Kroen på kaninøen

Endelave Kro serverer nu efter ønske fra de lokale »almindelig kromad til de rigtige priser.«

Artiklens øverste billede
En vild kanin pryder kroens flotte skilt, men det betyder ikke, at kanin er på spisekortet. Fotos: Tage Clausen

Der er i tusindvis af vilde kaniner på Kattegat-øen Endelave. Kroens flotte røde skilt prydes tillige af en vild kanin, så den tanke var vel nærliggende, at kroen har kanin på kortet.



Men nej, forklarer kroværten Hanne Holm, der også fungerer som tjener. Der er for meget besvær, for kaninerne skal i givet fald dyrlægekontrolleres på fastlandet, inden de kan få plads på kroens spisekort. Så er det nemmere at servere lam, skinke, hakkebøf, steak, fisk og ”Wienerschnitzel mit Alles”, som just denne lørdag er dagens ret og lidt senere ligger på anmelderens tallerken.



Selv om øens beboere ifølge Horsens Folkeblad har udtrykt ønske om, at kroen skulle servere »almindelig kromad til de rigtige priser og med en god betjening«, kunne man vel godt få den tanke, at vilde kaniner på netop Endelave måtte henhøre under begrebet ”almindelig kromad.”

Sæsonjagt

De lokale jager ganske vist vilde kaniner i sæsonen, men der er så mange, at de vel nok kunne kødføde alle de 170 beboere i nogle måneder af året, og så ville der endda være rigeligt til overs til øens mange turister, som kommer for at beundre den flotte, særprægede natur. I stedet lader man bortset fra sporadisk jagt naturen selv regulere bestanden, og det resulterede for tre år siden i kaninpest, som kun lod de mest livskraftige overleve.



Men netop de livskraftige kaniners sans for eksponentialfunktioner har allerede bragt bestanden op nær maksimum, så øen igen myldrer med vilde kaniner. Det hele startede faktisk med blot fire par, som blev udsat i 1920'erne, og den sparsomme bestand af rovdyr gav dem ideelle formeringsmuligheder, som de så vældigt forstod at udnytte.



Kroens forpagtere, Hanne Holm og Lars Møller, har imidlertid taget øboernes ønsker om ”almindelig kromad” alvorligt og har fravalgt kaninerne som et nummer for eksotiske, selv om de hopper lystigt rundt i enhver baghave.



Det var, da det tidligere forpagterpar Claus Udengaard og Louise Dreiberg for et årstid siden forlod øen og den restaurant, som de havde skaffet et pænt kulinarisk renommé, at ejerkredsen bag Endelave ApS forhørte sig hos de lokale og fik beskeden om ”almindelig kromad.”



Dette ønske efterkommer Hanne Holm og Lars Møller, som den 18. april i år formelt overtog forpagtningen efter i nogle måneder i praksis at have drevet kroen på vikarbasis.

Almindelig kromad

Det tidligere forpagterpar drev kroen med en sådan gastronomisk ambition, at det førte til optagelse i Den Danske Spiseguide, men økonomien fulgte ikke ambitionerne, så nu handler det om ”almindelig kromad.”



Således sat godt til rette en lørdag aften studerer vi spisekortet, der blandt forretterne rummer klassikere som rejesalat, tarteletter, røget laks og snegle. Blandt hovedretterne kan vi vælge mellem en vegetarisk Endelave-tærte, bøffer med forskelligt tilbehør, dagens fisk og wienersnitzel. Sidstnævnte koster på kortet 135 kr., men da den var dagens ret, var prisen 95 kr.



Dessertkortet er overskueligt: Pandekager med is, brownies med is og ost med tilbehør.



I pagt med det traditionelle valgte vi at indlede måltidet med tarteletter med høns i asparges. Mere kroagtigt kan det vel næppe blive? De varme tarteletter med rigeligt fyld var velsmagende og mættede, ikke mindst fordi stuvningen var tilberedt med rigelige mængder fløde.



Fra det meget overskuelige vinkort, fire røde og fem hvide, valgte vi en Barolo Maglietta Rosso (380 kr.) som gik fint til snitzlen, og som ledsageren ingen problemer havde med at nyde til sin ”dagens fisk,” der var dampet laksemousse svøbt i rødspættefileter (150 kr.). Det var en ret enkel ret, der blev serveret med snittet salat, pesto, hvide kartofler, og hvad der blev præsenteret som hollandaise. Sovsen smagte udmærket, men hollandaise var det nu ikke. Den mindede svært om den flødesovs, der var brugt til tarteletfyldet, men nu smagt til med bearnaiseessens.

Øv for en smørsovs

Alt i alt en acceptabel, ukompliceret kroret. Værre var det med anmelderens traktement, for det var en temmelig tynd og ikke overdrevent mør skive kalvekød, som var lynstegt i alt for varmt, branket fedtstof. Den ene ende var foldet sammen, så kødet i den ende var råt. Dertil de traditionelle grønne ærter, brasede kartofler og pynt af citronskive, peberrod og ansjosfilet.



Den helt store katastrofe var imidlertid det, der skulle have været smørsovs. Det blev serveret ved siden af i en sovsekande og mindede mest om spildolie fra en udrangeret Skoda årgang 1975. Sort og forkullet var det og naturligvis ganske uspiseligt. Smørsovs må gerne være brunet, men dette var sort og forkullet, formentlig godt hjulpet på vej af rasp fra paneringen.



Den servering får kokken ingen point for, og tjeneren, som oven i købet var chefen for foretagendet, burde allerede i køkkenet have meddelt kokken, at dette var en ommer.



Stemningen lettede, da vi fik serveret en rigelig portion ost, mild blåskimmel, brie og to faste komælksoste på den ene side af bordet (90 kr.) og pandekager med is (70 kr.) på den anden. Til ostene nød anmelderen en Trappistes Rochefort nr. 10 (45 kr.), og således endte måltidet alligevel lykkeligt på begge sider af bordet.



Regningen lød på 950 kr.



Samlet må vi konstatere, at de nye forpagtere loyalt efterkommer de lokale beboeres ønske om at servere ”almindelig kromad til de rigtige priser og med en god betjening.”



Det i sig selv tyder på tre stjerner, men en wienersnitzel, der steges i branket fedtstof og ledsages af en kande smørsovs, der ligner spildolie, bringer ubønhørligt den samlede vurdering ned på to.

LÆS OGSÅ: Det er så lækkert ude på landet

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen