Bliv grillmester – og spar penge

Følg grilleksperternes gode råd. Undgå dyre fejlkøb og få bedre oplevelser ved grillen.

Artiklens øverste billede

Duften af optændingsblokke og stegte bøffer har i de seneste uger spredt sig som en steppebrand over det ganske land. Men griller vi fornuftigt, og har vi udstyret i orden?

Uanset om sommervarmen har inspireret dig til at komme i gang med at grille, eller du allerede er en etableret griller, kan du sikkert spare penge og få bedre oplevelser ved at følge nogle af grilleksperternes gode råd til valg af grilltype, optænding og redskaber.

Morgenavisen Jyllands-Posten har bedt Kim Schulz, formand for grill-foreningen World BBQ Association Danmark og med på grilllandsholdet samt Johnny Larsen, der stiller op ved internationale grillkonkurrencer og står bag forummet grillguru.dk dele ud af deres fif til forbrugere, der gerne vil blive klogere på grillkunsten og hente besparelser, hvor de kan.

Kul- eller gasgrill?

Har du travlt i hverdagen, er gasgrillen svaret, da den hurtigt tænder og er klar til bøfferne.

Til langtidsstegning og eksperimenterer med røgsmag, er en kulgrill, som kuglegrillen, at foretrække. Kul tager tre kvarters tid at få antændt, men er billigere i drift end gas på de lange distancer.

Gasgrillen kommer sjældent op over 280 grader, mens kulgrillen med trækul kan fyres op til over 350 grader. Jo større grill, jo mere gas eller kul bruger du, så lad være med at vælge en større grill, end du har brug for.

Undgå de billigste griller på markedet. De ruster nemmere og holder sjældent mere end et års tid.

Kugle- eller åben grill?

Vælger du en kulgrill, så køb en kuglegrill med låg frem for de billigere åbne såkaldte kassegriller fra 1980’erne.

Lågene gør det nemlig muligt at styre temperaturen og får grillen til at virke som en varmluftsovn, der skånsomt tilbereder maden med langt mere smag.

Dermed er det lettere at lave stege og kyllinger, uden at de får for meget eller lidt. Ved at bruge låget kan du også kvæle flammer, der måtte blusse op og branke maden.

Desuden kan en grill med låg med et snuptag laves om til en åben grill.

Ikke mindst er der penge at spare på kullene, der, ved at lægge låg på grillen og lukke alle spjæld i en kuglegrill, kan slukkes efter brug og genbruges flere gange, mens de blot brænder ud i en kassegrill.



Trækul eller briketter?

Tommelfingerreglen er, at trækul brænder ved høj varme, men i kort tid, mens briketter, der er hårdt presset kul, brænder lidt koldere, men til gengæld i længere tid.

Uanset type, så hold dig fra de billigste.

Billige briketter giver sjældent en ret høj varme, og de brænder ud efter en time, mens de bedre på markedet holder tre-fire timer ved almindeligt brug. Og med muligheden for at slukke briketterne, kan man bruge de samme to-tre gange, og dermed kan de dyre briketter i sidste ende vise sig at være de billigste.

Lad være med at købe kulposer, der er blevet våde ved at stå på en palle uden for supermarkedet eller tankstationen og sørg for, at de står tørt derhjemme.

Briketter kan nemlig ikke tåle vand.

Grillstarter eller pyramideform?

Brug en grillstarter ved optænding af briketter.

Den virker som en skorsten og trækker den varme luft ind over briketterne, og hermed bliver de antændt hurtigere og mere jævnt.

Grillstarteren er ikke helt så optimal ved optænding af trækul, da store dele af kullene kan være brændt væk, inden de øverste kul i starteren er antændt.

Trækul kan i stedet stables i en pyramideform og antændes. Uanset, hvordan du tænder op, så tænk på, hvad du skal grille.

Der er ingen grund til at bruge fem kg kul på at grille fire frankfurtere.

Tændvæske eller spritblokke?

For nylig blev en mor og hendes søn alvorligt forbrændte, da kvinden hældte ekstra sprit på den tændte grill for at få mere gang i den.

Ud over at sprit og tændvæske er farligt, frarådes det også, fordi det afsætter smag i kullene og senere i maden.

