Castenskiold

Det nyåbnede Castenskiold på Åboulevarden har alle muligheder for at blive et rigtigt godt spisested, selv om det lige nu er præget af en smule begynderusikkerhed.

Interiøret er monumentalt. Purpurfarvede draperier fra gulv til loft, indirekte belysning, lampekonstruktioner så store som personbiler og stemningsfuld dæmpet musik fra højtalerne over alt. Musikken er der bare. Ikke påtrængende, men beroligende. Betjeningen med en enkelt undtagelse klædt i smagfulde sorte uniformer.

Når maden og betjeningen kommer på højde med den imponerende smagfulde indretning, kan det blive rigtigt godt.

Spisekortet er overskueligt, men bærer præg af ambition og kvalitetssans. Udover lette småretter som salater, supper, pastaretter, omeletter og tapas til priser mellem 75 og 95 kroner kan der vælges mellem tre forretter, fire hovedretter og fire desserter. En toretters menu koster 190 kr. og en treretters koster 240 kr.

Da vi var tre personer, kokken, chaufføren og anmelderen, kunne vi nå at prøve alle menuer med undtagelse af en enkelt dessert.

Ingen spidsbryst

Blandt hovedretterne viste der sig også kun at være tre valgmuligheder, for kokken kunne ikke få sit kalvespidsbryst. Det ærgrede ham, for det er netop en ret, der er god til at bedømme et køkkens kvalitet på, forklarede han. Spidsbryst skal tilberedes over lang tid, uddybede han, og derfor kræver det håndelag at kunne servere det gennem en hel aften.

Men den prøve klarede Castenskiold altså ikke. Spidsbrystet var slet ikke til rådighed.

Det var til gengæld alle tre forretter, blåmuslinger, foie gras-terrine og carpaccio.

Foie gras-terrinen var den mest vellykkede af forretterne. Den blev serveret med figner, æblesalsa og balsamico-sirup. Carpaccioen var pænt, mørt røget okseinderlår med salat, pinjekærner, pecorino og en lidt voldsom mængde marinerede rødbeder.

Røget oksekød

Den originale carpaccio laves ikke med røget kød, men med fersk, råt okse- eller kalvekød, og i så fald ville den store mængde marinerede rødbeder have været ødelæggede. Den røgede kødsmag trængte mere igennem, men alligevel ville retten have vundet ved en lidt mere afmålt mængde rødbeder.

Muslingerne var friske og gode, de havde fået lige tilpas med varme, men en voldsom mængde ingefær gjorde retten noget uharmonisk. Hvidløgsbruschettaen og chiliaiolien passede fint til.

Da kalvespidsbrystet ikke var til rådighed, var der lige tre retter tilbage - en til hver.

Chaufføren valgte oksemørbrad, som ifølge kortet skulle være rosastegt, i lag med foie gras, jordskokkepuré, syltede løg og masala-trøffel-glace.

Kokken valgte krondyrkoteletter med risotto, skovsvampe, artiskok og kvædekompot, og anmelderen valgte havtaskemedaljon med sauterede sølvbeder, skorzonerrødder, hummerbisque og små pølser af chorizo og hummerkød.

Kun kæber

Efter bestillingen kom tjeneren og meddelte, at der ikke kunne serveres havtaskemedaljoner, men havtaskekæber. Det var ok. Havtaskekæberne smager lige så godt.

Men under forudsætning af, at de bliver tilberedt lige tilpas og ikke får for meget.

Alle tre hovedretter havde fået for meget.

Havtasken var klart den mest velkomponerede af de tre retter, og hummerbisquen og hummerpølsen var klasse. Skorzonerrødderne og sølvbedebladene havde fået lige tilpas, og havde fisken fået lidt mindre varme, ville denne ret have været helt perfekt.

Kokkens krondyrkoteletter var gennemstegte, og han sad og grundede over, at kokken ville os det alt for godt. Der var simpelthen for meget og for forskelligt på tallerkenen. Der var pesto på koteletterne, og det ville kokken ikke selv have serveret sammen med kvædekompot og cherrytomater. Risottoen og svampetimbalen var hver for sig udmærkede, men på samme tallerken blev det for bastant og for tungt. Ikke helt stilsikker komposition, bemærkede kokken.

Fire desserter

Oksemørbraden var skåret igennem efter stegning, og en skive foie gras-terrine var lagt imellem. Sammen med de syltede løg og jordskokkepuréen var det en meget harmonisk ret, som ville have været perfekt, hvis kødet havde fået lidt mindre varme.

Blandt de fire dessertmuligheder fravalgte vi isdessert med honning og frugt, og bestilte de tre tilbageværende: creme brûleé, pecanmazarintærte og ostechokoladekage. Desserterne var hver for sig glimrende bortset fra, at der ikke var pecannødder i mazarintærten.

Vinkortet

Vinkortet er pænt og behersket i omfang. Trods et forholdsvis begrænset valg - ni hvide, 13 røde, to (én) dessertvine og tre mousserende, kommer man imidlertid pænt rundt i stilarter fra lette (Beaujolais) til kraftigere sager (Rasteau og Roussillon).

Derimod kneb det slemt med tjenerens kendskab til vinene, og det hang sammen med, at personalet først skulle på vinkursus efter lukketid den selvsamme aften, forklarede tjeneren. Anmelderen valgte en Ballet d'Octobre fra Jurancon, men den var desværre ikke kommet endnu. Derfor valgte han for en gangs skyld et glas champagne 1. cru (75 kr.). En dejlig vin, men efter anmelderens opfattelse en nødløsning til foie gras. Andre vil sikkert finde kombinationen perfekt.

Kokken valgte til sine muslinger en trebbiano 2003 abbruzzo (40 kr.). En frisk, frugtagtig vin, som passede fint til muslingerne, selv om den var oppe imod den voldsomme ingefær.

Chaufføren valgte et enkelt glas valpolicella veneto, som var helt fin til carpaccioen.

Da der ikke var nogen hjælp at hente fra tjeneren, kastede vi os ud i valget af en barbera d'Alba fra Piemonte til 310 kr. Det var et godt valg, som gik fint til alle tre retter. Den duftede som et væld af vilde bær - brombær, hindbær, solbær. Anmelderen høstede fnys og foragt ved at nævne vingummi, men det var nu ment som en kompliment.

Til desserten valgte chaufføren en kande skovbærte, som høstede megen anerkendelse, mens kokken og anmelderen valgte en portvin, late botteled vintage, Vila Nova de Gaia fra Croft til 38 kr. Late Bottled portvine kan være ganske gode, men denne smagte som købmandens den billigste.

Til gengæld studerede vi bagefter Castenskiolds udvalg af spændende øl og valgte hver en La Trappe Blonde (36 kr.), som ligger lige så fjernt fra en dansk pilsner, som champagne fra postevand.

For billigt

Regningen lød på 917 kroner, og det var så rørende billigt, at vi snakkede om det på vejen hjem.

Et nærmere efterstudium af regningen viste også, at det var for billigt, for betjeningen havde glemt at skrive teen og vinen på. Så den rigtige regning, som måtte klares ved efterjustering, lød på 1.265 kroner.

Det er stadig meget rimeligt for tre personer. Vi vurderer Castenskiold til tre stjerner, men vi kommer nok snart igen, for det nyåbnede sted ved åen har klart potentiale og ambitioner til fire.

tage.clausen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.