Priserne på is stiger eksplosivt

Råvarerne koster ca. 10 pct. af udsalgsprisen. Producent afviser at kunne sælge billigere.

Artiklens øverste billede
Råvarerne udgør kun omkring 5 pct. af prisen på en sodavandsis. Foto: Colourbox

Kan du huske, da en Filur kostede tre runde en­kroner? Siden dengang har ispriserne været på himmelflugt.

Et pristjek, som 24timer har foretaget, viser, at prisen på ispinde er steget markant i de seneste år. I dag må man eksempelvis punge ud med 15 kroner for en Champagnebrus. I 1989 var prisen 6 kroner. Hvis isens prisudvikling havde fulgt inflationen, ville den koste 9,50 kroner, viser Danmarks Statistiks prisberegner. Seks af Friskos klassiske ispinde er i gennemsnit steget med over 50 procent ud over den almindelige inflation siden 1989.

Billige råvarer

Henning Otte Hansen, forsker og seniorrådgiver ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, vurderer, at det er billigt at producere en is, der er forholdsvis dyr for forbrugerne.

»Råvaredelen inklusive emballage og ispind udgør kun cirka fem procent af prisen på en sodavandsis. Det koster cirka 40 øre at producere en Filuris eller en is af tilsvarende størrelse,« vurderer Henning Otte Hansen.

En sodavandsis indeholder hovedsagligt vand, luft og sukker, foruden farve, smagsstof og stabilisator. Stabilisatorer får luften til at blive i isen.

10 pct. af kioskprisen

Otte Hansen oplyser, at det er noget dyrere at producere en flødeis med chokolade, fordi, der indgår dyrere råvarer.

»Men det udgør stadig ikke mere end højst 10 procent af kioskprisen svarende til to kroner, hvis en Magnum-is koster 20 kroner,« lyder hans bud.

Klaus Melvin Jensen, der er kampagneleder i Aktive Forbrugere, mener ikke, at der er nogen god grund til, at ispriserne skal være så høje:

»Jeg har svært ved at forestille mig, at råvarepriser og distribution kan retfærdiggøre hele stigningen. Medmindre pengene er blevet brugt på reklamer, så falder det tilbage på, at de tager den pris, fordi de kan slippe af sted med det,« siger Klaus Melvin Jensen.

Danskerne køber færre is

Friskos salgsdirektør afviser dog, at de kan sælge isene billigere, end de gør:

»Vi ville da ønske, at vi kunne sælge dem billigere, men det er et dyrt apparat, der skal i sving for at sælge is. Det er absolut ikke billigt at producere, distribuere og sælge is. Og derudover bliver hver liter is beskattet med 4,25 kroner i Danmark,« siger Jakob Knudsen, der er salgsdirektør i Frisko.

Han forklarer også prisstigningerne med, at danskerne spiser alt for få is.

»Min opfordring til danskerne er, at jo flere is de spiser, jo større er chancen for, at vi kan sælge dem billigt. For tyve år siden spiste man utroligt mange pindis, men der er sket et ganske væsentlig fald. Og det er altså dyrere at bringe varer til markedet, hvis man kun sælger én i stedet for 10,« siger Jakob Knudsen til 24timer.

Men ville folk ikke spise flere is, hvis de var lidt billigere?

»Jo, men det er jo sådan et forretningsmæssigt dilemma. Vi arbejder hårdt på at kunne levere is til den bedste pris,« siger salgsdirektøren.

Kik på kvaliteten

Afdelingschef i Forbrugerrådet Mette Boye ser de høje ispriser som en påmindelse til forbrugerne om at huske at vurdere, om de får kvalitet for pengene:

»Det er ret godt med denne slags analyser, fordi man får øjnene op for, at man nogle gange betaler meget for nogle produkter, hvor man lige skulle overveje, om man kunne finde et billigere alternativ,« siger hun.

Klaus Melvin Jensen fra Aktive Forbrugere mener, at der er for lidt konkurrence på markedet, og det holder priserne kunstigt høje:

»Man kan spekulere på, om konkurrencen er fri nok. Der er ikke ret mange ispindemærker, og der er ikke meget lokalproduceret is tilbage. Hvis der var nogle flere udbydere på markedet, så ville det presse priserne ned,« siger han.

Kilde: 24timer

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.