»Her står den på rødvin, bøffer og hørmede vittigheder«

Mænd: Madlavningskurser for mænd bliver stadig mere populære, og kurserne bliver i stigende grad udbudt og solgt over hele landet. Det er blevet maskulint at stå i køkkenet, og aftenerne giver mændene et frirum, forklarer en forsker.

Artiklens øverste billede
Henrik Nyborg (t.v.) er en af deltagerne på et kursus i finere madlavning for mænd på Gilbjergskolen i Gilleleje i Nordsjælland. Foto: Carsten Snejbjerg

»Skal vi ikke bare spise direkte fra panden?«

Henrik Nyborg griner og tager et sip mere fra sin rødvin, mens han nærstuderer kammuslingerne, østershattene og spinaten, der lige om lidt skal udgøre fyldet i tarteletterne.

»Du kan sgu selv få én på panden,« lyder svaret grinende tilbage fra et andet sted på kogeøen, hvor andre dele af aftenens menu snittes, hakkes, skæres og steges.

Vi befinder os i et klassisk skolekøkken på Gilbjergskolen i Gilleleje i Nordsjælland. Her er plads til en hel folkeskoleklasse: tre kogeøer med fire sæt kogeplader på hver, seks ovne og langbord med plads til flere end 20 personer. Men i aften er det ikke folkeskoleelever, der står og rører i gryderne. I stedet er det ni mænd i alderen 38 til 70 år, der bruger deres aften på at lære at lave god mad.

Sammen deltager de på aftenskolekurset ”Gourmetmad for mænd” og mødes ca. én gang om måneden for at kokkerere fine retter – og drikke god rødvin, mens røverhistorier og vittigheder fyger hen over panderne og gryderne.

En form for mandegruppe

Madlavningskurser for mænd bliver ifølge AOF Danmark, som driver 130 aftenskoler, daghøjskoler og sprogcentre, stadig mere populære. Over hele landet bliver stadig flere kurser udbudt og solgt, og den stigende efterspørgsel har ført til udsolgte kurser og ventelister hos bl.a. AOF Nordsjælland.

»Det er meget usædvanligt. Hvor vi for nogle år siden dårligt kunne oprette ét hold, har vi her til efteråret kunnet oprette to helt nye hold kun for mænd,« siger Hanne Blom, der er skoleleder hos AOF Nordsjælland.

På menuen denne aften i Gilleleje står blinis med stenbiderrogn og røget laksecreme, tarteletter med vinterkammuslinger, lammekrone med kartoffelpandekager, kraftig pesto og myntegele og endelig – til dessert – Fru Eckersbergs mandelkage.

»Hvis det var kedelig hverdagsmad, vi skulle lave, ville mændene jo ikke komme,« siger Søren Lange, mens han går rundt og instruerer, rådgiver og joker med de fremmødte mandekursister.

Den 57-årige kok og ernæringskonsulent med mere end 25 års erfaring har selv mærket en stor efterspørgsel fra mænd, der vil ud at lave mad med andre mænd.

»For mange af dem er det et frirum fra hverdagen. Her står den på rødvin, bøffer og hørmede vittigheder, og her kan du få lov til at lege – det er jo lidt ligesom en form for mandegruppe,« siger Søren Lange.

Alle mændene på gourmetkurset på Gilbjergskolen kender hinanden i forvejen. Ikke fra job, familie eller vennekreds, men fordi de alle gik på et lignende kursus sidste sæson.

»Det her er version 2.0. Vi ville alle gerne fortsætte med hinanden og med Søren,« siger Mick Lysø, lærer og 38 år, mens han smager myntegeleen til.

Det er et frirum

Han har altid været glad for at lave mad, fortæller han. Men det er lige så meget det sociale samvær med de andre mænd i skolekøkkenet, der trækker.

»Torsdag aften plejer det sædvanlige at være, at jeg kommer hjem fra arbejde, laver mad og er sammen med konen og børnene. Så er det rart at kunne sige: ”Jeg skal på kursus på torsdag, så jeg laver ikke mad. Jeg tager nogle flasker vin med, skal hygge mig og kommer hjem kl. 22 og er lidt halvsnaldret”. Det er fedt,« siger Mick Lysø.

At der er en form for mandegruppefællesskab over kurserne nikker mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC genkendende til.

»Selvom kurserne ikke handler om at finde sin indre urmand og være helt Carl Mar-agtigt, så er der måske alligevel en snert af det. Mange mænd ved jo, at hvis man sidder 10 mænd sammen, så centrifugerer snakken på en helt anden måde, end hvis der er kvinder til stede. Det har karakter af et frirum, at man skal ud at lave mad med gutterne,« siger han.

Mandeforskeren forklarer, at tendensen samtidig er udtryk for, at det er blevet maskulint at stå i køkkenet.

»Det er blevet legitimt, og for mange mænd er dyrt køkkenudstyr også blevet det foretrukne legetøj – så ønsker man sig eksempelvis en kniv til 1.200 kr., fordi den skulle være fantastisk at skære fisk med. Men når det er sagt, så er det en bestemt type mad, mændene vil lave. Det skal være lækre ting, ikke hverdagsmaden – den røvsyge hakkedreng eller en krebinet lokker ikke på samme måde mændene i køkkenet,« siger Kenneth Reinicke.

Snakken går lystigt ved bordet, efterhånden som retterne bliver serveret. Én efter én, portionsanrettet og med en præsentation af de mænd, der har kreeret den. Hver forklarer de, hvad der er gået galt eller godt, hver gang afsluttet med en skål i vin for kokken.

Da mændene er færdige med at diskutere rosenkålsgarnituren til lammekronen, rejser vi os for at gå.

»Det er vigtigt, at vores koner ikke ved, at vi kan dette,« lyder det et sted fra bordet.

»For så skal vi jo stå for det hele hver dag. Derfor er jeg f.eks. ude med en forretningsforbindelse i aften,« griner han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.