Italiensk for aarhusianere

Når cafeer og restauranter ligger side om side langs åen, gælder det om at skille sig ud fra mængden, ikke mindst med menukortet.

Grappa Piccolo gør det på sin egen stilfærdige måde ved at være et hyggeligt indrettet sted med restaurant i den ene ende og i den anden vinbar og reoler med udvalgte lækkerier af både fast og flydende karakter, som man kan købe med hjem.

Grappa Piccolo skiller sig også ud ved sit italienske menukort, som til overflod er ført helt igennem med antipasto (der er kun en enkelt til 50 kr.), primi (75 kr.), secondi (125 kr.), bistecca (225 kr.), contorni (25 kr.), formaggio e dolci (50 kr.), pasta (105-135 kr.), pizze (95-135 kr.) og bambini (50 kr.).

Det hele gøres med et anstrøg af humor. Grappa Piccolo er således en del af et aarhusiansk restaurantimperium, som også består af Restaurant Grappa, Café Viggo, Römer Brunch & Bistro og Restaurant Perron - fire af dem ligger inden for et terracottakast (som det beskrives på Grappa Piccolos hjemmeside) fra hinanden. Restaurant Perron ligger så lige endnu et kast væk - på Europaplads.

Menukort med det samme

Når Grappa Piccolo selv skal sige det, er målet at bringe en flig af den toscanske torvestemning til Aarhus.

Om det er specielt toscansk, skal vi lade være usagt, men det var i hvert fald et gæstfrit miljø, vi trådte ind i på Grappa Piccolo. Der gik ikke lang tid, før vi havde et menukort i hånden, og tjeneren satte sig på hug for at fortælle om del giorno - dagens ret, som var svinemørbrad - om de andre retter på menukortet, som skiftes ud med jævne mellemrum, og om, hvad han foreslog af vin.

Vi sprang behændigt den indledende manøvre (antipasto) over og gik direkte til forretterne, primi, hvor vi valgte dels en carpaccio af oksekød med finthøvlet pecorini og rucola, masser af rucola, dels en vitello tonnato med kalvekød, tunmayonnaise, kapers og rucola, masser af rucola.

Det var et par gode retter. Det tyndtskårne oksekød var helt perfekt marmoreret og velsmagende, osten måske lige fintrevet nok, det havde været rart med nogle større, høvlede spåner, så man kunne smage mere. Vitelloen var ligeledes meget fin og delikat, supermør og perfekt rosa i midten, og tunmayonnaisen, der havde karakter af en sovs, var lækker, blød og fin med et strejf af klædelig citron og tilhørende kapers.

For meget rucola

Fejlen ved retten var den store mængde rucola, som dominerede tallerkenen, og som vi måtte skubbe det meste af til side, så den ikke med sin lidt bitre smag løb med al opmærksomheden.

Vi fik et glas hvidvin til disse forretter. Da det nu er en vinbar, er der et pænt udvalg af vin på glas - man kan få helt ned til 5 cl, hvis man ønsker at smage på flere forskellige. Vi tog imod tjenerens forslag om at lade det indledende brød og de to forretter supplere af et glas Trebbiano Spoletino 2008 fra Novelli - en frisk og sprød vin, som var et godt bud på et glas til de kolde forretter. En hel flaske ville have kostet 390 kr., et glas på 15 cl kostede 78 kr., hvilket må siges at være rimeligt. Vinen ligger i store vinkøleskabe, så den bliver sat på bordet i den rette temperatur.

Til hovedret havde vi besluttet os for dagens af slagsen. Vi kunne også have fået ovnbagt torsk til samme pris, 125 kr., eller en bøf på 300 gram, bistecca, med spinat og kartoffelmos til 225 kr.

Til deling

Vi fik vores mørbrad med piment og smørsauteret spinat og på tjenerens anbefaling også to sidetallerkener, contorni, med dels kartoffelmos med olivenolie, dels en grøn salat med blomkål, squash, broccoli, pecorini, saltmandler og rucola (igen). De to skåle blev sat midt på bordet, så vi kunne dele. Vi kunne også have fået pasta til, så man kan sige, at man med denne måde at vælge ekstra tilbehør selv bestemmer, hvor italiensk man vil være.

Endnu en gang følte vi os godt tilpas. De røde peberfrugter var bløde og lækre, mørbraden var rosa og lige så lækker, og med kartoffelmosen og salaten var det en mættende fornøjelse at spise.

Igen havde vores opmærksomme og vidende tjener et forslag til en vin: Han syntes, at vi skulle prøve en Barbera d'Alba 2008 fra Pio Cesare (425 kr.). En let tilgængelig vin, som vokser med sådan en ret, der er inspireret af det italienske landkøkken.

Desserten var på samme måde som resten af maden hentet i det italienske: Tiramisu og gelato misto, blandet is. Tiramisuen fremkaldte smil på den anden side af bordet og blev lidt alternativt serveret i samme slags rustikke skål som hovedrettens sidetallerkener.

Den italienske is var en treenighed - straciatella, tiramisu og vanilje - og var lige, som man gerne vil have den slags is til at være.

Man skal ikke klage, når der er en restaurant, som sørger for, at man får en ordentlig kop te. Det gør man på Grappa Piccolo, hvor man kan vælge mellem flere forskellige teer fra Kusmi. Men man får sandelig også lov at betale for dem: 55 kr. En dobbelt espresso koster ”kun” 30 kr.

Pengene værd

I alt kom vi af med 1.450 kr. på Grappa Piccolo - inklusive en flaske Pellegrino til 44 kr. og to glas Moscato di Noto. Det er i orden - maden stod for de 550 kr., og det var den værd. Tidligere anmeldelser i denne avis har haft kritiske bemærkninger til Grappa Piccolo - ”trist” og ”fodslæbende” har været nogle af ordene, ligesom tjenerne blev bebrejdet for at bruge kræfter på at undgå at få øjenkontakt med gæsterne i stedet for at gøre det, som de får deres løn for: At yde dem en service.

Det var der ikke noget af denne aften. Personalet gjorde sit til, at vi fik en hyggelig aften, om end fokus glippede en smule til sidst, da køkkenet var lukket, og der ikke var så mange gæster tilbage.

Derfor får Grappa Piccolo fire stjerner - ikke de største af slagsen, men sådan som det kører for restauranten/vinbaren lige nu, er den bestemt et besøg værd.

LÆS OGSÅ: Marco Polo - den stabile italiener