Den krumme agurk vender tilbage
Skæve gulerødder og krumme agurker gør comeback i danske supermarkeder. EU slår onsdag en streg over sine regler om størrelse og form på 26 frugter og grøntsager.
Det sker for at strømline og forenkle EU-lovene og begrænse bureaukratiet.
- Helt seriøst, dette er et konkret eksempel på vores bestræbelser på at afskaffe unødvendig regulering, udtaler den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, i en pressemeddelelse.
- Vi behøver ikke at regulere sådanne ting på EU-plan, tilføjer hun.
Dermed får forbrugerne et større udvalg, 10 typer frugt og grøntsager, blandt andet æbler, salat, jordbær og tomater, som i alt tegner sig for 75 procent af EU-handlen. Men også her slækker EU på sine krav, da landmænd og frugtproducenter gerne må undvige handelsnormerne, hvis de mærker produkterne "bestemt til forarbejdning" eller lignende.