Stor ståhej for ingenting

Klassisk 65 i Aarhus signalerer jævn mad til SU-venlige priser. Men det holder ikke.

Artiklens øverste billede
Anmelderens hovedret skulle have været en bøf, men var to stykker kød, der var lagt sammen. Kødet var råt, men til gengæld var kartoflerne delvist brankede. Pris: 295 kr. Foto: Tage Clausen

Tyskerne har et glimrende udtryk, som hedder »Viel Geschrei und wenig Wolle«. Meget skrigeri og kun lidt uld - og så lyder den traditionelle tilføjelse: »Sagde bonden, da han klippede soen.«

I daglig tale oversættes det frit til: »Stor ståhej for ingenting.«

Det er sådan set helt i orden, at tjeneren taler meget og længe, at han minutiøst gennemgår samtlige retter på kortet, at han fører gæsterne med ud på fortovet og lader gæsten kappe halsen af en flaske cava med en sabel efter et foredrag om champagnens opfindelse og flaskens historie. Det er også i orden, at man indretter en restaurant i tætpakket fransk bistrostil med et skrabsammen af forskellige møbler og placerer folk ved minimale, kvadratiske tomandsborde på cirka en halv gange en halv meter og lader den ene af gæsterne sidde på en stiv bænk med ruden ud til gaden som eneste ryglæn og vinkasser under bænken, så der dårligt er plads til benene.

Det er alt sammen meget bevidst skødesløst, meget gemytligt og meget boheme- og storbyagtigt og rummer i sig selv en vis charme, ikke mindst når man senere på aftenen skal møve sig sidelæns gennem en smal passage for at komme på toilettet.

Sådan et sted signalerer god, jævn mad i rustik kvalitet til SU-venlige priser.

Når man imidlertid tager 295 kr. for en peberbøf og 95 kr. for et stykke flækket okseben med marv (der stod 90 kr. på spisekortet, men 95 kr. på regningen), sender man et signal om et ganske anderledes ambitionsniveau, og gæsten har som minimum lov at forvente, at serveringerne er i orden.

Det var de ikke.

Lille bord til tre


Det tegnede ellers så godt. Vi blev budt velkommen af en meget venlig og meget talende tjener, som anviste os et af minibordene. Nej, vi kunne ikke få lov til at sidde ved det ovale, hvor der også var dækket op til to, for det kunne der blive brug for at dække op til tre i løbet af aftenen, men vi var velkomne til at se på lokalet ved siden af. Der var der plads ved et 50 pct. større bord, som til gengæld var klemt lidt inde, så den person, der sad på den stive bænk, kun kunne sidde ved den ene ende. Men det var fint nok. Den slags må man tage med, når man besøger en populær bistro.

Det lille cirkusnummer med sabreringen af cavaen blev gennemført med megen charme og elegance af ledsageren, og tjeneren hentede rutinemæssigt proppen med glaskrave på det modsatte fortov. Det har han åbenbart taget lidt let på senere på aftenen, da flere gæster var inviteret udenfor til vinåbning, for da lå der en prop med glaskrave på fortovet derovre.

Intervalstegning


Efter den minutiøse gennemgang af spisekortet og nydelsen af den glimrende cava bestemte vi os for moules marinière og gratineret marvpibe til forret og henholdsvis peberbøf og rørt tatar til hovedret.

Det står anført på kortet, at det tager mellem 45 og 55 minutter at tilberede peberbøffen, og det hang sammen med, forklarede tjeneren, at kødet blev intervalstegt ad flere omgange med henblik på at bevare kødets saftighed. Vi fik et fyldigt foredrag om intervalstegningens finesser, som skulle føre til en ekstra saftig bøf, men virkeligheden levede ikke op til anprisningen.

På tjenerens anbefaling valgte ledsageren et glas Saint Veran (70 kr.), og anmelderen lod sig overtale til at lade marven ledsage af et glas knastør sherry. Det var et utraditionelt, men godt valg, for der skal heftige sager til at matche det koncentrerede fedt, som oksemarv jo er. Til gengæld var det lidt malplaceret at servere kartoffelchips til, og salaten var et utilstrækkeligt tilbehør. Den lange ske til marven var ved serveringen faldet ned i fedtet på tallerkenen, så den måtte aftørres grundigt med servietten. Der stod hvidt brød på bordet, men groft rugbrød ville have været et velkomment tilbehør.

