Spis løs af naturen

Den danske natur er fyldt med lækkerier. Bliv bedre til at få øje på dem.

Artiklens øverste billede
Hybenroser dufter fantastisk, og en eddike på rosenbladene kommer også til at dufte fantastisk.

Jeg har pludselig fået et nyt forhold til min have.

Da jeg for 15 år siden opgav at udrydde skvalderkålen og lave parcellen om til en naturgrund, forestillede jeg mig, at jeg samtidig sagde farvel til urtehaven.

Men en ny bog har givet mig selvtillid til at svare ja, når nogen spørger, om jeg har køkkenhave. For meget af den grønne frodighed, som vælter op af jorden med en hastighed, ingen kan forestille sig, kan faktisk spises. Det har jeg læst i Claus Meyers nye ”Naturalmanak”.

Fra fjende til ven

For eksempel havde jeg i foråret fået mig en ny fjende i haven. Humle.

For få år siden var det bare en enkelt plante, som hvert år klatrede op i hvidtjørnehækken og bredte sine store, trefingrede blade ud over det hele. Og senere på sommeren gavmildt blomstrende med smukke, grønne klaser af blomster. Men de seneste to år har jeg forsøgt at bekæmpe den med næb og klør.

Tjørnehækken er nemlig blevet klippet ned, og nye, spæde grene skal helst vokse sig store og stærke, så naboen igen kan få fred. Men humlen har opfattet det som en konkurrence om, hvem der vinder retten til at overtage pladsen. Overalt deler den sine jordstængler ud og dukker op af græsplænen flere meter fra oprindelsesstedet. Og på gode dage kan den vokse næsten en halv meter.

Lidt af et mareridt. Indtil jeg fandt ud af, at jeg skal være glad for de nye stængler, som dukker frem i græsplænen. De har nemlig den fineste nøddeagtige smag og kan høstes som grønne asparges. Man brækker den over. Den kan spises, som den er, eller dampes og serveres med røræg eller finthakkede hårdkogte æg og fintsnittet løg. Den er også fin i en omlet eller bare vendt på panden. Skriver Claus Meyer.

Humle er en særdeles livskraftig plante, som gror 30 cm dagligt. Men skær kun de helt nye skud af, ellers er den sej.

Blomster i salaten

Når vi er ved det, så kan vi godt begynde at glæde os til, at tjørnehækken igen er vokset op, så vi kan høste de duftende, hvide blomster. De er gode i salaten, som pynt på desserten eller dyppet i beignetdej og friturestegt bagefter. Man kan også lave skøn saft af hvidtjørnebjørneblomster efter samme opskrift, som bruges til hyldeblomstsaft.

Dampede humleskud er delikate til røræg.

Nye, lysegrønne blade giver en fantastisk dejlig smag i frikadeller og i den grønne salat. Næste gang, jeg serverer grøn salat, skal den drysses med smukke tusindfryd fra græsplænen, og mine brændenælder, som nu har vokset sig store og grove, klipper jeg bare ned, for så har jeg dejlige, friske skud af velsmagende og sunde brændenælder helt hen i oktober måned.

Nældeblade kan bruges i suppe, i omletter og i pesto.

Claus Meyer skriver i indledningen, at hans mål er at inspirere folk til at gå ud i naturen og samle ind til egen mad. At det er en gave at spise et måltid, der er lavet af råvarer, man selv har fundet i den vilde natur. Mig har han i hvert fald inspireret, også selv om jeg ikke behøver at gå længere end til baghaven for at finde vild natur.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.