Brug i stedet optændingsblokke, naturligt fremstillede fiberblokke, der er lavet af hårdt pressede træfibre blandet med lidt paraffin, eller de såkaldte Burner-poser med en parafinlignende masse inde i en lille plastiklomme.

Og et spareråd til de utålmodige grillere: lad være med at sætte fut i stabelvis af blokke eller poser, kullene bliver ikke hurtigere klar af den grund. To-tre styk er nok.

Ekstraudstyr eller ej?

Lad dig ikke friste af alt det ekstraudstyr, som butikkerne gerne vil sælge.

Det gør dig ikke til en bedre griller, og der er en stor sandsynlighed for, at du blot får det brugt en enkelt gang.

Du behøver kun det mest basale i din værktøjskasse som for eksempel to grilltænger (til råt og grillet kød), trådløst stegetermometer og en grillbørste for sikre grilloplevelsen.

Der er heller ingen grund til at købe sig fattig i kogebøger, for de fleste opskrifter kan findes gratis på nettet.

Mærkevarer eller discount?

Der kan være mange penge at spare ved at gå uden om mærkevarerne, når du køber ind til en god grillsæson.

For eksempel kan de billigste foliebakker lige så godt opfange fedt og kødsaft som de dyrere fra firmaer som Weber.

Det samme gør sig gældende for gasdåser til grillen, hvor dåser markedsført til gasgriller i flere tilfælde lige så godt kan erstattes af de markant billigere gasdåser, som også passer til ukrudtsbrændere.

Også i forhold til tilbehør som bl.a. træbørster og termometre gælder det om at være vågen.

Selv om produkterne er ens og stammer fra den samme producent, kan der være prisforskelle på 30 pct. Mellem de forskellige firmaers mærker.

Transportabel grill eller engangsgrill?

Skal du på udflugt og har planer om at grille, så invester de godt 350 kr. i en af de efterhånden mange gode transportable griller som Smokey Joe, Fyrkat eller Saffire.

Engangsgriller kan til nød bruges til at stege en pølse, men får ellers eksperterne til at se rødt.

Briketterne er fyldt med kemikalier for at lette optændingen, og det kan smages i maden, som med ristens få millimeter til kullene højst sandsynligt bliver brændt før, at den er færdig.

Den transportable grill giver derimod en fin grilloplevelse, og kullene kan slukkes igen i modsætning til engangsgrillerne, som ofte bliver gravet ned i sandet og giver folk brandsårsskader.

Skal kødet vendes flere gange?

For at undgå kræftfremkaldende stoffer, de såkaldte stegemutagener, anbefaler DMRI Teknologisk Institut på baggrund af forsøg, at koteletter og steaks vendes ofte, hvert andet minut.

Dermed undgås branket kød og skadelige stoffer.

Ifølge grilleksperterne går hyppige vendinger heller ikke ud over kødets smag.

Tværtimod, kan grillere med fordel bruge intervalstegning, hvor kødet først bliver stegt to-tre minutter på hver side, trækker fire minutter på en tallerken, igen får to-tre minutter på grillen for til sidste at trække et par minutter inden serveringen.

De skadelige røgmutagener, der opstår, når fedt drypper ned på kullene, kan mindskes ved at grille magert kød og trække det væk fra grillens direkte varme fra kullene eller gasflammen.

Hold grillen ren eller lad stå til?

En velsmurt og ren grill holder meget længere og forhindrer rusten i at få fat.

Selv om tænderne løber i vand over duften af din veltilberedte entrecote, så brug et par minutter på at gøre grillen ren, for det er nemmere, mens den stadig er varm.

Når den er blevet kold, så smør risten med et tyndt lag madolie. Det forlænger grillristens levetid og gør den mere slip-let-agtig.

Er risten rigtig slem anbefales en slags pyrolyse-rensning.

Skru eller fyr grillen op til maksimal varme, dæk hele risten med sølvpapir med den blanke side nedad og lad grillen stå i 30-60 minutter.

Herefter er madresterne lette at børste væk.

Til grillens yderside er almindelig vinduesrens lige så godt som dyre specialprodukter.

Læs alle grill-rådene i Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.