Alsace er vel en messe værd

Alsace har som vinområde i nogen grad befundet sig under radaren. Det bør der laves om på.

Artiklens øverste billede
Søstrene Faller fra Domaine Weinbach i en lidt yngre udgave. Laurence (th.) døde for kort tid siden i en alder af kun 47 år, og dermed faldt en betydelig vinpersonlighed bort. Catherine (tv.) fører arbejdet videre. Foto: Niels Lillelund

KAYSERSBERG

Vinens verden er også et cirkus.

Når dette læses, er f.eks. 100 alvorlige mænd ved at pakke kufferten og pudse læsebrillerne til den årlige ekspedition til Wiesbaden, hvor vi højtideligt (og lidt selvhøjtideligt) vil smage på den nye årgang af riesling Grosses Gewächs, flere af os pakket ind i store høreværn, så verden udenfor ikke trænger sig på.

Der er andre mødesteder som f.eks. Grands Jours de Bourgogne, hvor smagningerne er ved at eksplodere af interesse, der er Decouvertes de la Vallée de Rhône, der er årlige smagninger i Toscana og Piemonte og der er de årlige vinmesser i Sydfrankrig, Bordeaux, Frankfurt osv., osv.

Stamgæster i manegen

Mange gæster går igen, man er en del af det omrejsende selskab, men der var sjovt nok ikke så mange af de genkendelige habitués, da man for første gang slog dørene op til Millésimes Alsace; en nyskabelse og nok også en klog sådan, for er det ikke sådan, at Alsace har det med at forsvinde under radaren? I hvert fald blandt mere seriøse vinkendere?

Jeg synes det, og jeg synes, det er ufortjent.

Et arrangement som dette er en god idé, ubetinget, og i betragtning af, at det var første år, var organisationen forbløffende god.

Toppen af poppen

Og der var, hvad der er en forudsætning ved sådanne arrangementer, opbakning også fra de bedste producenter, så der var frit valg ved bordene – også hos Domaine Weinbach og Catherine Faller, der stillede ganske tappert op trods søsterens tragiske og alt for tidlige død.

Folk fylkedes, ikke kun for at kondolere, for domainet hører ubetinget til i toppen af en appellation, som historien har været hård ved. Tyskland og Frankrig har revet i Alsace, som to søskende river i et stykke legetøj, og i årene efter Anden Verdenskrig var der her, som en af producenterne udtrykker det, une course aux rendements, et kapløb om at få det højeste udbytte.

Det er en dårlig idé, og den følges da heller ikke længere. Tværtimod slår det mig, da vi går tur i markerne, hvor mange producenter der taler om netop lavt udbytte som en præstation. Det virker næsten lidt gammeldags, for verden har jo været igennem det stade, hvor man søgte minuskele udbytter og ultimativ koncentration og er ved at bevæge sig tilbage.

Høj kvalitet

Kvaliteten er generelt høj, hvor vi kommer frem.

Domaine Leon Boesch og Domaine Pfister er blandt de navne, der for mig er nyheder, og gamle favoritter som Ostertag, Zind-Humbrecht, Albert Mann, Boxler og Josmeyer imponerer igen – de to sidstnævnte i en grad, så jeg faktisk skynder mig hjem og køber en kasse af deres respektive topvine, riesling fra henholdsvis Grand Cru Sommerberg og Grand Cru Hengst, begge i den årgang 2010, som er så fremragende i snart sagt hele Europa og også i Alsace, det slår igennem i alt, hvad vi smager.

Josmeyer laver også en pinot noir fra Hengst (herom mere om fjorten dage), men den kan han ikke kalde Grand Cru, fordi pinot noir ikke er blandt de officielt tilladte sorter; riesling, pinot gris, gewurztraminer, muscat – og en enkelt Grand Cru med sylvaner.

For mange cruer

Lokalt arbejder man for – og forventer at kunne introducere – kategorien Premier Cru ind længe.

Jeg kunne ikke lade være med at drille Christophe Ehrhart fra Josmeyer ved at præsentere ham for det paradoks, at man nu vil lave en 1er Cru klassifikation, når man i forvejen har 51 grand cruer – efter manges mening alt for mange. Mange producenter regner simpelthen ikke systemet for noget, f.eks. undlader Trimbach at skrive Grand Cru Rosacker på deres Clos Ste. Hune, som ubestridt er en af de største riesling-vine i verden.

Ehrhart griner lidt og erklærer sig delvist enig.

»Det er en balance. Vi skal have de bedste producenter, f.eks. Trimbach, til at bakke op om systemet, og vi skal have andre, der måske er fristet til at slække på kravene og lave vin med større udbytter, til at forstå, at de skyder sig selv i foden ved at producere vine, der ikke afspejler markens potentiale. Det er en politisk proces – men situationen findes jo også andre steder.«

Det sidste har han ubetinget ret i. Ingen steder er betegnelsen Grand Cru garanti for noget, og heller ikke i Alsace. Men Josmeyers egne er et levende eksempel på, at når Alsace-vine er gode, så er de virkelig gode og hører med til eliten. Alsace er bestemt en messe værd.

Jyllands-Posten var inviteret til Kaysersberg af Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace (CIVA)

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.