Annonce
Mad & Vin

Danske restauranter får stjerner i februar

Det er første gang, at restauranter uden for København er i betragtning til Michelin-stjerner.

Torsdag den 26. februar løfter Michelin sløret for, hvilke nordiske restauranter der bliver belønnet, når Michelin for første gang udgiver en nordisk guide, Guide Michelin Nordic Cities 2015.

Forskellen på denne nye nordiske guide i forhold til den klassiske Michelinguide er, at restauranter, som ligger uden for København, nu også har mulighed for at få Michelin-stjerner.

Indtil videre er det kun restauranter i Aarhus, der har bekræftet, at de har haft besøg af Michelin-repræsentanter, og det er derfor endnu uvist, hvorvidt andre danske byer og områder er med i den nye guide.

Michelin-drys til Aarhus

"Ingen snak om Michelin-stjerner, Bocuse d`Or, eller hvad det alt sammen hedder," skriver den aarhusianske Restaurant ET på sin hjemmeside.

Restauranten har bekræftet, at man har haft besøg af en repræsentant fra Michelin, men med den tekst på sin hjemmeside tyder det på, at man ikke går ret meget op i Michelin-stjerner.

"Jeg har faktisk selv siddet og kigget på den tekst i morges," griner Lars Eiskjær, der er medejer af Restaurant ET.

"Teksten er skrevet for seks år siden, da vi stiftede restauranten. Dengang havde vi ikke i vores vildeste fantasi troet, at Michelin ville komme til Jylland. Det kan godt være, at det er tid til at ændre lidt i den tekst," siger Lars Eiskjær.

Hotel d'Angleterre-restaurant er årets bedste

Han stiftede sammen med Morten Sandvej restauranten for seks år siden, og de to deler i dag tjansen som køkkenchef.

Lars Eiskjær erkender, at tonen nu er en anden. Den nordiske Michelinguide åbner døren for en drøm, som ellers kun var forbeholdt de københavnske restauranter.

"Vi tager det her meget, meget seriøst. Jeg forventer ikke, at vi får nogen Michelin-stjerne, men jeg håber, at vi får det, der hedder en Bib Gourmand, som er lige under en stjerne," siger Lars Eiskjær.

Bib Gourmand betyder, at restauranten tilbyder god mad til prisen. Og ifølge Lars Eiskjær er det også hele meningen med restauranten.

Gourmetmad kan blive en østjysk turistattraktion

De to køkkenchefer har aldrig haft ambitioner om, at lave en restaurant, som serverer det ypperste gourmet-mad, men netop at lave god mad for pengene.

Lars Eiskjær mener faktisk ikke, at man fortjener en stjerne, og at der reelt kun er én restaurant i omegnen af Aarhus, som har fortjent at få en Michelin-stjerne, nemlig Frederikshøj.

Både Lars Eiskjær og Morten Sandvej er dog meget spændte på, hvorvidt Restaurant ET's navn står på nogen af siderne i den nye Michelinguide.

"Jeg tror ikke, at man får sovet meget dagen inden den 26. februar. At komme med i Michelinguiden er noget, som alle rigtig godt kunne tænke sig. Vi håber som minimum, at vi er nævnt i den nye guide," siger Lars Eiskjær.

Alle restauranterne i den nye nordiske Michelinguide bliver offentliggjort klokken 9 den 26. februar på et pressemøde i Stockholm.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.

Ny Porsche er næsten for perfekt

Topmodellen i den nye Porsche Cayenne har V8’er og turbo. Effekten er frygtindgydende, og bilen eksplosiv. Når man har vænnet sig til hurtigheden, sidder man dog tilbage og savner Porsche-fornemmelsen.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her