemgang ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende beviser for, at kød øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, men det gør det, fastslog Harvard-professoren Walter Willett under en forelæsning på Københavns Universitet forleden.

Han henviste blandt andet til undersøgelser fra det amerikanske Nurses' Health Study, som viste, at de, der spiser mest rødt kød, har størst risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Ifølge Walter Willett er det forarbejdede kød den største synder. Det gælder alt, som er behandlet med blandt andet røg eller salt, inden det havner i køledisken. Det vil sige alle pølser og skinker, alt bacon og postej samt hovedparten af pålægget på hylderne i supermarkedet. Fersk eller frosset kød, som bliver tilberedt på panden eller i ovnen derhjemme, tæller derimod ikke som forarbejdet.

»Der er mange beviser for, at forarbejdet kød giver hjerte-kar-sygdomme. Det ser virkeligt dårligt ud,« vurderede Harvard-professoren.

Han viste blandt andet konklusionen af et endnu ikke publiceret studie, som sammenligner forskellige kilder til protein i kosten med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det konkluderer eksempelvis, at det nedsætter risikoen for den type sygdomme med 20 procent at spise kylling i stedet for røde bøffer. Fisk og i endnu højere grad nødder og tørrede bønner sænker risikoen yderligere.

LÆS OGSÅ: Grillbøffer er kræftbomber

Kilde: Ingeniøren

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.