Som slyngveninder og svirebrødre vi dele

»Vi håber du havde en hyggelig tid ved os i går – og at vi snart ses igen. Venlig hilsen Sidebar.«

Fejlfri er denne besked jo ikke, men derimod er det svært at gå fejl af budskabet: Her vil man gøre temmelig meget for, at gæsterne skal føle sig godt tilpas.

Det var da også den fornemmelse, som vi fik, da vi ankom til Sidebar, der ligger i den øverste ende af Skolegade.

Vi havde bestilt bord, og der var også et klart, men tjeneren mente, at hvis vi lige ventede fem-ti minutter, kunne vi få et bedre. Det gjorde vi, og ventetiden blev tilbragt i baren i selskab med en dygtig bartender, som efter alle kunstens regler fik rystet et par cosmopolitans (a 70 kr.) sammen til os og fik os til at føle os som på en bar i New York. Faktisk er der lidt newyorker-stemning på Sidebar. Cocktailbaren, loungen, de mange små borde og den dj, der kom i løbet af aftenen og satte musikalsk fart over feltet – alt sammen gjorde det til noget særligt at være her denne aften i oktober.

Smittende engagement

Princippet på Sidebar er, at man deles om maden, fortalte den tjener, som skulle tage vare på os, og som gik til opgaven med et smittende engagement. Det er således mad på tapas-maner, portionerne er bare større.

Således anbefaler restauranten, at to slyngveninder deler tre retter, mens to sultne svirebrødre formodes at kunne klare fem. Det var faktisk også det antal, som vi bestilte, men det var nu mest for at komme lidt rundt på menukortet.

Efter lidt forhandling frem og tilbage og spørgen efter gode råd om kombinationerne hos vores tjener, valgte vi vietnamesiske krebsehaler (130 kr.), spinat og artiskok dip (95 kr.), bbq revelsben (100 kr.) marokkansk cigar med lammekød (100 kr.) og kalveculotte (130 kr.).

Det hele kom på én gang, flot anrettet i små fade, der blev sat midt på bordet. Så kunne vi flytte rundt på dem, som vi ville – og apropos tapas-tanken spise det i den rækkefølge, som vi hver især havde lyst til.

Også vinen forhandlede vi lidt om. Der er ikke et voldsomt stort udvalg, men tjeneren mente, at vi skulle vælge den amerikanske vin 7 Deadly Zins fra David Winery i Lodi, Californien, 2008 (350 kr.), som hun betegnede som en klassisk zinfandel, der ville passe til de forskellige retter, som vi skulle have.

Ud over at det er et sjovt navn og dertil en flot etiket, var det også en flot vin, der både var blid og kraftig. Navnet fortæller også, at vinen er sammensat af druer fra syv marker.

Krebsehalerne blev serveret som en salat, der ud over halerne indeholdt fintsnittet fennikel, peberfrugt og radise vendt i en dressing af kokosmælk med ingefær, dild og koriander – en meget lækker, sprød og let ret. Denne salat var kold, resten af retterne var lune.

Spinat- og artiskokretten var smagt til med parmesan, hvidløg og cremefraiche og derefter gratineret i ovnen med et godt lag ost. Hertil hørte nogle små brødchips. En ret af den lidt tunge slags, men samtidig blød, lækker og meget velsmagende.

Marokkanske cigarer

Spareribsene var hyllet ind i en kraftig, hjemmelavet barbecuesovs. Der var rigeligt af dem, og igen måtte vi tage ordet ”lækker” i brug – plus saftig og sprød.

De marokkanske cigarer viste sig at være finthakket lam, rullet i fillodej. Det var ikke til at misforstå, hvorfor de blev kaldt marokkanske, for de nordafrikanske smagstoner, domineret af kanel, var tydelige. Dertil hørte en skål tzatziki smagt til med mynte. Der var lidt for meget kanel, mente medspiseren, men det skilte os dog ikke ad – der var så bare endnu en sprød ”cigar” til den anden side af bordet.

Sidst, men absolut ikke mindst, var der kalveculotte, som var skåret i fine skiver og anrettet på dels en grov rodfrugtmos, dels en puré med anis og rødbeder samt lidt sovs af glace-typen. Et fremragende punktum for denne del af måltidet.

Punktum blev der nu ikke sat, for selvfølgelig – til tjenerens overraskelse – var vi nødt til at have dessert også. Vi var der jo i embedes medfør. Medspiseren talte om en kombination af kaffe og dessert uden alt for megen fløde, og den greb vores tjener med det samme og anbefalede en dessertcocktail ved navn frozen black irishman (75 kr.): Vaniljeis i glas med kaffe, Heering, vodka og whisky, og hun ville sørge for, at der kom ekstra kaffe i. »Den perfekte dessert,« mente hun, og medspiseren var ikke utilbøjelig til at give hende ret. Desuden fik vi ”Kokkens dessert til deling” (70 kr.), hvilket var hvid chokolade med karamelliserede mandler, citronsorbet og chokoladebrownie med bærkompot, rosmarin og karamel. Yderst delikat og ganske rigtigt perfekt til at dele. Stemningen fik endnu en tak opad, da der kom der en kande te på bordet – også det kan de finde ud af på Sidebar.

Temaaftener

Alt i alt kom vi af med 1.300 kr. Vi kunne være sluppet billigere, hvis ikke vi havde insisteret på at blive overmætte.

Det er værd at bemærke, at der på Sidebar er et ”late night”-køkken, hvor man kan få nogle af de små retter til 85-110 kr. frem til midnat. Et godt alternativ til de til tider tvivlsomme retter af burgerkarakter, som man ellers kan forfalde til ud på aftenen. Desuden har Sidebar nogle temaaftener. På torsdag hedder menuen således ”Den grimme ælling”, hvor man kan få bl.a. røget kylling, andebryst, udbenet vagtel, duefrikassé og ristet struds. Tre uger senere fejres thanksgiving med bl.a. mashed potatoes og pumpkin pie.

Det var ikke meningen, at vi skulle svare på sms'en. Men ja, vi havde en hyggelig tid og giver derfor Sidebar fire stjerner og en stor anbefaling.

LÆS OGSÅ: Den spanske madekspres i Mejlgade