Et fremragende måltid i kælderen

Mindre end seks retter kan der ikke være tale om, når man bestiller bord i gourmet-afdelingen på Norsminde Kro, og de koster 628 kr. På den ene side er det, hvad man kan sige sig selv, for man bestiller ikke bord på en slowfood-restaurant for lige at haste igennem en hovedret og måske en dessert. Man afsætter en aften til projektet, gør man.

På den anden side burde man vel lige få en bemærkning om det ved bordbestillingen, hvis man da ikke forudsætter, at gæsten i forvejen har studeret kroens hjemmeside, hvor det tydeligt er angivet, at de seks retter koster 628 kr., og hvor der ikke er angivet priser for færre retter.

Til gengæld angiver hjemmesiden, at man kan få ”En aften med det hele” til 1.295 kr., og at det omfatter både de seks retter, en vinmenu, mineralvand, en aperitif, kaffe og petit four. Det blev ikke nævnt, og vi kom til at betale i alt 1.321 pr. person for arrangementet uden kaffen og kagerne: 628 kr. for maden, 598 kr. for vinmenuen og 95 kr. for aperitiffen.

Måske har man glemt at fortælle tjeneren om tilbuddet på hjemmesiden.

Kulinarisk oplevelse

Det var, hvad vi kunne finde på at kritisere, for tilbage står indtrykket af en kulinarisk oplevelse af de sjældne. Norsminde Kro har flyttet sin gourmet-afdeling fra stueetagen til vinkælderen, der er smagfuldt indrettet med små, separate afdelinger, hvor gæsterne kan nyde hinandens selskab i en intim, hyggelig stemning og fornemme de andre gæsters dæmpede tale uden at kunne se dem. Godt og vel en snes mennesker er der plads til, afhængigt af bordopstillingen.

Den tidligere slowfoodrestaurant ovenpå bruges i dag som mødelokale, og så er der tillige brasseriet med den flotte udsigt til lystbådehavnen. Denne afdeling er lidt mere uprætentiøs, men absolut også anbefalelsesværdig og i den kvalitetsmæssigt øvre ende af brasseri-konceptet.

”En kasse med...”

Men denne aften blev vi vist ned i kælderen, hvor vi blev ledt ind i et dæmpet belyst lokale og tilbudt et glas newzealandsk mousserende vin og en kasse med vesterhavsrejer, røgede jomfruhummerhaler, rimmet torsk, knivmuslinger, et par østers og tang. ”En kasse med ting fra havet omkring os”, hed det på kortet. At spise med spisepinde!

Flere gæster strømmede til og tog plads i de bløde stole. Efterhånden som vinen og fiskeudvalget var indtaget, blev gæsterne vist ind i de separate afdelinger.

Allerede fra kassen med havting havde køkkenets legende kreativitet vist sig, og det fortsatte med ret nr. 1: Asparges i to anretninger. Først som en slags morgenmad med knasende marengs-toppe og tykmælk, begge med stærkt koncentreret aspargessmag. Derefter dampede hvide asparges med fintskårne, braiserede kalvesener til. Ja, der blev sagt kalvesener, bekræftede tjeneren:

»Vi kan godt lide at være lidt utraditionelle.«

Vi undrede os og nød den forbavsende velsmag sammen med et glas østrigsk grüner veltliner 2007 fra Gärten Wösendorf. At vin og asparges ikke skulle harmonere er hermed modbevist.

Alternativ agurk

Næste ret var en rokkevingesalat med agurk, agurkegelé og dild. Igen overraskede køkkenet med at servere noget, som vi plejer at skrabe ud og smide væk, nemlig det inderste af en agurk, som her var let saltet og rullet i dild.

Det var overraskende velsmagende og understregedes af et glas hvid Chateau neuf du Pape, Chateau Mont-Redon 2009.

Vinvalget var lige så utraditionelt til den næste ret, der på kortet var præsenteret som ”det bedste fra hanen”. En tysk chardonnay trocken - fra Weingut Knipser. Det med hanen viste sig at være lidt af en tilsnigelse, for den velsmagende kråse, der blev serveret med morkel og hvid dressing, viste sig på forespørgsel at være andekråse, og den velsmagende paté, der blev præsenteret som hane-foie gras, gav anledning til så megen undren, at kokken måtte ind og forklare. Jo, det drejede sig faktisk om en blanding af ande-foie gras og hanelever, som var stabiliseret med æg og bagt som paté. Pyntet med sherrygelé og papirtynde skiver sprødstegt kyllingeskind.

Smagen var uovertruffen, men hvorfor ikke kalde tingene ved rette navn?

Den næste ret, æg i rødvin, var heller ikke helt, hvad den gav sig ud for på kortet, men det skal kokken nu slet ikke høre noget for. Æg i rødvin er en klassisk Bourgogne-specialitet, men her havde man leget lidt med begrebet. Hvad der blev serveret, lignede ganske vist et æg, men indeni var en fantastisk velsmagende ragout af brissel og kalvebryst. Vinen var en Nuits-Saint-Georges 2005 fra Domaine Marey.

Den kraftige og komplekse rødvin gav anledning til en smule lystig tale om vinkendernes sommetider lidt krampagtige vokabularium. Når sproget nemlig ikke rummer ord til at beskrive smag og duft, må man sammenligne med noget, som man kender. Her mente ledsageren, at vinen duftede af gummistøvler, mens anmelderen nuancerede indtrykket til lappegrej. Underlige udtryk til at beskrive en god vin, men anderledes kan det ikke være, når sproget savner gloser.

Køkkenets kreativitet fortsatte usvækket ved næste ret, et stykke stegt lammeryg serveret med spinatkroket, grønne aspargeshoveder, skovsyreblade og pebersovs. Sidstnævnte måske en anelse for salt, men det er en detalje. Vinen var en Rioja af den gode slags, som ikke smager af krydderihylde, Vinas De Gain 2007.

»Den smager jo slet ikke af Rioja,« bemærkede ledsageren, men tilføjede, at hun naturligvis dermed tænkte på de karakteristiske Rioja-vine i den lavere prisklasse, som dominerede det danske marked i 1980'erne.

Desserten var rabarber og is, og selv den tilhørende Moscato d'Asti smagte af rabarber, fordi der blev blandet rabarbersaft i.

Inden desserten havde vi muligheden for at vælge et udvalg af oste til 110 kr. ekstra, men vi afstod, ligesom vi sprang kaffen over.

I topklassen

Gennem hele måltidet var vi af den opmærksomme tjener holdt forsynet med tre slags hjemmebagt brød, så sulten var på dette tidspunkt stærkt svækket.

At vi befinder os i topklassen af danske restauranter, kan der ikke være tvivl om.

De seks stjerner er reserveret til den absolutte elite i international klasse. De restauranter i den internationale elite, som for tiden gør sig bemærket, udmærker sig ved nye og overraskende kombinationer, og her kan Norsminde Kro sagtens være med.

Det er ganske dristigt at servere råvarer, som vi ellers skærer fra og smider væk (agurkekerner og kalvesener), men resultatet er så overbevisende, at det må tælle på plussiden. Skal signalforvirringen mellem hjemmesiden og realiteten og fraværet af den på hjemmesiden bebudede ”En aften med det hele” tælle med i bedømmelsen? Det skal den nok, men ikke afgørende.

Afgørende er til gengæld den intense velsmag, som prægede alle retter, de flotte serveringer og det spændende vinvalg. Så efter nogen overvejelse: Seks stjerner til Norsminde Kro.

LÆS OGSÅ: Seksstjernet Koche-oplevelse