En sand perle ved åen

Der var travlt på Brasserie Ferdinand den aften.

Så travlt, at tjeneren trods ledige borde måtte sige beklagende til folk, der dumpede ind fra gaden, at der ikke var plads, simpelthen fordi der var for få tjenere - kun to var på arbejde - til i givet fald at kunne levere en ordentlig service.

Travlt, ja, og det fik vi at mærke, da der gik rigeligt lang tid, fra vi satte os, til vi fik lidt opmærksomhed - bare lidt vand f.eks. - men da vores lille tomandsbord først var kommet med ind i kampen, var der til gengæld heller ikke mere at brokke sig over ved betjeningen resten af aftenen.

Der var fuld service, vi fik svar på alt, hvad vi kunne finde på at spørge om, og hvor meget de end for rundt, de to tjenere - både inde og ude - var der brede smil hele tiden. Det er vist det, der kaldes engagement.

En perlerække

Det var der også blandt de kokkererende i køkkenet. De sendte i løbet af et par timer en perlerække af små måltider ind til os, så lad det være sagt med det samme: Ferdinand skal have fem stjerner og en stor anbefaling herfra.

En perlerække af små måltider, for som tjeneren forklarede os, var alle retterne på størrelse med en forret, men han forsikrede os også om, at vi efter fire retter ikke ville gå sultne derfra.

Det passede. At sige, at Ferdinand på trods af sit navn og med sine portionsstørrelser er en rigtig damerestaurant, er måske en overfortolkning, men rart var det i hvert fald at kunne spise hver enkelt ret op og efter de fire retter at kunne føle sig mæt på den behagelige måde.

Ferdinand er faktisk et lille stykke Aarhus-historie fra dengang, da byen skulle staves med Å. Da var der en hæderkronet restaurant i Den Gamle By, Prins Ferdinand, som var opkaldt efter en søn af arveprins Frederik.

Denne prins var både en livsnyder og en spillefugl, og han havde udpræget sans for at nyde livet, da han i 1800-tallet var chef for de lette dragoner i Aarhus.

Restaurant Prins Ferdinand var dengang ikke et sted, hvor man bare kom dumpende ind; der var sågar en dresscode: Pænt tøj. Da restauranten måtte lukke pga. rokeringer i Den Gamle By, flyttede nogle af folkene bag den til Åboulevarden, hvor man indrettede sig i det gamle Hotel Philip.

Hotel og restaurant

Hotel er der stadig, og receptionen ligger midt i restauranten, så den skulle de travle tjenere også have et øje på. Foruden på os, naturligvis, som ikke var længe om at beslutte os for fire retter hver: Ferdinands klassiske menu til 375 kr., som denne dag bestod af rimmet laks, fiskesuppe, oksemørbrad og gateau marcel, samt fire a la carte-retter til medspiseren - rømørejer (95 kr.), hvide asparges (105 kr.), sommerbuk (155 kr.) og rabarbertrifli (65 kr.). Altså fire retter til i alt 420 kr.

Medspiseren var meget tilfreds med at være gået egne veje. Det nærmede sig begejstring, allerede da første ret kom på bordet: Små rømø-rejer, der lå på en sprød tærtebund sammen med mayonaisse med paprika og hytteost - »det bruges i flere og flere retter«, konstaterede hun - tynde skiver radise og halve cherrytomater. En lækker ret - det kunne man se også fra den anden side af bordet - pyntet med strandsennep, som kokken havde fundet på sin morgentur.

»Fantastisk,« mente hun, men måtte dog medgive, at anmelderens rimmede laks med citronpuré, puffede speltkorn, croutoner og salat af rosso- og biancotypen nu også så ganske indbydende ud. Og ja, det var to himmerigsmundfulde, vi der fik serveret.

Til den klassiske menu kunne man bestille en vinmenu til 295 kr., og vi valgte på samme måde at bede tjeneren om at finde fire passende glas vin til a la carte-retterne, hvilket han gjorde med glæde, men også med en bemærkning om, at det nok var lidt dyrere end den vinmenu, der hørte til menuen. Det viste sig nu ikke at holde stik: Det blev til 275 kr.

Vinen til den rimmede laks var en muscadet - Chateau du Coing de Saint Fiacre 2009 - og til rømørejerne en meget fin La Côte d'Heux 2008 fra Domaine Chiroulet, som gik igen til anden forret på den anden side af bordet, fiskesuppen.

Suppe fra kanden

Suppen, som var smagt til med safran, blev på klassisk vis serveret fra en kande, og den var en fornøjelse sammen med de små ravioli med jomfruhummer.

Knap så hørlig var begejstringen på den anden side. Her stod den på hvide asparges med et pocheret hønseæg, som havde fået lige lidt nok, og som derfor gjorde hele tallerkenen lidt for våd.

Retten var drysset med sommertrøfler, der, som tjeneren forklarede, var mere friske i smagen end de ellers så kendte efterårstrøfler. Vinen hertil var et glas sauvignon blanc, Le Petiot 2010 fra Domaine Ricard i Loire, valgt til at kunne matche aspargesene. Det lykkedes.

Oksemørbraden var så mør, som man kunne håbe på, og stegt lige tilpas medium rare til anmelderens smag - heldigvis, for tjeneren havde ikke spurgt om, hvordan den skulle steges. Uheldigt, hvis man er til gennemstegt-siden. Hertil hørte grønne asparges, som desværre var svitset lige hårdt nok.

En pinot noir er aldrig at foragte, heller ikke den fra Alphone Mellot, Les Penitents 2009, der var bestemt til denne ret.

Lutter smil

Medspiseren var atter lutter smil, da hun tog hul på sin ragout af sommerbuk, der var både velkomponeret og velsmagende. Kødet var mørt og blødt og grøntsagerne fra Samsø virkeligt lige så spæde, som menukortet lovede. Bittesmå gulerødder sammen med bittesmå tern af gulerod, blegselleri og forårsløg samt et par grønne asparges. En mørk og en lys sovs, et drys tyttebær og et par skovsyreblade bandt det hele sammen. En sand fornøjelse, som fik akkompagnement af et glas Chianti fra 2006, San Vito fra Tenuta San Vito.

Rabarbertrifli med ingefærcreme med et glas Floc de Gascogne og en fremragende gateau marcel med karamelliseret hvid chokolade som crunch med et glas portvin, Quintas das Hérédias, var næstsidste stop i et fremragende måltid.

Sidste stop var kaffe og te - økologisk earl grey - og så var vi mætte, ganske godt tilpas og helt enige om, at dette sted måtte vi anbefale andre at spise på. Vi kom alt i alt af med 1.433 kr., men man kan slippe meget billigere ved at vælge f.eks. to a la carte-retter (én er pga. de små portionsstørrelser for lidt). Sommerbuk og rabarbertrifli for 220 kr. er fuldstændigt rimeligt.

Så prøv sådan et fremragende måltid ved åen på en restaurant, som både hvad angår mad og betjening løfter sig op over gennemsnittet. Vel var det en lidt sløv start, vel var det lidt kedeligt bare at få brød og smør, men vi tilgav ved første bid af første forret.

LÆS OGSÅ: Plads til begejstring på L'estragon