Ledsagerens muslinger var o.k., men suppen var flad og manglede smag. Det blev kompenseret med dygtig brug af saltbøssen.

Råt kød og æggeblomme


Ledsagerens tatar blev rørt ved bordet, og det er glimrende sådan at præsentere råvarerne. Derimod var det ikke glimrende, at ketchuppen blev stærkt overdoseret, og at processen fandt sted næsten en time før serveringen, hvorved serveringstemperaturen var lun, nærmest varm. Når hertil kommer, at der både var rå æggeblomme i tataren og yderligere én ovenpå, blev det en lidt klæg sag. Sammenrørt råt kød og rå, upasteuriseret æggeblomme har i øvrigt heller ikke godt af at stå i godt og vel stuetemperatur en times tid.

Rørt tatar skal selvfølgelig ikke være køleskabskold, men retten ville have vundet ved at blive tilberedt umiddelbart før serveringen.

Peberbøffen blev flamberet til underholdning for gæsterne, men retten var absolut ikke 295 kr. værd. Der var ikke ét, men to stykker kød i kileform, der var lagt ind over hinanden, men stegt samlet. Derved går hele ideen med intervalstegning fløjten, og den ene del var decideret rå. Halvdelen af den anden del var rå og resten medium. Sovsen bestod for en stor del af indkogt portvin og var alt for sød. De groft skårne pommes frites var rimeligt gode, i hvert fald den del af dem, som ikke var brændt. Pebersmag var der ikke meget af, og de grønne bønner havde ikke fået antydningen af salt.

Dilemma


Tjeneren dukkede korrekt op for at høre, om alt var i orden, og hvad pokker siger man så? Skulle man korrekt sige, at tataren var lunken og havde stået for længe i det varme køkken, og at de to stykker kød var rå og højst havde fået 40 graders varme i midten? En ny og ordentlig bøf ville jo tage op mod en times tid, og hvad mon han ville gøre ved tataren på det tidspunkt? Så vi sagde pænt jo tak og spiste.

Terrængående vin


Til gengæld var vinen en oplevelse: The Boxer chiraz 2008 fra den australske producent Mollydooker (595 kr.). Den blev på kortet præsenteret som »bøfvinen over bøfvine«. Det er en ganske brutal sag med 17 pct. alkohol. Den kommer til sin ret i forbindelse med kraftig mad.

»En terrængående rødvin,« erklærede ledsageren og føjede dermed endnu en glose til vinsnakkeres vidtløftige vokabularium.

Mens ledsageren stod ved det velforsynede ostebord og valgte sine oste sammen med den meget talende tjener, bredte der sig en umiskendelig lugt af brændt sukker i lokalet. Det var en anden tjener (eller kok?), som var i færd med at tilberede anmelderens flamberede pandekager, crêpes suzettes.

Vi havde valgt ostene og pandekagerne til henholdsvis 148 kr. og 158 kr.

Mors rugkiks


Ostene var i orden, og ledsageren valgte 5 af de 10 muligheder. Hun fik besked om, at hun bare skulle vælge nogle flere, når hun havde spist op, og det er et rimeligt tilbud i betragtning af prisen på 148 kr. Men generøsiteten skal ses i sammenhæng med, at man har stillet den værste sult på det tidspunkt.

Tilbehøret var et glas med rugkiks - angiveligt fremstillet af ejerens mor. De to små, flamberede pandekager med to kugler vaniljeis var ganske enkelt ikke pengene værd. De var tilmed brændt sorte i kanten. Det smeltede, delvist brændte sukker var opblødt med orangelikør og blev alt i alt en temmelig sukret affære.

Ledsageren fortsatte med The Boxer til osten, mens anmelderen kompenserede med et glas Chateau de Layon Rochefort til 115 kr.

Det samlede indtryk af denne aften kan ikke komme over to stjerner. Der var et beklageligt misforhold mellem stedets og betjeningens selviscenesættelse og det, der faktisk præsteres på tallerkenerne. Regningen nåede inklusive en enkelt kop sort kaffe (30 kr.) op på 1.969 kr., og for det beløb til to personer må man have lov til at forvente et højere kvalitetsniveau. Store ord og bragesnak er ikke i sig selv næsten 2.000 kr. værd.

LÆS OGSÅ: Plads til begejstring på L'estragon



Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.