Slinger i mexicansk kæde

Der er lagt op til en god oplevelse hos Chi Chi's i Aarhus. Men kundeservicen vakler.

Artiklens øverste billede
Et bisonhoved og andre udvalgte effekter pryder væggene. Foto: Gorm Olesen

Chi Chi's er en sagnomspunden amerikansk restaurantkæde, der blev lagt ned efter mistanke om, at en af kædens restauranter var skyld i et ondartet udbrud af smitsom leverbetændelse.



Nu - mange år senere - kan man stadig se amerikanere begræde kædens undergang på diverse netsites, hvor de udveksler Chi Chi's-opskrifter og mindes fortidens restaurantbesøg.



Men kæden lever sandelig videre, nu blot uden for USA, hvor der også er mange med appetit på det tillempede mexicanske køkken, der går under betegnelsen tex-mex. Det er et solidt køkken med kødfyldte madpandekager af majs- eller hvedemel med ris og bønner i krydrede saucer samt bjerge af nachos med guacamole og smeltet ost i rå mængder.



Efter fem ugers rundrejse i det vestlige USA er det noget, som hele familien derhjemme kender til og holder af. Så det var med store forventninger, at vi alle - to voksne og to børn - satte os til bordet i det flotte lokale, som Chi Chi's har overtaget efter Tapas og Vino i Mejlgade. Indretningen og den modebrune farve på væggene var den samme som i tapas-tiden - dog med et pift af americana i form af et bisonhoved, filmplakater og andre udvalgte effekter.



På det tidspunkt var klokken omkring 20, og vi var allerede her på vej på kollisionskurs med husets lukkepolitik.



Det var vi dog lykkeligt uvidende om, så vi glædede os over den festlige stemning i restauranten, hvor det strømmede ind med gæster.



Familievenligt menukort

Menukortet var tilsvarende tiltalende med mange familievenlige muligheder, der gjorde det svært at vælge. Alene blandt forretterne var der 10 forskellige nachos-serveringer og seks typer quesadilla (grillet tortilla med fyld) foruden ”tex-mex snack”, ”buffalo wings” og diverse salater.



Vi delte en quesadilla med kylling til 59 kr. og en nachos-trio med kylling, oksekød og chili con carne samt det faste tilbehør - jalapenos, tomatsalsa, guacamole og creme fraiche - til 99 kr. Her var rigeligt til fire med god appetit. Ikke mindst var anretningen med majschips og tre slags kød solid og med god krydring i tilbehøret, men guacamolen var lidt vel tynd. Tomatsalsaen var i den rå version, der kaldes pico de gallo. I forhold til de amerikansk/mexicanske forbilleder manglede vi koriander og mere modne tomater, men vi følte os bestemt på rette tex-mex-spor.



Hovedretterne var groft sagt fordelt i kategorierne burgers, texansk grill, mexicanske klassikere, fajitas, grillede burritos og børneretter. Fra grillen testede vi spareribs med ”curly fries” til 149 kr., fra klassikersiden tog vi ”sizzling enchilada” til samme pris og en burrito med oksekød til 119 kr., mens fajita med oksekød og kylling var dyreste ret til 189 kr.



Verdens bedste øl til mad?

Drikkevarerne til børnene var en lille og en mellem sodavand, mens forældrene så på ølkortet. Her var udvalget klart over middel, ligesom der var flere lokkende tilbud om drinks fra klassiske margaritas til chili mojitos samt et mindre antal flasker vin.



Vi endte med at dele en flaske øl, der blev markedsført som verdens bedste madøl. Inedit er navnet, og holdet bag restauranten El Bulli skulle stå bag. El Bulli var før Noma nummer ét på en af de omstridte lister over verdens bedste restauranter, og El Bulli-øllen var da heller ikke helt ringe til krydret mad. Men så kostede den også 148 kr. for en stor flaske på 75 cl.



Selv den store flaske var dog tom, inden vi nåede til hovedretterne, og måtte suppleres med en Corona. Vi skulle vente længe på stort set alt og selv være opsøgende og minde personalet om vores bestillinger.



Både den mandlige og den kvindelige tjener, som vi talte med, var søde og venlige. Men enten var de for urutinerede, eller også havde de for mange borde at holde styr på. I hvert fald trak især hovedretterne gevaldigt ud - hvilket siden skulle vise sig fatalt for måltidets afslutning.



Godkendte serveringer

Til sidst blev tålmodigheden dog belønnet med fire imponerende anretninger. Især var fajitaen og enchiladaen, der blev serveret på glohede pander, en fest at se på. Alle serveringer blev i det hele taget godkendt, bortset fra de kedelige saucer til spareribs og fajitas. ”Sizzling enchilada” endte som bordets favorit.



Efter mere ventetid hentede vi selv menukortene for at kunne bestille dessert. Der var seks forskellige, og dertil kom udvalget af ”kaffelækkerier” med intet mindre end 17 kaffemuligheder (heraf en del med alkohol).



Vi gik efter at dele en gang mexicansk is og en brownie med is, og så skulle de voksne selvfølgelig have kaffe. En gang dobbelt espresso og en gang almindelig kaffe, tak. Noget senere kom den kvindelige tjener tilbage: Der var lukket for espresso.



Nå ja, så to almindelige kopper kaffe da.



Tjeneren sendte beskeden til køkkenet, men fik igen kontraordre: Der var slet ingen kaffe af få, fordi klokken var blevet lidt over 21.30 - altså var køkkenet lukket.



Dette sagde tjeneren til os, mens hendes kollega bar sydende tallerkener til andre borde. Fra et køkken, der angiveligt var lukket. Andre gæster var endnu ikke nået til hovedretten, så hvordan de skulle få mere at spise fra et lukket køkken var et mysterium.



Vi protesterede. Det kunne vel ikke passe, at køkkenet ikke magtede at servere to kopper tør kaffe, når det så tydeligt var åbent? Forresten var det med de lange ventetider næppe vores skyld, at vi ikke var nået til kaffe noget tidligere. Nogen advarsel om kaffe-lukketiden havde vi heller ikke fået.



Igen måtte tjeneren konferere med baglandet og kom retur med den besked, at vi alligevel godt kunne få to kopper kaffe. Men det ville tage tid at sætte gang i kaffebrygningen igen.



Efter den salut fravalgte vi kaffe og vendte os mod desserterne. Her var brownien blevet serveret med flødeskum i stedet for vaniljeis. Tjeneren kom hurtigt med is, men det gjorde ikke den store forskel. Brownien var ret kedelig.



Den mexicanske is var til gengæld sjov: En kugle vaniljeis rulles i cornflakes og kanel og lynsteges. Resultatet var let eksotisk på den gode måde.



Rimelig regning

Da regningen kom, var de to desserter fraværende. Måske køkkenet på den måde kompenserede for den manglende kaffe?



Vi tjekkede med tjeneren, men nej. Det var bare en fejl, og desserterne kom hurtigt på regningen, der blev på 1.137 kr. Det var rimeligt, kvalitet og kvantitet taget i betragtning, for et måltid til fire.



Med bedre kundehåndtering ville Chi Chi's klart have fortjent vores anbefaling, for stemningen var god, omgivelserne var i top, og tex-mex-køkkenet leverede en række flotte retter.



Men hvem der end var ansvarlig for at lukke for den varme kaffe under vores besøg har helt klart ikke fattet, at restauranter befinder sig i servicebranchen.



Den forståelse skal på plads, før Chi Chi's kan få en anbefaling.

Læs også: Italiensk for aarhusianere

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen